Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om lejefastsættelsen for et lejemål på Frederiksberg, som opstod i forbindelse med en ejendom, der overgik fra at være en konkursramt andelsboligforening til en udlejningsejendom den 1. september 2017. Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLH) indbragte sagen på vegne af lejeren, A, for Huslejenævnet med påstand om, at den fastsatte leje var for høj, og at lejevilkårene, særligt lejen på 1.325 kr. pr. m² årligt, var mere byrdefulde end de vilkår, der gjaldt for andre lejere i ejendommen, jf. Lejeloven § 22, stk. 1.
Lejeforholdet var en del af et sagskompleks, hvor cirka 200 tidligere andelshavere blev lejere. Udlejeren, Virk. C ApS, fastsatte lejen efter dagældende Boligreguleringsloven § 5, stk. 2 (nu Lejeloven § 19, stk. 2), da lejemålene var gennemgribende moderniserede. Udlejeren havde fastsat lejen differentieret baseret på lejemålets størrelse og moderniseringsperiode, hvor A's leje på 1.325 kr. pr. m² lå i den højere ende.
LLH anerkendte, på baggrund af tidligere domstolsafgørelser (herunder en Landsretsafgørelse af 25. maj 2022), at lejefastsættelsesgrundlaget efter Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, var korrekt. Tvisten koncentrerede sig derfor udelukkende om, hvorvidt lejen var fastsat i strid med forbuddet mod mere byrdefulde vilkår, jf. Lejelovens § 22, stk. 1. LLH henviste til, at der ved lejeforholdets begyndelse fandtes seks eksisterende lejeforhold, som også var udlejet efter Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, men til en leje der lå væsentligt lavere (mellem 831 kr. og 1.116 kr. pr. m²), på trods af at disse lejemål ifølge LLH havde ensartet brugsværdi og var moderniseret efter samme koncept.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat efter skøn over det lejedes værdi, og at de seks ældre lejemål med lavere leje ikke var tilstrækkelige til at begrunde, at de nye lejekontrakter skulle anses for mere byrdefulde, særligt når omkring 200 lejemål blev udlejet samtidig med indbyrdes ens vilkår, dog med lejedifferentiering baseret på størrelse og moderniseringsår. Flertallet af de nye lejemål havde en leje i niveauet 1.225-1.425 kr. pr. m² årligt.
Huslejenævnet (med stemmeflerhed) traf afgørelse om, at udlejeren ikke havde opkrævet højere leje end tilladt, og lejeren fik ikke medhold i sin påstand om nedsættelse af lejen.
Medlemmet indstillet af en lejerforening var i mindretal. Dette medlem fandt, at de seks eksisterende gennemgribende forbedrede lejemål med lavere m²-priser skulle indgå i bedømmelsen. Da disse lejemål var moderniseret efter samme koncept som det omtvistede lejemål, fandt mindretallet, at lejen for A’s lejemål var mere byrdefuld og burde nedsættes til 1.000 kr. pr. m² årligt.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Lejeren har klaget over, at huslejen overstiger det lejedes værdi, samt over specifikke mangler i lejligheden, herunder træk fra vinduer, utilstrækkelig opvarmning fra radiatorer og forekomst af skimmel.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Aftalen omfatter blandt andet styrket tilsyn og højere bøder.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere
Sagen omhandlede en tvist om lejens størrelse ved lejeperiodens begyndelse i en lejebolig i Høje-Taastrup Kommune. Husle...
Læs mere