Landsskatteretten: Elafgift og biografforestillingers omfang – Journalnr. 09-02688

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om delvis tilbagebetaling af elafgift. Retten lagde til grund, at Skattecentrets kvalifikation af selskabets aktiviteter, som enten berettigede eller ikke-berettigede til godtgørelse i henhold til bilag 1 til Elafgiftsloven § 11, stk. 2, var ubestridt. Det blev ligeledes lagt til grund, at det omhandlede elektricitetsforbrug kunne anses for forbrugt af selskabet i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1.

Retten fandt, at den andel af udlejers udgifter til energiafgifter vedrørende fællesarealer, som selskabet havde betalt, måtte anses for betaling for elektricitet forbrugt af selskabet som led i udøvelsen af dets aktiviteter som helhed. Forbruget var betinget af virksomhedens placering i butikscentret og opgjort forholdsmæssigt på grundlag af det udlejede areal. Der var således ikke grundlag for at anse elektriciteten for udelukkende forbrugt i forbindelse med de godtgørelsesberettigede aktiviteter. Derfor var selskabet med rette anset for berettiget til delvis godtgørelse af det omhandlede forbrug, jf. også Elafgiftsloven § 11, stk. 15 vedrørende sammenhæng med momsfradragsret.

SKAT besvarede spørgsmål 1 med "ja, delvis", spørgsmål 2 med "nej, ikke for forlystelser" og spørgsmål 3 med "nej".

Foreningens argumenter

Foreningen argumenterede for, at den skulle have fuld godtgørelse af elafgift til procesformål i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1. De anførte, at spillesteder ikke er eksplicit nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven, og at undtagelsesbestemmelsen om "forlystelser" skulle fortolkes indskrænkende. Foreningen sammenlignede sine aktiviteter med diskoteker og værtshuse, som ifølge dem ikke anses for "forlystelser" og derfor er berettiget til godtgørelse. De fremhævede også, at deres aktiviteter var bredere end blot koncerter, herunder sociale arrangementer og amatørmusik, og at de fungerede som et samlingssted for lokalsamfundet. Endvidere mente foreningen, at elforbrug i forbindelse med udlejning af lokaler til tredjeparter skulle betragtes som en almindelig driftsudgift til et fuldt momspligtigt formål.

SKATs indstilling

SKAT fastholdt sit bindende svar og argumenterede for, at spillestedets primære formål, som beskrevet i driftsaftalen med kommunen, var afholdelse af livekoncerter. Derfor ansås spillestedet for omfattet af begrebet "forlystelse" i bilag 1 til elafgiftsloven, hvilket også inkluderer koncerter. SKAT anerkendte dog, at foreningens omsætning i baren ikke i sig selv var en forlystelse og derfor berettigede til fradrag for elafgiften baseret på en omsætningsfordeling. For spørgsmål 2 og 3 fastholdt SKAT, at elforbruget var en integreret del af forlystelsesaktiviteten og derfor ikke berettiget til fuld godtgørelse for procesformål, men en delvis godtgørelse for rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling ville være mulig, hvis forbruget blev målt.

Lovforslag om prisregulering og energieffektiviseringsordning for overskudsvarme