Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens tilladelse af 31. august 2022 til Norsminde Lystbådehavn. Tilladelsen gjaldt klapning af 2.500 m³ oprensningsmateriale på en klapplads i det nordlige Bælthav over en 5-årig periode.
En forening klagede over afgørelsen med bekymring for de kumulative miljøeffekter, da klappladsen også anvendes af andre havne. Klager anførte, at tilladelsen manglede en vurdering af den samlede belastning fra næringssalte (kvælstof og fosfor) og tungmetaller, som kunne forværre eutrofieringen i et vandområde, der allerede var i ringe økologisk tilstand. Desuden mente klager, at væsentlighedsvurderingen i forhold til det nærliggende Natura 2000-område var mangelfuld.
Miljøstyrelsen havde meddelt tilladelse efter Havmiljøloven § 26, da materialet blev vurderet uegnet til andre formål. Styrelsen vurderede, at selvom koncentrationen af visse stoffer overskred de nedre aktionsniveauer, var de ikke højere end baggrundskoncentrationerne i området. Den samlede påvirkning blev anset for ubetydelig.
Miljøstyrelsen baserede sin afgørelse på analyser af sedimentet, som blev sammenlignet med fastsatte aktionsniveauer:
| Stof | Rødt område mg/kg | Nedre Aktionsniveau mg/kg TS | Øvre Aktionsniveau mg/kg TS |
|---|---|---|---|
| Cadmium (mg/kg TS) | 1,10 | 0,4 | 2,5 |
| Kobber (mg/kg TS) | 36 | 20 | 90 |
| Tributyltin (TBT) mg/kg TS) | 0,01 | 0,007 | 0,200 |
| Zink (mg/kg TS) | 140 | 130 | 500 |
Styrelsen konkluderede, at klapningen ikke ville forringe vandområdernes økologiske eller kemiske tilstand eller hindre opfyldelsen af miljømål.
Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Miljøstyrelsen om yderligere redegørelser. Styrelsen fremsendte beregninger, der viste, at den årlige frigivelse af kvælstof (N) og fosfor (P) fra alle klaptilladelser i vandområdet udgjorde en meget lille andel (under 0,2 %) af den samlede belastning og målbelastning. Styrelsen fastholdt, at påvirkningen var ubetydelig. Der blev også fremlagt nye data om den kemiske tilstand, herunder overskridelser af miljøkvalitetskrav for stoffer som antracen og benz(a)pyren, som styrelsen dog ikke fandt ville medføre en forringelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om udledning af næringsstoffer, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.
Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens vurdering var mangelfuld. Vandområde 219, hvor klapningen skulle finde sted, har et fastsat indsatsbehov for reduktion af kvælstof for at opnå målet om god økologisk tilstand. Tilladelsen medfører en merudledning af kvælstof, hvilket modarbejder dette indsatsbehov.
Miljøstyrelsen havde ikke i tilstrækkelig grad vurderet, om klapningen – alene eller i kumulation med andre tilladelser – ville hindre opfyldelsen af miljømålet for vandområdet. Ifølge Indsatsbekendtgørelsen § 8 må en myndighed ikke træffe afgørelser, der kan forringe et vandområdes tilstand eller hindre målopfyldelse, når målet ikke er opfyldt. Da der ikke var truffet afgørelse om dispensation, led tilladelsen af en væsentlig retlig mangel.
Ved den fornyede behandling skal Miljøstyrelsen:
Miljø- og LigestillingsministerietAftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og fremme genanvendelse af opgravet havbundsmateriale.
Miljoestyrelsen
Klimatilpasning
Sagen omhandler en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra en flådestation. Klapning refererer til udledning af opgravet materiale i havet, en aktivitet der kræver tilladelse i henhold til Havmiljøloven. Den foreliggende sag er en genoptagelse af en tidligere sag, hvilket indikerer en fornyet vurdering af de oprindelige betingelser eller klager. Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen, som vedrører de miljømæssige aspekter af udledningen af materialet.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Dette høringsmateriale omhandler afgrænsningen af en strategisk miljøvurdering (SMV) for en ny bekendtgørelse om håndter...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre lov om beskyttelse af havmiljøet for at styrke beskyttelsen af det danske havmi...
Læs mere