Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2024/1 SF.L L 4
Dato
2. oktober 2024
Vedtaget
22. november 2024
Ikraft
11. december 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Erhvervsministeriet
Formålet med dette lovforslag er at implementere EU-direktiv 2014/112 om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje. Selvom Danmark ikke har indre vandveje, er loven nødvendig for at sikre, at danske regler kan anvendes på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, når de opererer på indre vandveje i andre EU-lande. Lovforslaget fastsætter detaljerede regler for arbejdstid, hvileperioder, pauser, beskyttelse af sæsonarbejdere og unge arbejdere, samt krav til helbredsundersøgelser og optegnelser over arbejdstid. Erhvervsministeriet, med Søfartsstyrelsen som ansvarlig for kontrol og håndhævelse, vil administrere loven.
Loven finder anvendelse på mobile lønmodtagere på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på indre vandveje, forudsat at dansk lovgivning er aftalt at gælde for ansættelsesforholdet. Loven gælder ikke, hvis lønmodtageren er dækket af en kollektiv overenskomst, der sikrer tilsvarende rettigheder, eller hvis det skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en gældende kollektiv overenskomst på virksomheden. Loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren. Erhvervsdrivende, der er ansat i deres egen virksomhed, anses ikke som lønmodtagere i henhold til lovforslaget.
Lovforslaget definerer centrale begreber som:
Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt 8 timer pr. døgn. Arbejdstiden kan forlænges, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer overholdes i løbet af en 12-måneders periode. For ansættelser af kortere varighed beregnes den maksimale arbejdstid forholdsmæssigt.
Den maksimale arbejdstid må ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84 timer i løbet af en 7-dages periode. Hvis arbejdsplanen indeholder flere arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 72 timer i løbet af en 4-måneders periode. Arbejdstiden i natperioden (kl. 23.00-06.00) må ikke overstige 42 timer i løbet af en 7-dages periode.
En mobil lønmodtager må som udgangspunkt ikke have mere end 31 på hinanden følgende arbejdsdage. Hvis arbejdsplanen har samme antal arbejdsdage som hviledage, skal de tilsvarende hviledage tildeles umiddelbart efter arbejdsdagene. Minimumsantallet af hviledage, når der er flere arbejdsdage end hviledage, beregnes progressivt:
For mobile lønmodtagere, der udfører sæsonarbejde (maks. 9 på hinanden følgende måneder) på passagerfartøjer, er reglerne lempeligere. Arbejdstiden må ikke overskride 12 timer inden for en 24-timers periode og 72 timer inden for en 7-dages periode. De skal have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og tildeles mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31 dage.
Den mobile lønmodtager har ret til hvileperioder på mindst 10 timers hvile i en given 24-timers periode, hvoraf mindst 6 timer skal være uden afbrydelse. Desuden skal der være mindst 84 timers hvile i en 7-dages periode. Lønmodtageren må ikke arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser.
For 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere kan natarbejde (kl. 20-06) tillades, hvis det er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og der gives en passende kompenserende hvileperiode. Dette er en undtagelse fra Arbejdsmiljølovens generelle forbud mod natarbejde for unge.
Skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre i nød. I sådanne situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid fraviges. Når den normale situation er genoprettet, skal den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode, have tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.
Mobile lønmodtagere har ret til et gratis årligt helbredseftersyn, med særlig vægt på symptomer relateret til arbejdsforholdene. Mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, skal så vidt muligt overføres til dagarbejde. Helbredseftersyn er omfattet af lægens tavshedspligt.
Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal registrere den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager. Disse optegnelser skal opbevares om bord på fartøjet mindst indtil slutningen af referenceperioden. Arbejdsgiveren og lønmodtageren skal hver måned kontrollere og bekræfte optegnelserne. Optegnelserne skal indeholde specifikke oplysninger som fartøjets navn, lønmodtagerens navn, skibsførerens navn, dato, samt begyndelse og afslutning af arbejds- og hvileperioder. Lønmodtageren skal have udleveret et eksemplar, og arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne i mindst et år. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af it-systemer og digitale formater.
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af loven, hvilket forventes delegeret til Søfartsstyrelsen. Tilsynet vil primært omfatte kontrol af ansættelsesaftaler og arbejds- og hviletidsoptegnelser, potentielt via distance- og digitale kontroller. Ministeren kan også fastsætte regler om klageadgang.
