Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 120
Dato
10. februar 2022
Vedtaget
29. april 2022
Ikraft
11. maj 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Dette lovforslag har til formål at understøtte en grønnere varmeforsyning og gøre den mindre følsom over for svingende gaspriser. Dette opnås primært ved at afskaffe den eksisterende tilslutningspligt til naturgas og ved at øge gennemsigtigheden omkring varmeforsyningsvirksomheders klimapåvirkning. Forslaget udmønter en del af 'Klimaaftale for energi og industri mv. 2020'.
Lovforslaget gør alle eksisterende pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas ugyldige. Siden 1. januar 2019 har det ikke været muligt at pålægge nye pligter, og dette forslag fjerner de historiske pligter, der stadig er gældende.
For at fremme grøn fjernvarme og give forbrugerne bedre indsigt, indføres der bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om øget gennemsigtighed.
Offentliggørelse af data: Varmeforsyningsvirksomheder kan pålægges at offentliggøre oplysninger om deres produktions- og driftsforhold. Dette inkluderer:
Direkte information til forbrugerne: Ministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive visse oplysninger direkte til forbrugerne. Det kan f.eks. ske ved at inkludere oplysninger om virksomhedens klimarangering på den årlige varmeregning.
| Lov | Paragraf | Ændring |
|---|---|---|
| Varmeforsyningsloven | Ny § 14 b | Eksisterende tilslutningspligt til naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen gøres uden virkning. |
| § 23 d, stk. 3 | Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af data om produktions- og driftsforhold. | |
| Ny § 28 a, stk. 4 | Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheder skal videregive oplysninger direkte til forbrugerne. | |
| Planloven | Ny § 15, stk. 13 | Bestemmelser i lokalplaner og visse servitutter, der medfører tilslutningspligt til naturgas, gøres uden virkning. |
Der foretages desuden en mindre teknisk rettelse i varmeforsyningsloven, hvor 'Energitilsyn' rettes til 'Forsyningstilsynet' i en overskrift for at skabe overensstemmelse med resten af loven.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Fra denne dato vil alle omfattede tilslutningspligter til naturgas være ugyldige.
Prisloft på fjernvarme, bedre selskabsledelse og nyt tilsyn med fjernvarmeselskabers interne handler. Regeringen har indgået en bred politisk aftale om større gennemsigtighed og lavere forbrugerpriser i fjernvarmesektoren.

Lovforslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren og implementere tiltag fra Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 samt følge op på Rigsrevisionens kritik af tilsyn med aftaler i forsyningssektoren. Dette sker gennem en række ændringer i lov om varmeforsyning og lov om planlægning, der skal skabe mere transparens omkring varmepriser og virksomhedernes drift over for både myndigheder og forbrugere.
Lovforslaget præciserer i § 2, stk. 5, at ikke omfatter anlæg, hvor energi i omgivelser udnyttes til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger. Dette gælder uanset om energien optages umiddelbart uden for bygningerne eller tilføres via rørforbindelser. Formålet er at fjerne usikkerhed om reguleringen af denne type anlæg, ofte kaldet termonet. For eksisterende virksomheder, der driver sådanne anlæg, indføres en overgangsperiode, så de først omfattes af de nye regler fra den .
Slut med at fyre for gråspurvene. Nu bliver det nemmere at bruge overskudsvarme fra virksomheder til at opvarme danske hjem.
Som en del af regeringens udspil om mere grøn strøm er der åbnet for indmelding af yderligere arealer til udpegning af statslige energiparker.
Det foreslås i § 2 f, stk. 7, at kommuner kan varetage eller deltage i virksomhed med anlæg omfattet af den nye § 2, stk. 5, når varmepumperne er væske-til-vand-varmepumper forbundet til fælles jordslangeanlæg. Dette skal ske på kommercielle vilkår, typisk i et særskilt selskab med begrænset ansvar, ligesom for tilknyttet virksomhed. Kommuner kan ikke yde tilskud eller stille nye garantier for denne type virksomhed. Dog kan garantier stillet før den 1. juli 2024 opretholdes til den 1. januar 2035.
En ny § 2 k indfører et krav om, at det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder, der drives i et selskab med helt eller delvist begrænset ansvar, skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer. Formålet er at sikre, at beslutninger træffes udelukkende på varmeforsyningsvirksomhedens vegne og uafhængigt af særinteresser. Ledelsesorganet skal oplyse, hvilke kandidater og medlemmer der anses for uafhængige i indkaldelsen til generalforsamlingen og i ledelsesberetningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om medlemskab og kriterier for uafhængighed, forventeligt med udgangspunkt i anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. Kravet gælder fra varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende valg til det øverste ledelsesorgan efter den 1. januar 2025.
Lovforslaget indfører en ny § 22 b, der etablerer en prisloftsmodel for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand til slutkunder. Modellen indebærer, at:
En ny § 21 b indfører et krav om, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Dette skal forhindre, at forbrugerne betaler unødigt høje priser. Aftalerne skal foreligge skriftligt, og varmeforsyningsvirksomheden skal opbevare dokumentation for prisfastsættelsen, som skal forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris, hvis en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og dette beløb lægges til grund for prisreguleringen. Forsyningstilsynet kan påbyde afvikling af beløb, der overstiger den markedsmæssige pris, ved indregning i tarifferne. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse regler. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår, definition af koncern- og interesseforbundne selskaber, dokumentationspligtens indhold og offentliggørelse af oplysninger. Overtrædelse af disse bestemmelser kan straffes med bøde (§ 34), og Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder ved manglende efterlevelse af påbud (§ 33).
Lovforslaget giver i § 20 d, stk. 3, klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet. Dette skal understøtte ensartethed og gennemsigtighed for varmeforbrugerne.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Der er dog specifikke overgangsbestemmelser:

Klager indbragte en sag for Energiklagenævnet vedrørende Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014, hvor klagers e...
Læs mereDette lovforslag omhandler ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme, som udspringer af en politisk aftale indgået mell...
Læs mere
Energiklagenævnet stadfæster pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk