Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
den afgift, der skal betales efter § 5, stk. 1, 3 og 6, og §§ 6 og 7.
Stk. 3. Såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen, jf. dog § 43, stk. 3, nr. 3.
Stk. 4. Såfremt indkøb af varer foretaget til blandet momspligtig og momsfrit formål og derfor med opnåelse af delvis fradragsret efter § 38, stk. 1, efter købet udelukkende anvendes til momspligtigt formål, kan det oprindelig foretagne fradrag reguleres til fuld fradragsret. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for reguleringen.
Stk. 5. Udenlandske virksomheder registreret efter §§ 50-50 b kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage den afgift, som virksomheden efter § 45, stk. 1, ville være berettiget til godtgørelse af, hvis virksomheden ikke havde været registreret efter §§ 50-50 b.
Stk. 6. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan desuden som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde.
Stk. 7. Virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10, og nr. 11, litra a-e, for så vidt ydelserne leveres til aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder uden for EU.
Stk. 8. Transportvirksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med befordring til eller fra udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.
Lov om ændring af momsloven (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer m.v.)
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf.
2
§ 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til
3
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk.
4
-6.
5
6
Stk. 2.
7
Den fradragsberettigede afgift er
8
9
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
10
11
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
12
13
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
14
@@ -35,10 +35,12 @@
35
Stk. 7.
36
Virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens
37
indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10,
38
og nr. 11, litra a-e, for så vidt ydelserne leveres til aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet
39
direkte til varer, som udføres til steder uden for EU.
40
41
Stk. 8.
42
Transportvirksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for
43
virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med befordring til eller fra udlandet af
44
personer med ledsagende bagage og transportmidler, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.
1
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf.
2
§ 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til
3
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk.
4
+6 og 9.
5
6
Stk. 2.
7
Den fradragsberettigede afgift er
8
9
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
10
11
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
12
13
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
14
35
Stk. 7.
36
Virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens
37
indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10,
38
og nr. 11, litra a-e, for så vidt ydelserne leveres til aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet
39
direkte til varer, som udføres til steder uden for EU.
40
41
Stk. 8.
42
Transportvirksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for
43
virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med befordring til eller fra udlandet af
44
personer med ledsagende bagage og transportmidler, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.
45
+
46
+Stk. 9. Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land.
Ændringer
Nr 10:
I § 37, stk. 1, indsættes efter »stk. 6«: »og 9«.
Nr 11:
I § 37 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land.«
Forarbejder
Til nr. 10
Efter momslovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer
af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr.
Det foreslås i momslovens § 41, stk. 5,
at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§ 71 e, stk. 1«.
Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt., vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen
vil således fortsat skulle referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås momslovens § 48 om
fritagelse for registrering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at der indsættes et
nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for
registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen
til § 48, stk. 1, 1, pkt., i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 11
Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, påhviler betaling af salgsmoms den momspligtige køber, som er videreforhandler af el eller
gas, og som modtager denne el eller gas fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leveringen sker til
videreforhandleres aftagernummer eller målersted. Det er således køber, og ikke som normalt sælger, der skal indbetale
salgsmomsen, og der er derfor såkaldt ”omvendt betalingspligt”. Køber kan samtidig med indbetaling af salgsmomsen fratrække denne
som købsmoms i sit momsregnskab efter normale regler.
Som undtagelse fra denne regel om omvendt betalingspligt i § 46, stk. 1, nr. 11, er der i § 46, stk. 3, en undtagelse, hvorefter
virksomheder med en særskilt registrering - en delregistrering - i henhold til lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., som er
videreforhandlere af el eller gas, efter anmodning kan få tilladelse af Skatteforvaltningen til ikke at anvende den omvendte
betalingspligt ved salget fra hovedvirksomheden til delregistreringen.
Tilladelsen kan kun gives, hvis virksomheden er producent af el eller gas, eller hvis delregistreringen har været i kraft i mindst
1 år.
Skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, hvis den er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at tilladelsen vil blive
benyttet til momsunddragelse. Desuden kan tilladelser tilbagekaldes efter de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om
tilbagekaldelser af tilladelser.
En virksomhed, der har tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende omvendt betalingspligt til dens delregistrering, vil som
hovedregel have negativt momstilsvar i delregistreringen, som udbetales, før hovedvirksomheden indbetaler dens positive
momstilsvar, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Resultatet er, at virksomheden samlet set vil have en
likviditetsgevinst, og for statens vedkommende er resultatet et likviditetstab og desuden en øget risiko for momstab ved
konkurser.
Det foreslås, at momslovens § 46, stk. 3,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter det foreslås, at de tilladelser, der er givet i henhold
til den gældende momslov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, og derfor kun kan bruges til og med den 30. juni 2024, jf.
bemærkningerne til § 12, stk. 6.
Samlet set betyder den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 3, og bortfald af de tidligere givne tilladelser, at der fra den 1. juli
2024 altid vil være omvendt betalingspligt ved salg af el og gas til videreforhandlere af varerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
