Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et selskabs ret til godtgørelse af olieafgift for mineralolie forbrugt i en generator, samt tilbagebetaling af elafgift for el anvendt til belysning og drift af kontorlokaler og garage. SKAT havde efteropkrævet i alt 349.246 kr. for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2010, idet de nægtede godtgørelse af olieafgift og tilbagebetaling af elafgift.
Selskabet, der driver vejgodstransport og grusgravning, anvendte en 130 kW generator til at producere elektricitet til et stenknusningsanlæg. Selskabet var registreret for elafgift pr. 1. juli 2000, baseret på en forventning om en årlig elproduktion på over 50.000 kWh, og en aftale med SKAT om beregning af elproduktion ud fra olieforbrug. Selskabet havde angivet elproduktioner under 50.000 kWh i de kontrollerede år (2007-2009).
SKATs afgørelse byggede på, at selskabet ikke havde opfyldt kravet om en minimumsproduktion på 50.000 kWh for frivillig registrering efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2. Desuden havde selskabet ikke foretaget måling af den producerede strøm eller den indfyrede mængde brændsel, og der var ingen eksterne bilag til at dokumentere forbruget. SKAT mente, at den oprindelige vejledning fra 2000, som tillod beregning uden måling, var ulovlig, men havde alligevel valgt at acceptere, at selskabet kunne indrette sig efter den, dog med et indfortolket krav om dokumentation. Da dieselolien blev tanket fra samme tank til både fradragsberettigede (generator) og ikke-fradragsberettigede (lastbiler) formål, og der manglede præcis måling, blev hele forbruget anset for ikke-fradragsberettiget i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 3.
For elafgiften vedrørende kontor og garage, nægtede SKAT tilbagebetaling, da selskabet ikke havde fremlagt fakturaer eller måleropgørelser, der kunne dokumentere forbruget, som krævet af Elafgiftsloven § 11, stk. 16.
Selskabet påstod, at det var berettiget til godtgørelse af både mineralolieafgift og elafgift, da olien og elektriciteten utvivlsomt var anvendt til godtgørelsesberettigede procesformål i grusgraven. Selskabet henviste til den indgåede aftale med SKAT fra 2000, som ifølge selskabet ikke indeholdt et krav om måling, men derimod en beregningsmetode baseret på olieforbrug. Selskabet mente, at denne aftale udgjorde en bindende forhåndstilkendegivelse, som de havde indrettet sig efter. De argumenterede for, at deres faktiske elproduktion, omregnet fra olieforbruget, oversteg de 50.000 kWh, selvom de kun havde angivet en tiendedel af den producerede mængde el på grund af en fejlagtig opfattelse af godtgørelsesreglerne. Subsidiært påstod selskabet, at hvis olieafgiften ikke blev godtgjort, skulle pligten til registrering for elproduktion bortfalde, og den indbetalte el- og CO2-afgift skulle tilbagebetales.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvilket betød, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse af hverken olieafgift eller elafgift.
Landsskatteretten fandt, at selskabet med rette ikke var anset for berettiget til tilbagebetaling af olieafgift vedrørende olie forbrugt i dets generator. Dette skyldtes, at olien som udgangspunkt er anvendt som motorbrændstof, hvilket ikke berettiger til tilbagebetaling i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 2.
En undtagelse til denne regel findes i Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 3, jf. Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2, som giver mulighed for godtgørelse, hvis olien er anvendt til fremstilling af elektricitet, der er omfattet af elafgiftspligten. Imidlertid er elektricitet fremstillet på anlæg med en kapacitet under 150 kW som udgangspunkt undtaget fra elafgiftspligten, jf. Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra a. Selskabets generator havde en kapacitet på 130 kW.
Selskabet havde mulighed for frivillig registrering i henhold til Elafgiftsloven § 2, stk. 2, hvis anlægget havde en kapacitet mellem 50 kW og 150 kW og en årlig produktion på mere end 50.000 kWh. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for frivillig registrering var opfyldt, herunder kravet om en årlig produktion på over 50.000 kWh. Den af selskabets repræsentant oplyste årlige produktion blev ikke anset for tilstrækkeligt godtgjort i forhold til selskabets egne angivelser.
Retten fandt desuden, at SKATs vejledning fra 27. juli 2000 ikke havde skabt en berettiget forventning hos selskabet om at være berettiget til frivillig registrering uden tilstrækkelig dokumentation.
Vedrørende elafgiften for el anvendt til belysning og drift af selskabets kontorlokaler og garage, fandt Landsskatteretten, at selskabet med rette ikke havde fået tilbagebetaling. Selvom el til procesforbrug som udgangspunkt er godtgørelsesberettiget i henhold til Elafgiftsloven § 11, kræver Elafgiftsloven § 11, stk. 16 dokumentation for det forbrugte el via fakturaer eller særskilte opgørelser. Da selskabet ikke havde fremlagt sådan dokumentation, blev tilbagebetalingen nægtet.

Afgiftssatser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.


Sagen omhandler et svinebrugs anmodning om genoptagelse af afgiftsansættelsen for perioden 1. juli 2003 til 31. december 2003 og godtgørelse af olieafgift for forbrug i et minikraftvarmeanlæg i perioden 1. januar 2004 til 30. september 2005. Selskabet havde erhvervet et dieseldrevet kraftvarmeværk, der producerede el og varme til landbrugsvirksomheden og privatboligen. Dieselolien blev opbevaret i separate tanke, men der forelå ingen forbrugs- og beholdningsregnskaber eller målinger af el- og varmeproduktionen eller forbruget i virksomheden og stuehuset.
SKAT havde oprindeligt efteropkrævet olieafgift, da selskabet ikke var anset for berettiget til fradrag for farvet diesel, og den anvendte olie skulle afgiftsberigtiges efter motorbrændstofsatsen. Efter en klage og et bindende svar, hvor SKAT principielt anerkendte mulighed for fradrag under visse betingelser (bl.a. registrering efter elafgiftsloven og måling), anmodede selskabet om genoptagelse af den tidligere afgørelse.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Oversigt over afgiftssatser i lov om afgift af svovl for forskellige brændselstyper samt regler for godtgørelse og indeksering.
Selskabet anmodede om genoptagelse af afgiftsansættelsen for perioden 1. juli - 31. december 2003. Landsskatteretten fastslog, at anmodningen om bindende svar ikke kunne sidestilles med en anmodning om genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Da anmodningen om genoptagelse først blev indgivet den 9. marts 2007, var kravet forældet for perioden 1. juli - 31. december 2003, idet angivelsesfristen for 4. kvartal 2003 var 10. februar 2004. Retten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.
For perioden 1. januar 2004 - 30. september 2005 afviste Landsskatteretten godtgørelse af olieafgift for forbruget i kraftvarmeanlægget.

Sagen omhandler en virksomheds krav om godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift for dieselolie anvendt i dieseldrevne e...
Læs mere
Sagen omhandler et væksthusgartneri, der fik forhøjet sit afgiftstilsvar for kul-, mineralolie-, CO2- og svovlafgift sam...
Læs mere