Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen blev indbragt for Huslejenævnet af Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLH) på vegne af lejeren A, B, i en tvist om lejens størrelse efter ejendommens overgang fra andelsboligforening (konkurs i 2016) til udlejningsejendom ejet af Virk. C ApS den 1. september 2017. Tvisten var del af et større sagskompleks vedrørende over 100 lejemål, hvor de tidligere andelshavere blev lejere.
Lejefastsættelsen var sket efter dagældende Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (nu Lejeloven § 19, stk. 2) for gennemgribende forbedrede lejemål. Selvom Landsretten tidligere havde afgjort, at lejefastsættelsesgrundlaget var lovligt, skulle Huslejenævnet specifikt tage stilling til, om den fastsatte årlige leje på 96.725 kr. (svarende til 1.325 kr. pr. m²) stred mod reglen om mere byrdefulde vilkår, jf. Lejeloven § 22, stk. 1.
Lejeren, repræsenteret af LLH, gjorde gældende, at lejen var mere byrdefuld end for andre lejere i ejendommen. Dette blev begrundet med, at der på sammenligningstidspunktet (1. september 2017) eksisterede seks andre lejeforhold, der var udlejet efter samme lejefastsættelsesgrundlag (§ 5, stk. 2), men til en væsentligt lavere m²-leje (mellem 831 kr. og 1.116 kr. årligt). LLH argumenterede for, at da forbedringerne i alle de sammenlignelige lejemål var 10-22 år gamle, var den individuelle brugsværdi ens, hvilket burde berettige lejenedsættelse.
Udlejeren anførte, at lejen for de nye lejeforhold (ca. 200 lejemål) var fastsat ensartet baseret på et skøn over det lejedes værdi, differentieret efter lejemålets størrelse og moderniseringsår. Udlejeren gjorde gældende, at de seks ældre lejemål med lavere leje ikke var tilstrækkeligt mange til at fastslå, at de ca. 200 samtidigt etablerede lejeforhold var indgået på mere byrdefulde vilkår. Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat i overensstemmelse med det lejedes værdi, hvilket tidligere var godkendt af nævnet og domstolene.
Huslejenævnet traf afgørelse ved almindelig stemmeflerhed (forperson og udlejerrepræsentant), hvor lejeren ikke fik medhold i påstanden om nedsættelse af lejen.
Nævnets flertal lagde til grund, at sammenligningen skulle foretages med samtlige lejeforhold omfattet af samme lejefastsættelsesgrundlag. Da ca. 200 lejeforhold opstod samtidigt den 1. september 2017, og disse havde indbyrdes ens vilkår, fandt flertallet, at:
Medlemmet indstillet af en lejerforening tog dissens og mente, at lejen burde nedsættes. Dissensen var baseret på en vurdering af, at de seks eksisterende, gennemgribende forbedrede lejemål udgjorde et relevant sammenligningsgrundlag. Da de ældre lejemål var moderniseret efter samme koncept, og alle forbedringer var af ældre dato (10-22 år), fandt mindretallet, at forskellen i brugsværdi var minimal, og lejen burde derfor nedsættes til 1.000 kr. pr. m² årligt.
Udlejer blev ikke pålagt gebyr, da lejeren ikke fik fuldt medhold, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger