Sag om loyalitetspligt, erhvervshemmeligheder og markedsføring i forbindelse med jobskifte

Sagen omhandler en tvist mellem feriehusudlejningsvirksomhederne Novasol AS (herefter Novasol) og DanCenter A/S (herefter DanCenter), samt Ulrich Frank, en tidligere marketingleder hos Dansommer (en del af Novasol), der skiftede til DanCenter. Novasol påstod, at Ulrich Frank i forbindelse med jobskiftet videregav erhvervshemmeligheder til DanCenter og handlede i strid med loyalitetspligten, og at DanCenter utilbørligt benyttede disse oplysninger til at fortrænge Novasol fra markedet. Dette skulle være sket ved indbrud i Novasols kontrakter og målrettet markedsføring.

Novasols påstande

Novasol nedlagde påstand om, at DanCenter og Ulrich Frank in solidum skulle betale 900.000 kr. i erstatning. Desuden påstod Novasol, at DanCenter og Ulrich Frank skulle anerkende at have overtrådt Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 10.

DanCenters og Ulrich Franks påstande

DanCenter og Ulrich Frank påstod frifindelse. De nedlagde også selvstændige påstande om, at Novasol skulle anerkende en bindende aftale om Hohendorf og betale DanCenter 1.200.000 kr. Desuden påstod de, at Novasol havde overtrådt Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 2.

Sagens kerne

Sagen fokuserede på flere centrale punkter:

• Ulrich Franks rolle: Ulrich Frank var en betroet medarbejder hos Dansommer med adgang til fortrolige oplysninger om tyske rejsebureauer og poolhusejere. Novasol hævdede, at han skaffede sig usædvanlige oplysninger kort før sin fratræden og brugte sit kendskab til at påvirke kunder til at skifte til DanCenter.
• Hohendorf-projektet: Novasol havde en uopsigelig aftale om udlejning af 20 luksusferiehuse i Hohendorf, Tyskland, indtil 2012. DanCenter indgik en aftale med ejeren (Grevinden) i september 2002 og begyndte at markedsføre husene, hvilket Novasol anså for et retsstridigt indgreb i deres kontrakt. Der var uenighed om, hvorvidt en forligsaftale mellem Novasol og DanCenter om Hohendorf var bindende.
• Jens Dinesens slotte: Jens Dinesen, ejer af luksusprodukter (slotte), skiftede fra Dansommer til DanCenter. Novasol påstod, at Ulrich Frank var en nøgleperson i denne overførsel.
• Målrettet markedsføring: Begge parter anvendte direct mail til at hverve husejere. Novasol kritiserede DanCenters breve af 23. juli 2002 og 24. maj 2005, som henviste til Ulrich Franks tidligere ansættelse hos Dansommer og indeholdt negative oplysninger om Novasol. DanCenter påpegede tilsvarende aggressiv markedsføring fra Novasols side.

Parternes argumenter

Novasol argumenterede, at DanCenters og Ulrich Franks handlinger, herunder udnyttelse af erhvervshemmeligheder og indgreb i kontrakter, var i strid med god markedsføringsskik og Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 10. De opgjorde tabet til mindst 900.000 kr. i henhold til Markedsføringsloven § 13.

DanCenter og Ulrich Frank bestred, at Ulrich Frank havde videregivet erhvervshemmeligheder eller påvirket kunder utilbørligt. De hævdede, at oplysninger om poolhusejere var offentligt tilgængelige, og at Ulrich Frank ikke var omfattet af konkurrenceklausuler. De påstod, at Novasols egen markedsføring var vildledende, og at DanCenter havde udvist passivitet over for Novasols ældre markedsføring.

Sø- og Handelsretten afsagde følgende dom:

Ulrich Frank frifindes

Retten fandt ikke tilstrækkeligt bevis for, at Ulrich Frank havde videregivet erhvervshemmeligheder i strid med Markedsføringsloven § 10, stk. 2. Selvom han anmodede om og modtog usædvanlige oplysninger kort før sin fratræden, var det ikke klarlagt, at disse blev anvendt utilbørligt. Retten fandt heller ikke bevis for, at Ulrich Frank utilbørligt påvirkede poolhusejere eller Jens Dinesen til at skifte til DanCenter. Ulrich Frank blev derfor frifundet for Novasols påstande.

DanCenters markedsføring

• Brevet af 23. juli 2002: Retten fandt ikke, at DanCenters brev af 23. juli 2002, der omtalte Ulrich Franks erfaring, var i strid med god markedsføringsskik (Markedsføringsloven § 1).
• Brevet af 24. maj 2005 og informationer til rejsebureauer: DanCenter A/S tilpligtes at anerkende at have overtrådt Markedsføringsloven § 1 ved udsendelsen af brevet af 24. maj 2005 samt informationerne af 30. september 2002, 4. oktober 2002 og 1. januar 2003 til de tyske rejsebureauer. Disse meddelelser, især om Hohendorf, blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik og skabte markedsforstyrrelse. Dog fandt retten ikke, at Novasol havde godtgjort et konkret tab som følge heraf.

Hohendorf-aftalen

Retten fandt, at der ikke var indgået en bindende aftale mellem Novasol og DanCenter om Hohendorf, da Novasol rettidigt tilbagekaldte sit tilbud, før DanCenter havde accepteret det. Dette blev vurderet ud fra Aftaleloven § 1, Aftaleloven § 3, Aftaleloven § 6 og Aftaleloven § 7.

Erstatningskrav og omkostninger

• Novasols erstatningskrav på 900.000 kr. mod DanCenter og Ulrich Frank blev afvist, da Novasol ikke tilstrækkeligt havde bevist sit tab i henhold til Markedsføringsloven § 13.
• DanCenters selvstændige påstande mod Novasol, herunder krav om erstatning og anerkendelse af overtrædelse af Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 2, blev afvist. Retten lagde vægt på DanCenters passivitet vedrørende Novasols ældre markedsføring.
• Hver part skal bære egne sagsomkostninger.