Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs krav om godtgørelse af elafgift på 25.141 kr. for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011, som SKAT har nedsat. Selskabet, der tidligere drev værtshus, havde i 2003 købt et værtshus, hvor selskabets eneanpartshaver ved en fejl blev registreret som privat forbruger af el på adressen. Efter at selskabet afstod værtshuset i 2006 og genindtrådte i lejemålet i 2008, blev eneanpartshaveren ved dom af 23. marts 2010 fra Retten i [by2] dømt til at betale for elforbrug på adressen for perioden 15. juni 2006 til 29. november 2007.
SKAT nedsatte selskabets godtgørelse af elafgift med det pågældende beløb, idet udgiften ikke blev anset for afholdt til brug for virksomhedens leverancer, da selskabet ikke aktuelt drev virksomhed på adressen. SKAT henviste til, at eneanpartshaveren var den rette omkostningsbærer, og at fakturaerne var stillet til denne. SKAT henviste til Momsloven § 37 og Elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1 samt Elafgiftsloven § 11, stk. 16, der betinger godtgørelse af, at virksomheden er forbruger af elektriciteten og har momsfradrag.
Selskabet nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig, primært grundet manglende varsel i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31. Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til godtgørelse, da eneanpartshaveren var dømt som forbruger af el, og dommen ikke undtog elafgiften. Subsidiært anmodede selskabet om en mere korrekt opgørelse af elafgiften, idet en del af forbruget vedrørte perioder, hvor pubben kun var delvist åben.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nedsættelse af selskabets godtgørelse af elafgift.
Landsskatteretten har vurderet sagen ud fra følgende punkter:
Told- og skatteforvaltningen kan varsle ændring af godtgørelse af afgift senest 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Fastsættelsen skal ske senest 3 måneder efter udløbet af varslingsfristen.
Fristen for angivelse af moms for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 var den 1. marts 2012, jf. den dagældende Momsloven § 57, stk. 4. Dette medfører, at fristen for SKAT til at varsle en ændring var den 1. marts 2015, og fristen for at foretage ændringen var den 1. juni 2015.
SKAT varslede ændringen ved forslag til afgørelse den 19. december 2012 og traf afgørelse den 18. juli 2013. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort afgift af el, der er forbrugt af virksomheden, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1. Det er en forudsætning for godtgørelse, at virksomheden har afholdt udgiften vedrørende det afgiftspligtige energiforbrug. Dette er fastslået i retspraksis, herunder SKM2002.362.ØLR og SKM2017.155.ØLR, hvor det blev understreget, at virksomheden skal have betalt den godtgørelsesberettigede elektricitet.
I den foreliggende sag har selskabet fradraget godtgørelse af elafgift på 25.141 kr. for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011. Denne elafgift vedrører forbrug på [adresse1], som er faktureret til selskabets eneanpartshaver personligt, og som eneanpartshaveren er blevet pålagt at betale for ved dom af 23. marts 2010 fra Retten i [by2].
Da udgiften til elforbruget er faktureret til og betalt af eneanpartshaveren, har det ikke påhvilet selskabet at afholde denne udgift. Selskabet er derfor ikke berettiget til godtgørelse af elafgiften. Det forhold, at regningerne vedrører et lejemål, der i en del af perioden har været selskabets, ændrer ikke ved dette resultat.
Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort en række sager om alt fra opsigelsesgebyrer og målerfejl til ulovligt telefonsalg og krav om sikkerhedsstillelse.

Sagen omhandler et væksthusgartneri, der fik forhøjet sit afgiftstilsvar for kul-, mineralolie-, CO2- og svovlafgift samt nedsat sin godtgørelse for energiafgifter for perioden 1. marts 2011 til 28. februar 2014. Klageren anvendte stenkul og fuelolie til opvarmning af væksthuse, et detailsalgsareal i et af væksthusene samt en privat bolig.
SKAT forhøjede afgiftstilsvaret med i alt 46.746 kr. og nedsatte godtgørelsen med 27.514 kr. Begrundelsen var, at klageren ikke havde betalt afgift for privatforbrug, ikke havde betalt EU-minimumsafgift for energi brugt i væksthusene, og at beregningen af afgift for detailsalget skulle ændres. Desuden var der fejl i beregningen af CO2-afgift og det tilhørende bundfradrag. Nedsættelsen af godtgørelsen skyldtes manglende dokumentation og manglende berettigelse.
Fredag den 13. maj 2016 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra varme- og elområdet.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
| Forhøjelse af afgifter | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Energiafgift af stenkul | 35.487 |
| Energiafgift af fuelolie | 2.035 |
| CO2-afgift | 211 |
| Svovlafgift af stenkul | 9.013 |
| I alt | 46.746 |
| Nedsættelse af godtgørelse | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Elafgift | 11.480 |
| Mineralolieafgift | 2.142 |
| CO2-afgift | 4.061 |
| Kulafgift | 5.587 |
| Gasafgift | 4.431 |
| Energisparebidrag (modregnet) | (186) |
| I alt | 27.514 |
Klageren mente, at afgørelsen skulle bortfalde, da man havde fulgt SKATs tidligere anvisninger, og at SKAT havde beregnet bundfradraget forkert.
Landsskatteretten gav klageren delvist medhold.
Forældelse: Retten fandt, at SKATs varsel om forhøjelse var sendt for sent for afgiftsperioden marts 2011, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Derfor blev efteropkrævningen begrænset til perioden fra 1. april 2011, hvilket medførte en nedsættelse af de opkrævede afgifter.
CO2-bundfradrag: Landsskatteretten konstaterede en afgørende fejl i SKATs beregning af bundfradraget efter CO2-afgiftsloven § 9c. SKAT havde ikke korrekt medregnet den godtgørelse, klageren var berettiget til i referenceåret 2007. Retten pålagde SKAT at foretage en ny beregning, hvor den godtgørelsesberettigede del af afgiften fra 2007 blev fratrukket i nettoafgiftsbetalingen, hvilket ville resultere i et højere bundfradrag for klageren.
EU-minimumsafgift: Retten fastslog, at klageren var forpligtet til at betale EU-minimumsafgift for kul og fuelolie anvendt i væksthusene i henhold til Kulafgiftsloven § 8c og Mineralolieafgiftsloven § 11c. Tidligere vejledning fra SKAT kunne ikke skabe en retsbeskyttet forventning, da lovgivningen var blevet ændret.
Privatforbrug og detailsalg: SKATs skønsmæssige ansættelse af privatforbruget blev godkendt som rimelig. Ligeledes blev SKATs opkrævning af afgift for opvarmning af detailsalget efter kvadratmeterreglen i Kulafgiftsloven § 8, stk. 5 og 6 anset for korrekt.
Godtgørelse: Landsskatteretten stadfæstede SKATs nedsættelse af godtgørelsen for el-, kul-, gas- og mineralolieafgift. Dette skyldtes, at klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation, herunder fakturaer med specificeret afgift, som krævet i bl.a. Elafgiftsloven § 11.

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for varekøb og el-afgifter i indkomståret 2009. Selskabet, der drev engroshandel me...
Læs mere
Sagen omhandlede H1 ApS's klage over SKATs afslag på tilbagebetaling af elafgift på 74.838 kr. vedrørende forbrug i ejen...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.)