Landsskatteretten stadfæster afslag på elafgiftsgodtgørelse for IT-konsulentselskab

SKAT havde opkrævet 122.031 kr. i elafgift for perioden 1. maj 2008 til 30. april 2009, idet selskabet ikke blev anset for berettiget til godtgørelse. SKATs begrundelse var, at selskabet leverede IT-konsulentydelser og var omfattet af bilaget til Elafgiftsloven § 11, stk. 2 som "bureauvirksomhed". SKAT argumenterede for, at selskabet ikke kunne karakteriseres som et edb-bureau, der leverer egentlige produktionsopgaver, men snarere som en virksomhed, der anvender IT som et hjælpemiddel i forbindelse med serviceydelser. Vareleverancer (hardware og software) blev anset for biprodukter af konsulentydelsen og en integreret del af den samlede leverance.

SKAT henviste til retspraksis, herunder SKM2001.488.HR (markedsanalyseinstitut), SKM2008.670.LSR (salg af internetsikkerhed) og SKM2003.462.ØLR (revisionsfirma), for at understøtte en bred fortolkning af "bureauvirksomhed" og princippet om, at virksomheden skal bedømmes som en helhed.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet ikke var omfattet af reglerne om bureauvirksomhed og derfor var berettiget til godtgørelse. Selskabet argumenterede for, at det var et edb-bureau, der afsatte egentlige IT-ydelser og varer, og ikke blot anvendte edb som et hjælpemiddel. De fremhævede, at salg af hardware udgjorde en ikke ubetydelig del af omsætningen, og at udvikling af systemer og kursusaktiviteter heller ikke burde være omfattet af bilaget. Overordnet set anså selskabet sig selv som en produktions- og handelsvirksomhed snarere end en rådgivningsvirksomhed, og mente derfor at have ret til fuld godtgørelse af elafgiften.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse af elafgift. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Elafgiftsloven § 11, stk. 1, som giver momsregistrerede virksomheder ret til tilbagebetaling af elafgift, medmindre de er omfattet af undtagelserne i Elafgiftsloven § 11, stk. 2 og bilaget til loven.

Retten bemærkede, at Højesteret i dommene SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR har fastslået, at et væsentligt moment i vurderingen af elafgiftsgodtgørelse er, om virksomheden producerer eller afsætter varer, eller om den afsætter service- og tjenesteydelser. Disse domme taler for en bred fortolkning af begrebet "bureauer" i bilaget til elafgiftsloven.

Landsskatteretten fandt, at selskabets aktiviteter overvejende måtte anses for afsætning af service- og tjenesteydelser, herunder konsulent- og rådgivningsydelser, systemudvikling, support, uddannelse og undervisning, og ikke primært produktion eller salg af varer. Disse aktiviteter blev anset for omfattet af begrebet "bureauvirksomhed".

Selskabets aktiviteter kunne ikke sidestilles med et edb-bureaus, som defineret i praksis (jf. SKM2008.670.LSR), da selskabet ikke behandlede store mængder data fra kunderne eller havde ekstraordinært store eludgifter som følge af databehandling. Der var således ikke tale om afsætning af egentlige edb-serviceydelser i den forstand, der berettiger til godtgørelse.

Endvidere fandt Landsskatteretten, at selskabet skulle bedømmes som en helhed, og der var ikke grundlag for at foretage en opdeling af virksomheden i afgiftsmæssig henseende, jf. principperne fra SKM2003.462.ØLR vedrørende revisionsfirmaer. Dette omfattede også selskabets momspligtige kantinedrift, som ikke ændrede virksomhedens overordnede karakter.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod primært fuld godtgørelse af elafgift, da det mente, at det ikke var omfattet af reglerne for liberale erhverv. Subsidiært påstod selskabet delvis godtgørelse. Selskabet argumenterede for, at afgørelsen skulle bero på den konkrete aktivitet og ikke branchekode, jf. SKM2009.725.SKAT. Med henvisning til SKM2001.488.HR fremhævede selskabet, at der skulle være tale om både "bureau" og levering af en "ydelse" (ikke en vare). Selskabet mente, at det solgte en "vare" i form af standardprogrammer, uanset leveringsmetode (download frem for CD-ROM), og at den teknologiske udvikling skulle tages i betragtning, jf. SKM2008.670.LSR. Selskabet henviste også til SKM2004.289.LSR, hvor leveringsmetoden (online) ikke var afgørende for et nyhedsbureaus ret til godtgørelse. Selskabet mente, at dets aktiviteter, herunder produktion af software, service, support, uddannelse og konsulentbistand, alle var knyttet til salget af en vare, og at bilaget til elektricitetsafgiftsloven var forældet. Endelig argumenterede selskabet for, at momsretlige og afgiftsretlige regler skulle holdes adskilt.