Tilladelse til lystbådehavn ved Knudshoved Færgehavn ophævet grundet mangelfuld habitatkonsekvensvurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op til 2.800 bådpladser i den tidligere Knudshoved Færgehavn. Klagen blev indbragt af Danmarks Naturfredningsforening, der anførte, at habitatkonsekvensvurderingen var mangelfuld, og at tilladelsen var i strid med kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 2. Sagen omhandler Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen", der er udpeget for bl.a. marsvin.

Baggrund for ansøgningen

• Virksomheden ønskede at etablere en lystbådehavn med 2.800 pladser inden for de eksisterende moler ved Knudshoved Færgehavn.
• Projektet ligger tæt op ad Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen", der bl.a. er udpeget for marsvin.
• Kystdirektoratet havde tidligere givet tilladelse til en lystbådehavn med 500 pladser, men ansøger ønskede nu at udvide kapaciteten.

Konsekvensvurdering

• Rådgivningsfirmaet [virksomhed3] udarbejdede en konsekvensvurdering, der konkluderede, at projektet kunne have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områderne.
• Konsekvensvurderingen vurderede projektets effekter i anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter.
• Naturstyrelsen anførte, at konsekvensvurderingen ikke godtgjorde, at etableringen af 2.800 bådpladser ikke ville skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Kystdirektoratets afgørelse

• Kystdirektoratet meddelte tilladelse til anlæggelse af en lystbådehavn med op til 2.800 bådpladser.
• Tilladelsen var betinget af, at der blev nedsat en følgegruppe af eksperter og myndigheder, der løbende skulle følge udviklingen i marsvinebestanden.
• Kystdirektoratet begrundede afgørelsen med, at projektet kunne realiseres uden væsentlig påvirkning af natur eller miljø, og at en følgegruppe kunne sikre mod skadelige virkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at Kystdirektoratets afgørelse ikke var i overensstemmelse med habitatdirektivet og EU-domstolens praksis, da tilladelsen var givet under forudsætning af en efterfølgende overvågning af marsvinebestanden.

Begrundelse for afgørelsen

• Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Kystdirektoratet havde vurderet, at det ikke på grundlag af den tilvejebragte konsekvensvurdering kunne afvises, at der sker skade på Natura 2000-området som følge af projektet.
• Nævnet henviste til EU-domstolens praksis, hvorefter der på afgørelsestidspunktet, ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke må foreligge nogen rimelig tvivl i forhold til skadevirkninger for det omhandlede områdes integritet.
• Da Kystdirektoratet havde betinget tilladelsen af en efterfølgende overvågning, led afgørelsen af en retlig mangel og var derfor ugyldig.

Relevante retsregler

• Afgørelsen er truffet i henhold til habitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a.
• Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.