Nedsættelse af godtgørelse af elafgift grundet manglende afholdelse af udgift

SKAT varslede ændringen ved forslag til afgørelse den 19. december 2012 og traf afgørelse den 18. juli 2013. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Ret til godtgørelse af elafgift

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort afgift af el, der er forbrugt af virksomheden, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1. Det er en forudsætning for godtgørelse, at virksomheden har afholdt udgiften vedrørende det afgiftspligtige energiforbrug. Dette er fastslået i retspraksis, herunder SKM2002.362.ØLR og SKM2017.155.ØLR, hvor det blev understreget, at virksomheden skal have betalt den godtgørelsesberettigede elektricitet.

I den foreliggende sag har selskabet fradraget godtgørelse af elafgift på 25.141 kr. for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011. Denne elafgift vedrører forbrug på [adresse1], som er faktureret til selskabets eneanpartshaver personligt, og som eneanpartshaveren er blevet pålagt at betale for ved dom af 23. marts 2010 fra Retten i [by2].

Da udgiften til elforbruget er faktureret til og betalt af eneanpartshaveren, har det ikke påhvilet selskabet at afholde denne udgift. Selskabet er derfor ikke berettiget til godtgørelse af elafgiften. Det forhold, at regningerne vedrører et lejemål, der i en del af perioden har været selskabets, ændrer ikke ved dette resultat.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.

Klageren mente, at afgørelsen skulle bortfalde, da man havde fulgt SKATs tidligere anvisninger, og at SKAT havde beregnet bundfradraget forkert.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Landsskatteretten gav klageren delvist medhold.

• Forældelse: Retten fandt, at SKATs varsel om forhøjelse var sendt for sent for afgiftsperioden marts 2011, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Derfor blev efteropkrævningen begrænset til perioden fra 1. april 2011, hvilket medførte en nedsættelse af de opkrævede afgifter.

• CO2-bundfradrag: Landsskatteretten konstaterede en afgørende fejl i SKATs beregning af bundfradraget efter CO2-afgiftsloven § 9c. SKAT havde ikke korrekt medregnet den godtgørelse, klageren var berettiget til i referenceåret 2007. Retten pålagde SKAT at foretage en ny beregning, hvor den godtgørelsesberettigede del af afgiften fra 2007 blev fratrukket i nettoafgiftsbetalingen, hvilket ville resultere i et højere bundfradrag for klageren.

• EU-minimumsafgift: Retten fastslog, at klageren var forpligtet til at betale EU-minimumsafgift for kul og fuelolie anvendt i væksthusene i henhold til Kulafgiftsloven § 8c og Mineralolieafgiftsloven § 11c. Tidligere vejledning fra SKAT kunne ikke skabe en retsbeskyttet forventning, da lovgivningen var blevet ændret.

• Privatforbrug og detailsalg: SKATs skønsmæssige ansættelse af privatforbruget blev godkendt som rimelig. Ligeledes blev SKATs opkrævning af afgift for opvarmning af detailsalget efter kvadratmeterreglen i Kulafgiftsloven § 8, stk. 5 og 6 anset for korrekt.

• Godtgørelse: Landsskatteretten stadfæstede SKATs nedsættelse af godtgørelsen for el-, kul-, gas- og mineralolieafgift. Dette skyldtes, at klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation, herunder fakturaer med specificeret afgift, som krævet i bl.a. Elafgiftsloven § 11.