Overtrædelse af lovens bestemmelser kan straffes med bøde. Personkredsen, der kan straffes, omfatter arbejdsgivere, sikkerhedsansvarlige selskaber, managementfirmaer, skibsførere, navigatører og mobile lønmodtagere. Bødeniveauet følger det skærpede niveau for arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til søs. For arbejdsgivere kan bøder variere fra 10.000 kr. for formelle overtrædelser til 44.600 kr. for grove overtrædelser, med forhøjelser ved skade på liv eller helbred eller økonomisk fordel. Straffen kan forhøjes til op til 2 års fængsel ved forsæt eller grov uagtsomhed, hvis overtrædelsen medfører skade på liv eller helbred, eller har til hensigt at opnå en økonomisk fordel. Det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis unge under 18 år udsættes for skade på liv eller helbred eller fare herfor. Bødeniveauet for virksomheder differentieres desuden efter virksomhedens størrelse (antal ansatte).
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Ændringen betyder blandt andet, at du skal overholde arbejdstidsreglerne for mobile lønmodtagere, når du kører efter de nationale undtagelser til køre- og hviletidsreglerne.

Lovforslaget har til formål at implementere den del af EU's Vejpakke, der vedrører kontrol med arbejdstiden for mobile lønmodtagere som f.eks. chauffører. Formålet er at forbedre færdselssikkerheden, sikre fair konkurrencevilkår og beskytte chaufførernes arbejdsvilkår. Dette opnås ved at udvide den eksisterende myndighedskontrol med køre- og hviletid til også at omfatte regler om arbejdstid.
Lovforslaget indfører en systematisk myndighedskontrol med overholdelsen af reglerne for:
Modernisering af EU's fiskerikontrolsystem medfører fra 10. januar 2026 skærpede krav til overvågning, digitale salgsnotaer og obligatoriske sanktioner for både erhvervsfiskere og rekreative fiskere.
Folketinget har den 17. december 2024 vedtaget lovforslag om en ny arbejdspligt.
Kontrollen vil blive integreret i den eksisterende kontrolstruktur, hvor politiet udfører vejsidekontrol, og Færdselsstyrelsen udfører virksomhedskontrol. Kontrollen med arbejdstid vil være risikobaseret og primært målrettet virksomheder, hvor der i forvejen konstateres alvorlige eller gentagne overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.
Lovforslaget medfører en række centrale ændringer i 'lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren'.
Lovens § 1, stk. 2 og 3, ophæves. Det betyder, at loven fremover vil gælde for alle mobile lønmodtagere, der er omfattet af køre- og hviletidsforordningen. Tidligere var det muligt at fravige lovens bestemmelser, hvis en kollektiv overenskomst sikrede lønmodtagerne tilsvarende rettigheder. Denne undtagelse fjernes for at sikre en ensartet og håndhævelig regulering. Eksisterende kollektive overenskomster kan dog fortsat gælde, så længe de er i overensstemmelse med lovens nye bestemmelser.
Som udgangspunkt må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer beregnet over en referenceperiode på 4 måneder. Der indføres dog en ny bestemmelse (§ 3, stk. 6), der giver arbejdsmarkedets parter mulighed for ved kollektiv overenskomst at forlænge denne referenceperiode til højst 6 måneder, hvis det er begrundet i objektive, tekniske eller arbejdsmæssige årsager.
For at sikre en effektiv håndhævelse indføres et nyt og skærpet sanktionssystem, der i høj grad er inspireret af reglerne på køre- og hviletidsområdet.
De vejledende bødeniveauer forventes at følge en model, der ligner den for køre- og hviletid:
| Overtrædelsestype | Bøde til Fører | Bøde til Virksomhed |
|---|---|---|
| Alvorlig overtrædelse (SI) | 1.000 kr. | 2.000 kr. |
| Meget alvorlig overtrædelse (VSI) | 3.000 kr. | 6.000 kr. |
I modsætning til køre- og hviletidsområdet indføres der ikke et bødeloft for overtrædelser af arbejdstidsreglerne.
En ny § 8 b giver politiet udvidede beføjelser:
Lovforslagets § 1 og § 2 ændrer i godskørselsloven og buskørselsloven for at give hjemmel til at fastsætte tilsvarende sanktioner (bøde eller fængsel op til 4 måneder) og regler om strafudmåling for selvstændige vognmænd, så deres regler harmoniseres med reglerne for mobile lønmodtagere.
Loven træder i kraft den 21. maj 2022. Det bemærkes, at den oprindelige EU-implementeringsfrist var den 2. februar 2022.
Færdselsstyrelsen har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse, der justerer reglerne for udstationeringsvilkår for ud...
Læs mere
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Irland for manglende overholdelse af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbind...
Læs mereLovforslag om ny EU-forordning for passageroplysninger: Styrket grænsekontrol og dataudveksling

Ophævelse og hjemvisning af strakspåbud om arbejdstid på Maersk Guardian