Klage over pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt til Gjerlev Varmeværk

Stadfæstelse af tilslutningspligt for ny bebyggelse

Energiklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse af 8. juli 2013 for så vidt angår godkendelse af projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse.

Ophævelse og hjemvisning for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt

Energiklagenævnet ophævede Randers Kommunes afgørelse af 8. juli 2013 for så vidt angår pålæg om tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Randers Kommune.

Kommunen skal præcisere pålægget over for klager og konkret tage stilling til eventuel fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15. Nævnet understregede, at kommunen skal sørge for at oplyse de faktiske forhold på ejendommen og foretage en konkret og individuel vurdering, især når ejeren har fremsendt oplysninger, der kan begrunde fritagelse. En fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2 kan ikke gøres tidsbegrænset.

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Klagerne anførte en række indvendinger mod projektforslaget og kommunens afgørelse:

Indvendinger mod projektforslaget

• Økonomiske beregninger: Projektet manglede beregninger af samfunds- og selskabsøkonomi, omkostninger ved udvidelse af fjernvarmerør og forventet ledningstab, hvilket gjorde de forbrugerøkonomiske beregninger ufuldstændige.
• Sammenligning af varmekilder: Projektet sammenlignede fjernvarme med jordvarme, mens dagsordenen sammenlignede med oliefyr, og klagerne mente, at fjernvarme var væsentligt dyrere end jordvarme.
• Fritagelser og dispensationer: Der var ikke udarbejdet en liste over ejendomme, der ikke kunne pålægges pligten, hvilket ifølge klagerne gjorde forbrugerøkonomien ufuldstændig.
• Forsyningsmulighed: Klagerne påpegede, at fjernvarmenettet ikke var etableret i alle områder, og at udgifter til udvidelse ikke var medregnet.
• Priser for standardhuse: Beregningerne var misvisende, da de ikke anvendte de takster, der var anmeldt til Energitilsynet, og de forventede merudgifter ville påvirke ejendomspriserne negativt.
• Varmeforsyningslovens § 1: Klagerne mente, at udvidelse af fjernvarmenettet ville øge forbruget af fossile brændsler på grund af højt ledningstab, hvilket stred mod Varmeforsyningslovens § 1 og kommunens Klimaplan 2030.
• Varmeplanlægning: Der var tvivl om forsyningsområdets status, da det tidligere var udlagt til individuel naturgasforsyning.
• Tinglysning: Klagerne mente, at ejendomme fritaget efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 ikke lovligt kunne tinglyses med tilslutnings- eller forblivelsespligt.
• Fusion med Verdo: Klagerne mente, at beslutningen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, da der ikke var garanti for fusion eller lavere varmepriser.

Fritagelse fra tilslutningspligt

Klagerne gjorde gældende, at Randers Kommune ikke havde undersøgt fritagelsesmulighederne efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 for hver enkelt ejendom. De fremhævede specifikke ejendomme, der burde fritages på grund af:

• Vedvarende energianlæg (træfyr, pillefyr, varmepumpe, halmfyr, jordvarme).
• Uforholdsmæssigt bekostelige omstillinger (f.eks. elopvarmede bygninger uden vandbåret varmesystem).
• Eksisterende lavenergibyggeri.
• Uopvarmede udhuse.
• Landbrugsjord.
• Tidligere pålagt forblivelsespligt, hvor der var usikkerhed om berettigelsen.

Randers Kommune fastholdt, at fritagelser for vedvarende energianlæg var tidsbegrænsede til anlæggets levetid, og at fritagelse for elopvarmede bygninger bortfaldt, hvis der etableredes et vandbåret varmesystem. Kommunen mente, at retsvirkningerne fremgik af de enslydende afgørelser.

Energiklagenævnet vurderede, at projektforslaget opfyldte de formelle krav i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 3, 4, 5 og 20 og var baseret på saglige hensyn som miljø, økonomi og varmepriser. Nævnet fandt, at kommunens godkendelse af projektforslaget og pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse var i overensstemmelse med lovgivningen. Dog fandt nævnet, at kommunens afgørelser vedrørende eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt var mangelfulde, da de ikke var tilstrækkeligt individuelle og konkrete i forhold til fritagelsesmulighederne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.