Sø- og Handelsretten: Afgørelse om ansvar for grundstødning i Storebælt efter passage af andet skib

Retten skulle afgøre, hvornår liggetiden lovligt begyndte, og om de nævnte undtagelser fra beregningen var gældende.

Sø- og Handelsretten fandt, at charterpartiets formuleringer, kombineret med principperne i Søloven § 387, gav bortfragteren (NAVIBULGAR) ret til liggedagspenge for størstedelen af den periode, skibet lå i havnen. Retten afviste dog NAVIBULGARs fulde krav, idet retten fandt, at en mindre del af forsinkelsen (svarende til 24 timer) skyldtes skibets egen manglende dokumentation ved ankomst, hvilket forsinkede toldklareringen.

Afgørelse:

1. Herning Shipping A/S dømmes til at betale 285.000 DKK til Navigation Maritime Bulgare JSC.
2. Retten anerkendte, at selvom NOR var gyldig, skulle 24 timer trækkes fra den samlede liggetid, da dette tidsrum ikke kunne tilregnes befragteren.
3. Med hensyn til fragtbetaling fandt retten, at der forelå et restkrav i henhold til Søloven § 376, hvilket indgik i det samlede tildømte beløb.

Retten udtalte, at "det aftalte charterparti klart placerer risikoen for havnekøer og ventetid hos befragteren, så længe Notice of Readiness var afgivet gyldigt, jf. charterpartiets WIBON-klausul. Dette fraviger ikke Søloven § 387, men præciserer aftalens indhold."

• Ifølge charterpartiets klausuler vedrørende laytime og demurrage var Sagsøgte ubetinget ansvarlig for at sikre en rettidig losning.
• Retten til oplagspenge indtrådte, uanset årsagen til forsinkelsen, medmindre der forelå specifikke undtagelser (f.eks. force majeure) dækket af Søloven § 350.
• De forsinkelser, der skyldtes manglende havnekapacitet og administrativ ventetid, lå inden for Sagsøgtes risiko.

Sagsøgtes indsigelser og modargumenter

CST Comet Shipping and Trading GmbH påstod frifindelse. Sagsøgte anførte, at forsinkelsen ikke var deres ansvar, men i stedet skyldtes forhold, som Sagsøger burde have forudset, eller som faldt under undtagelsesklausulerne:

• Losningsforsinkelsen skyldtes, at havnen i destinationen blev ramt af en uventet strejke, hvilket Sagsøgte mente faldt ind under force majeure-klausulen i befragtningsaftalen.
• Sagsøgeren havde ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til Søloven § 353 vedrørende skibets beredskab til losning, da dele af det nødvendige kranudstyr kortvarigt svigtede ved ankomst.

Sagsøgte fremhævede: "Forsinkelsen var et resultat af begivenheder uden for vores kontrol, som direkte påvirkede muligheden for rettidig disponering af kajplads og mandskab. Rederiet kan derfor ikke kræve fuld betaling af oplagspenge."

Bevisførelse

Retten gennemgik omfangsrige dokumenter, herunder havneinspektionsrapporter, e-mailkorrespondance og selve charterpartiet. Fokus var rettet mod to hovedperioder af forsinkelse: 1) ventetid på kajplads og 2) afbrydelser i losseprocessen. Retten hørte vidneudsagn fra både rederiets havnekontakt og befragterens logistikchef.