Landsskatterettens Afgørelse om Elafgiftsgodtgørelse for Musikspillested

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at et bindende svar skal vurderes ud fra de faktiske forhold på tidspunktet for spørgsmålenes fremsættelse. Eventuelle senere ændringer i foreningens aktiviteter eller indretning kan derfor ikke tillægges betydning for det foreliggende bindende svar.

Ad spørgsmål 1: Er foreningen omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1?

Landsskatteretten fandt, at foreningens aktiviteter delvist var omfattet af begrebet "forlystelser" i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 2 og bilag 1 til loven. Dette skyldes, at foreningens lokaler primært anvendes som spillested for koncerter, uanset om koncerterne arrangeres af foreningen selv eller af eksterne parter. Udlejning af faciliteter til koncerter blev også anset for en samlet udlejning af "faciliteter til afvikling af en koncert" og dermed omfattet af "forlystelser". Alle lokaler og faciliteter (scene, musikanlæg, belysning, kontor, køkken, lager m.v.) blev anset som en integreret del af forlystelsesaktiviteten.

Derimod blev foreningens salg og omsætning i baren anset for en momspligtig aktivitet omfattet af Elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1, og dermed ikke en forlystelse. Foreningen havde derfor ret til godtgørelse af energiafgifter for denne del af aktiviteten efter en omsætningsfordeling, som angivet i den juridiske vejledning, punktafgiftsvejledningen, afsnit E.A.4.6.3.2 om blandede bilagsvirksomheder.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar om, at foreningen er delvist omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift.

Ad spørgsmål 2: Er elektriciteten fuldt ud medgået til procesformål, når elektricitetsforbruget kun vedrører drift af spillestedet og ikke rumopvarmning, komfortkøling eller opvarmning af brugsvand?

Landsskatteretten fastholdt, at foreningens lokaler og faciliteter, herunder scene, musikanlæg og belysning, alle udgjorde en integreret del af foreningens aktivitet som forlystelse omfattet af Elafgiftsloven § 11, stk. 2. Der ydes ikke godtgørelse for elektricitet og varme, der forbruges til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt..

Momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, har dog mulighed for en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Denne godtgørelse udgør 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau), jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3, 7. pkt., og vedrører kun forbrug omfattet af Elafgiftsloven § 6, stk. 2. Godtgørelsen er betinget af måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar om, at elektriciteten ikke fuldt ud er medgået til procesformål for forlystelser.

Ad spørgsmål 3: I tilfælde af, at SKAT besvarer spørgsmål 2 med et nej, har foreningen da ret til godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, jf. § 11, stk. 3, hvis der opsættes målere med henblik på at måle forbrug anvendt til procesformål?

Landsskatteretten gentog, at foreningens aktiviteter som forlystelse var omfattet af Elafgiftsloven § 11, stk. 2. Foreningen havde ret til delvis tilbagebetaling for elektricitet anvendt til formål nævnt i Elafgiftsloven § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.. Denne tilbagebetaling er ikke betinget af, at elektriciteten er anvendt til procesformål.

Godtgørelsen er dog betinget af, at der foretages måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de anlæg, som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, som anført i Elafgiftsloven § 11, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar om, at foreningen ikke har ret til godtgørelse efter Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 1 jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3 for procesformål, men kun for de specifikt nævnte formål (rumvarme, varmt brugsvand, komfortkøling) under forudsætning af måling.

• Særforestillinger/undervisningsfilm for skoler.
• Udlejning af lokaler til firmaarrangementer, hvor filmfremvisning kun var en sekundær aktivitet.
• Cafe/kiosk.

Øvrige aktiviteter blev anset for omfattet af begrebet "biografforestillinger" i bilag 1 til Elafgiftsloven § 11, stk. 2, og dermed ikke godtgørelsesberettigede. SKAT henviste til, at samtlige aktiviteter i en biograf som udgangspunkt er en integreret del af biografens forestillinger, medmindre andet kan dokumenteres.

Klagerens argumenter

Selskabet bestred ikke, at elforbrug knyttet til biografforestillinger, børnefilmklub og egentlige firmaforestillinger ikke var godtgørelsesberettiget. Selskabet gjorde dog gældende, at det var berettiget til fuld tilbagebetaling af elafgift vedrørende det elforbrug, som opkræves som en andel af fællesudgifterne. Dette forbrug anvendtes til belysning på fællesarealer, drift af elevatorer, parkeringsanlæg mv., og kunne ifølge selskabet ikke anses for en integreret del af biografforestillingerne. Selskabet argumenterede for, at kun den del af elforbruget, der direkte relaterede sig til forlystelser i form af filmforestillinger (f.eks. lys i biografsalene og drift af operatørrum), skulle være undtaget fra godtgørelse. Der blev henvist til, at Elafgiftsloven § 11 er en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert, og at elforbrug til cafe og kiosk allerede var anerkendt som godtgørelsesberettiget. Selskabet mente, at hvis det havde drevet aktiviteterne fra egen bygning, ville kun elafgiften for biografsalene være undtaget, og henviste til SKM2010.88.LSR vedrørende opgørelse efter måling kontra omsætningsfordeling, samt Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 38, stk. 1.

Lovforslag om prisregulering og energieffektiviseringsordning for overskudsvarme