Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport for CO₂-lagring i Nini Vest-feltet

• INEOS E&P A/S har ansøgt om tilladelse til CO2-lagring i Nini Vest-feltet i Nordsøen.
• Projekt Greensand Future omfatter transport af CO2 fra Esbjerg Havn til Nini A-platformen og injektion i Nini Vest reservoiret.
• Energistyrelsen har fremlagt miljøkonsekvensrapporten for offentligheden og relevante myndigheder.
• Afgørelsen træffes i medfør af Undergrundsloven, og Energistyrelsen er miljømyndighed for CCS-aktiviteter på havet.
• Miljøkonsekvensrapporten vurderer påvirkninger på klima, havmiljø, biodiversitet og sociale forhold.
• Projektet omfatter en anlægsfase, en driftsfase med overvågning og en afviklingsfase.
• Der er identificeret potentielle påvirkninger fra undervandsstøj, forstyrrelser fra fartøjer, arealinddragelse og kemiske udledninger.
• Der er udarbejdet en plan for forebyggende og udbedrende foranstaltninger samt en overvågningsplan.

Høring og sammenfattende redegørelse

Miljørapporten var i offentlig høring fra juli til september 2012, hvilket resulterede i mange høringssvar fra både nationale og internationale parter. Energistyrelsen udarbejdede en sammenfattende redegørelse i august 2013, der opsummerede høringssvarene og de tiltag, der var truffet som følge heraf. Dette inkluderede tiltag vedrørende støj og pattedyr, overvågning af seismicitet, kumulative effekter og CO2-projekter. Energistyrelsen understregede, at risikovurdering af konkrete CO2-projekter ville ske i forbindelse med en VVM-vurdering af det specifikke projekt, da det ikke var muligt på planlægningsniveauet.

Klagers synspunkter

Klager gjorde indsigelse mod miljøvurderingen og anførte, at risiciene ved EOR med CO2 ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Klager mente, at lagring og anvendelse af CO2 indebar hidtil ukendte risici med uoverskuelige konsekvenser for miljøet, herunder det følsomme økosystem i Wattenmeer, som er udpeget som UNESCO verdensnaturarv og biosfæreområde. Klager afviste en udforskning baseret på indsamling af erfaringer ved første anvendelse af teknologien.

Energistyrelsens udtalelse

Energistyrelsen fastholdt sine tidligere bemærkninger fra den sammenfattende redegørelse. De henviste til hvidbogens afsnit om lækage, som beskrev, at forskning (f.eks. Gary Shaffers artikel i Nature Geoscience og IPCC's rapport fra 2005) indikerer, at en stor del af lagret CO2 vil forblive i undergrunden i lange perioder. Det blev fremhævet, at CO2-injektion til EOR sker i tætte kalkstenslag, der har tilbageholdt olie og gas i millioner af år, og at risikoen for lækage fra disse formationer er lille. Energistyrelsen anerkendte, at uheld kan forekomme, men understregede, at industrien og myndighederne har et beredskab. De gentog, at en detaljeret risikovurdering af korrosion og blow-outs ville finde sted ved godkendelse af konkrete projekter, da dette ikke var muligt på planlægningsniveauet.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet under Undergrundsloven § 1, stk. 2, nr. 1 og 2 og Undergrundsloven § 28a, som omhandler efterforskning, indvinding og anvendelse af undergrunden. Miljøvurderingen er udarbejdet i medfør af Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1, jf. Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Loven stiller krav til miljørapportens indhold, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1 og 2, og til den sammenfattende redegørelse, jf. Miljøvurderingsloven § 9, stk. 2. Overvågning af miljøpåvirkninger er reguleret i Miljøvurderingsloven § 11. Det blev også bemærket, at en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven ikke træder i stedet for VVM-vurderingen efter Undergrundsloven § 28a, jf. Miljøvurderingsloven § 11a. Desuden er Rådets direktiv 93/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planer (Habitatdirektivet) artikel 6, stk. 3, og Espoo-konventionen relevante for vurderingen af grænseoverskridende miljøpåvirkninger.