Berlingske frikendt for kritik af offentligt støttet kræftcenters henvisninger til alternativ behandling

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at artiklens brug af formuleringen ”at henvise” fremstod som mediets subjektive vurdering af centerets ageren. Denne vurdering havde efter nævnets opfattelse et tilstrækkeligt faktuelt grundlag i de oplysninger, der var tilgængelige på centerets hjemmeside før artiklens publicering.

Specifikt fremhævede nævnet følgende:

• Centeret anvendte overskriften ”find behandling – alternative læger”.
• Centeret beskrev de oplistede bøger som ”relevante for kræftramte”.
• De faktiske links og den kontekst, de indgik i, retfærdiggjorde mediets beskrivelse af forholdet som en henvisning.

Nævnet konkluderede derfor, at Berlingske havde overholdt de presseetiske regler ved at kontrollere oplysningerne og give centeret mulighed for at kommentere på kritikken i artiklen.

• At Miljøstyrelsen ikke godkender pesticider, der er farlige for landmænd og forbrugere.
• At det var useriøst at bruge den pågældende professor som kilde, da emnet angiveligt lå uden for dennes forskningsområde.
• At journalistens dækning var ”utiltalende”, ”fræk” og ”usand”.

Journalistens klagepunkter

Freelancejournalisten klagede til Pressenævnet og anførte, at Landbrugsavisen havde bragt faktuelt forkerte oplysninger. Han dokumenterede, at midlet Fenix i Miljøstyrelsens database er mærket med advarslen ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Journalisten mente desuden, at han blev udsat for et personligt angreb på sin professionelle troværdighed ved, at hans kildevalg blev kritiseret på et fejlagtigt grundlag.

Mediets argumentation

Landbrugsavisen forsvarede sig med, at de blot videreformidlede udtalelser fra en central aktør i landbrugsdebatten. De argumenterede for, at der var tale om en citathistorie, og at de efterfølgende havde fulgt op med en faktuel artikel, der uddybede reglerne for pesticidrester og faremærkninger for sprøjteførere kontra forbrugere. Mediet afviste derfor at bringe et genmæle, da de betragtede direktørens udtalelser som subjektive vurderinger i en løbende debat.