Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist vedrørende lejers forpligtelse til at betale for maling af badeværelset ved fraflytning. Udlejeren gjorde krav på, at lejeren skulle dække disse omkostninger. Derudover var der et spørgsmål om eventuelle erstatningskrav vedrørende et køle-/fryseskab og forlængerledninger. Huslejenævnets undersøgelse fokuserede på lejekontraktens bestemmelser om badeværelset og sondringen mellem vedligeholdelse og udbedring af misligholdelse. Nævnet vurderede også sin egen kompetence til at behandle de fremsatte erstatningskrav.
Huslejenævnet afgjorde, at lejeren ikke skulle betale for maling af badeværelset. Nævnet begrundede dette med, at der ifølge lejekontrakten ikke var indgået en aftale om leje af badeværelset eller vedligeholdelse heraf. Nævnet fastslog desuden, at krav om vedligeholdelse adskiller sig fra udbedring af misligholdelse. Lejeren fik medhold i denne del af sagen.
Huslejenævnet afviste at tage stilling til eventuelle erstatningskrav vedrørende et køle-/fryseskab og forlængerledninger, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at behandle sådanne krav.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejers fraflytning fra et lejemål. Lejer indbragte sagen for Huslejenævnet, som behandlede spørgsmål om forbrugsregnskaber og fraflytningskrav.
Lejer og udlejer var uenige om udarbejdelsen og rettidigheden af varme-, vand- og elregnskaberne. Huslejenævnet skulle vurdere, om regnskaberne fulgte de gældende regler for regnskabsår, herunder om varme- og vandregnskaberne skulle følge forsyningsselskabernes regnskabsår, jf. Lejeloven § 74, stk. 3 og Lejeloven § 74, stk. 4. For elregnskabet var der uenighed om, hvorvidt det skulle følge lejekontraktens angivelse af indflytningsdatoen eller kalenderåret, som udlejer modtog afregning efter. Derudover skulle nævnet vurdere, om udlejer havde fremsendt regnskaberne rettidigt i henhold til .
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Lejer bestred flere af udlejers krav i forbindelse med fraflytningen. Huslejenævnet skulle først afgøre sin kompetence til at behandle sagen, idet nævnet kan behandle tvister om fraflytning i henhold til Lejeloven § 190, men ikke spørgsmål om lejers ret til at hæve lejeaftalen, som henhører under boligretten, jf. Lejeloven § 96. Nævnet skulle også vurdere, om udlejer havde overholdt reglerne for indkaldelse og afholdelse af fraflytningssyn samt udarbejdelse af fraflytningsrapport, jf. Lejeloven § 187, stk. 3 og Lejeloven § 187, stk. 4.
De specifikke fraflytningskrav, der var genstand for tvist, omfattede:
Lejer bestred ikke krav vedrørende fjernelse af skruer/søm/lim fra vægge, lukning af huller efter skruer/søm og indkøb af ny emhætte.

Sagen omhandlede en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende udlejerens fraflytningskrav på i alt 44.200 kr. efter...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende omfanget af lejers istandsættelsespligt ved fraflytnin...
Læs mere