Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen blev indbragt for Huslejenævnet af Lejernes Landsorganisation (LLO) på vegne af lejer for at få afklaret, hvem den indvendige vedligeholdelsespligt påhviler, samt for at få udarbejdet en opgørelse over indeståendet på den indvendige vedligeholdelseskonto. Tvisten vedrører et lejemål på 45 m² i en ejendom opført i 1740, hvor lejeforholdet begyndte i august 1995. Sagen er behandlet i henhold til Lejeloven § 114 og Lejeloven § 124.
Lejers repræsentant gjorde gældende, at vedligeholdelsespligten påhvilede udlejer. Dette skyldes, at lejelovgivningens udgangspunkt er, at udlejer bærer denne pligt, og der var ikke dokumenteret en gyldig aftale, der fravigede dette udgangspunkt i lejekontrakten. Lejer anmodede derfor nævnet om at foretage en opgørelse af de beløb, der skulle have været indsat på vedligeholdelseskontoen siden lejeforholdets start.
Udlejer gjorde gældende, at den indvendige vedligeholdelsespligt var overgået til lejer, uanset hvad kontrakten måtte sige. Dette blev begrundet med, at:
Udlejer henviste desuden til en ældre afgørelse fra 1993 vedrørende en anden ejendom, hvor nævnet fandt, at vedligeholdelsespligten påhvilede lejer, selvom kontrakten tildelte pligten til udlejer. Udlejer mente, at det var almindeligt anerkendt, at vedligeholdelseskontoen var overgået til lejer på grund af praksis.
Det fremgik af lejekontrakten, at der i § 4, pkt. 2, ikke var anført noget om fordelingen af den indvendige vedligeholdelsespligt. Kontraktvejledningen henviste til Lejelovens regler i det omfang, intet andet var aftalt, dog med undtagelse af låse og nøgler, som lejer selv skulle vedligeholde. Det var udokumenteret, at der ved lejeforholdets indgåelse var indeståender på kontoen.
Huslejenævnet gav lejer fuldt medhold i sagen. Nævnet fastslog, at den indvendige vedligeholdelsespligt påhviler udlejer, og opgjorde indeståendet på vedligeholdelseskontoen til i alt 54.262,50 kr. pr. marts 2025.
| Periode | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 01.08.1995 - 31.03.2025 | 54.262,50 |
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Ny sag om udtrædelsesgodtgørelse - Betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse var ikke opfyldt
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en fraflyttet lejer vedrørende udlejers krav om istandsættelse af lejemåle...
Læs mereHøring om ny bekendtgørelse om etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper