Ny bekendtgørelse om regulering af udledninger fra offshore CO₂-lagringsplatforme i danske havområder

• En ny bekendtgørelse indfører et samlet regelsæt for udledning af stoffer og materialer fra offshore CO2-lagringsplatforme.
• Reglerne er baseret på de eksisterende krav til olie- og gasindustrien for at sikre et ensartet og højt miljøbeskyttelsesniveau.
• Alle udledninger og bortskaffelser kræver forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen, som gives for op til fem år ad gangen.
• Bekendtgørelsen fastsætter specifikke grænseværdier, herunder et loft på 15 mg dispergeret olie pr. liter i processpildevand.
• Operatører pålægges krav om egenkontrol, risikovurderinger og miljøovervågning af havmiljøet omkring platformene.
• Miljøstyrelsen vil føre tilsyn med overholdelsen af reglerne, herunder fysiske tilsyn på platformene mindst hvert tredje år.
• En strategisk miljøvurdering konkluderer, at bekendtgørelsen ikke forventes at medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Overvågning, Tilsyn og Rapportering

• Operatørens ansvar: Operatører skal for egen regning udføre overvågning af havmiljøet, herunder havbund og vandsøjle. Der skal udarbejdes og løbende opdateres en monitoreringsplan samt gennemføres risikobaserede miljøvurderinger.
• Miljøstyrelsens rolle: Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at regler og vilkår overholdes. Dette inkluderer fysiske tilsyn på platformene mindst hvert tredje år. Efter hvert tilsyn udarbejdes en offentligt tilgængelig tilsynsrapport.

Straf og Klageadgang

Overtrædelse af bekendtgørelsen eller vilkår i en tilladelse kan straffes med bøde. Ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der medfører miljøskade eller økonomisk vinding, kan straffen stige til fængsel i op til to år. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljøvurdering og økonomiske konsekvenser

Der er udarbejdet en strategisk miljøvurdering (SMV) af bekendtgørelsen. Konklusionen er, at bekendtgørelsen ikke forventes at medføre væsentlige negative virkninger på miljøet, da den netop etablerer rammer for at kontrollere og begrænse potentielle påvirkninger.

De offentlige merudgifter til administration og tilsyn anslås til 0,9 mio. kr. årligt fra 2025. De erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at være under 4 mio. kr. årligt.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om udledning af vand fra skibes røggasrensesystemer (scrubbere). Dette sker på baggrund af en politisk aftale fra april 2024.

• Formål: At reducere udledningen af tungmetaller og tjærestoffer, som skader havmiljøet.
• Implementering: Der indføres en ny § 29 b, som giver hjemmel til at udstede et forbud. Forbuddet forventes at blive indfaset:
  • Fra 1. juli 2025 for skibe med systemer i åben operation.
  • Fra 1. juli 2029 for skibe med systemer i lukket operation.
• Straf: Overtrædelse af reglerne vil kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år ved grove eller forsætlige overtrædelser.

Nye regler for dumpning af havbundsmateriale (Klapning)

Forslaget implementerer tiltag fra havplansaftalen fra juni 2023 ved at stramme reglerne for klapning.

• Forbud i lavvandede områder: Miljøministeren får med en ny § 28, stk. 2 bemyndigelse til at forbyde klapning på vanddybder under 6 meter. Der tages dog forbehold for særlige forhold i Limfjorden.
• Forbud i afgrænsede områder: En ny § 28, stk. 3 giver mulighed for at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder for at beskytte f.eks. marine naturgenopretningstiltag som stenrev og ålegræs.
• Håndhævelse: Der indføres en ny § 27, stk. 2, som giver myndighederne en klar hjemmel til at påbyde en tilladelsesindehaver at udjævne toppe af klapmateriale, hvis vilkår om f.eks. mindstedybde ikke er overholdt.

Regulering af offshore platforme og CO2-lagring

Lovens anvendelsesområde udvides for at dække nye typer af offshore-installationer.

• Udledninger fra CO2-lagringsplatforme: § 30 ændres, så den omfatter udledninger fra alle offshore platforme, herunder eksplicit CO2-lagringsplatforme. Dette medfører, at der skal indføres en tilladelsesordning for disse udledninger, ligesom det kendes fra olie- og gasplatforme.
• Beredskab og ansvar: Reglerne om eksterne beredskabsplaner (§ 34 b), tilsynsmyndighedens mulighed for at forbyde drift (§ 45 d) og ansvaret for miljøskader (§ 47 b) udvides til at gælde for alle offshore platforme, herunder havvindmøller, CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Regulering af Marin Geoengineering

Der indføres for første gang en retlig ramme for marin geoengineering for at implementere internationale forpligtelser under Londonprotokollen.

• Definition: En ny § 4 a definerer marin geoengineering som bevidste indgreb i havmiljøet for at manipulere naturlige processer (f.eks. for at modvirke klimaforandringer), som kan have skadelige virkninger. Akvakultur og marine genopretningstiltag er undtaget.
• Regulering og tilladelse: En ny § 33 b giver miljøministeren bemyndigelse til at regulere området. Det indebærer, at aktiviteter som "ocean fertilization" (gødning af havet) som udgangspunkt forbydes, men der kan gives tilladelse til videnskabelige forskningsprojekter under strenge krav.

Administrative og øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder en række moderniseringer og justeringer:

• Klageregler: Opremsningen af klageberettigede organisationer i § 52 fjernes fra loven og vil fremover blive fastsat i en bekendtgørelse. Dette skaber en mere fleksibel ordning.
• Digital Kommunikation: En ny § 55 a giver hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation for ansøgninger, indberetninger m.v. under havmiljøloven.
• Dispergeringsmidler: § 54 ændres, så der kan gives forhåndstilladelse til brug af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergeringsmidler) ved større olieudslip, hvilket skal sikre et hurtigere og mere effektivt beredskab.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland.