Landsskatteretten: Afslag på godtgørelse af olieafgift og efteropkrævning af elafgift for [virksomhed1] ApS

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvilket betød, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse af hverken olieafgift eller elafgift.

Mineralolieafgift og elafgift anvendt i grusgraven

Landsskatteretten fandt, at selskabet med rette ikke var anset for berettiget til tilbagebetaling af olieafgift vedrørende olie forbrugt i dets generator. Dette skyldtes, at olien som udgangspunkt er anvendt som motorbrændstof, hvilket ikke berettiger til tilbagebetaling i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 2.

En undtagelse til denne regel findes i Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 3, jf. Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2, som giver mulighed for godtgørelse, hvis olien er anvendt til fremstilling af elektricitet, der er omfattet af elafgiftspligten. Imidlertid er elektricitet fremstillet på anlæg med en kapacitet under 150 kW som udgangspunkt undtaget fra elafgiftspligten, jf. Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra a. Selskabets generator havde en kapacitet på 130 kW.

Selskabet havde mulighed for frivillig registrering i henhold til Elafgiftsloven § 2, stk. 2, hvis anlægget havde en kapacitet mellem 50 kW og 150 kW og en årlig produktion på mere end 50.000 kWh. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for frivillig registrering var opfyldt, herunder kravet om en årlig produktion på over 50.000 kWh. Den af selskabets repræsentant oplyste årlige produktion blev ikke anset for tilstrækkeligt godtgjort i forhold til selskabets egne angivelser.

Retten fandt desuden, at SKATs vejledning fra 27. juli 2000 ikke havde skabt en berettiget forventning hos selskabet om at være berettiget til frivillig registrering uden tilstrækkelig dokumentation.

Elafgift vedrørende el fra ledningsnettet

Vedrørende elafgiften for el anvendt til belysning og drift af selskabets kontorlokaler og garage, fandt Landsskatteretten, at selskabet med rette ikke havde fået tilbagebetaling. Selvom el til procesforbrug som udgangspunkt er godtgørelsesberettiget i henhold til Elafgiftsloven § 11, kræver Elafgiftsloven § 11, stk. 16 dokumentation for det forbrugte el via fakturaer eller særskilte opgørelser. Da selskabet ikke havde fremlagt sådan dokumentation, blev tilbagebetalingen nægtet.

Genoptagelse af afgiftsansættelsen

Selskabet anmodede om genoptagelse af afgiftsansættelsen for perioden 1. juli - 31. december 2003. Landsskatteretten fastslog, at anmodningen om bindende svar ikke kunne sidestilles med en anmodning om genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Da anmodningen om genoptagelse først blev indgivet den 9. marts 2007, var kravet forældet for perioden 1. juli - 31. december 2003, idet angivelsesfristen for 4. kvartal 2003 var 10. februar 2004. Retten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Godtgørelse af olieafgift for kraftvarmeanlæg

For perioden 1. januar 2004 - 30. september 2005 afviste Landsskatteretten godtgørelse af olieafgift for forbruget i kraftvarmeanlægget.

• Elektricitetsproduktion: Selskabet var ikke registreret efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2, og anlæggets kapacitet på 62 kW var under grænsen for obligatorisk afgiftspligt (Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra a). Da afgiftspligten efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2 er frivillig og kræver anmodning, kunne der ikke anerkendes afgiftspligt forud for en sådan anmodning. Derfor var der ikke hjemmel til godtgørelse af olieforbruget til elektricitetsfremstilling i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 3, jf. Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2.
• Varmeproduktion: Varmen blev anvendt i både produktionslokaler (stalde) og privatboligen. Selskabet havde ikke foretaget måling af den fremstillede varme eller det godtgørelsesberettigede/ikke-godtgørelsesberettigede forbrug. Retten fastslog, at det påhviler selskabet at godtgøre betingelserne for tilbagebetaling, og at Mineralolieafgiftsloven kræver måling af det godtgørelsesberettigede forbrug. Der var ikke hjemmel til en skønsmæssig ansættelse af den godtgørelsesberettigede afgift i en situation med manglende målere, jf. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 4.