Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen udspringer af en artikel bragt på landbrugsavisen.dk under titlen ”L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft”. Artiklen var en reaktion på en forudgående dækning i Dagens Medicin, skrevet af en freelancejournalist, som satte spørgsmålstegn ved Kræftens Bekæmpelses samarbejde med konventionelle kartoffelavlere fra Lammefjorden.
I den oprindelige dækning blev det beskrevet, hvordan kartoffelavlerne anvender ukrudtsmidlet Fenix, som af visse kilder blev betegnet som ”muligt kræftfremkaldende”. En professor i mikrobiologi udtalte sig i den forbindelse om de etiske udfordringer ved, at en organisation som Kræftens Bekæmpelse modtager støtte fra producenter, hvis miljøpåvirkning forskningen søger at afdække.
Landbrugsavisen.dk valgte herefter at bringe en citathistorie, hvor direktøren for Landbrug & Fødevarer (L&F) tog kraftig afstand fra kritikken. Direktøren udtalte blandt andet:
Freelancejournalisten klagede til Pressenævnet og anførte, at Landbrugsavisen havde bragt faktuelt forkerte oplysninger. Han dokumenterede, at midlet Fenix i Miljøstyrelsens database er mærket med advarslen ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Journalisten mente desuden, at han blev udsat for et personligt angreb på sin professionelle troværdighed ved, at hans kildevalg blev kritiseret på et fejlagtigt grundlag.
Landbrugsavisen forsvarede sig med, at de blot videreformidlede udtalelser fra en central aktør i landbrugsdebatten. De argumenterede for, at der var tale om en citathistorie, og at de efterfølgende havde fulgt op med en faktuel artikel, der uddybede reglerne for pesticidrester og faremærkninger for sprøjteførere kontra forbrugere. Mediet afviste derfor at bringe et genmæle, da de betragtede direktørens udtalelser som subjektive vurderinger i en løbende debat.
Pressenævnet har udtalt kritik af Landbrugsavisen for tilsidesættelse af god presseskik, men afviste klagerens anmodning om genmæle.
Nævnet vurderede, at Landbrugsavisen handlede i strid med god presseskik ved at kritisere journalistens kildevalg og samtidig gengive professorens udtalelser i en forkert sammenhæng. Da professorens udtalelser handlede om etik og ikke nødvendigvis om den tekniske fare ved pesticider, skabte mediet et misvisende billede af kildens relevans. Dette blev anset for at være krænkende over for klageren i hans egenskab af journalist.
Vedrørende direktørens udtalelse om, at Miljøstyrelsen ikke godkender farlige pesticider, konstaterede nævnet:
Anmodningen om genmæle efter Medieansvarsloven § 36, stk. 1 blev ikke imødekommet. Nævnet fandt, at de påklagede udtalelser primært var vurderinger eller oplysninger, der ikke var egnede til at påføre klageren en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at det berettigede til et lovbestemt genmæle.
Som følge af kritikken blev Landbrugsavisen pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 49. Dette indebærer en tydelig publicering på mediets platforme med link til den fulde kendelse.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen vedrører en klage over en artikel publiceret på hjemmesiden Landbrugsavisen.dk i oktober 2015. Artiklen med titlen ”L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft” behandlede klagerens udtalelser om miljø og sundhed.
I den påklagede artikel blev det beskrevet, hvordan klageren, i egenskab af miljøjournalist, fandt det problematisk, at Kræftens Bekæmpelse modtog midler fra konventionelle kartoffelavlere. Artiklen refererede til, at klageren anså visse sprøjtemidler som værende potentielt kræftfremkaldende. Denne påstand blev i artiklen imødegået med henvisning til, at Miljøstyrelsen ikke godkender pesticider, der er farlige for mennesker.
Klageren indbragte sagen for Pressenævnet med påstand om, at god presseskik var tilsidesat. Klagerens hovedpunkter omfattede:
Aftalepartierne bag sprøjtemiddelstrategien forstærker den målrettede kontrol af landbrugets sprøjtejournaler og nedsætter en ny taskforce til at styrke reglerne på området.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Parterne i sagen er således en miljøjournalist som klager og Landbrugsavisen.dk som det indklagede medie.

Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte ...
Læs mere
Sagen vedrører en klage fra selskabet ApoWebShop A/S over en artikel bragt i Politiken i juni 2016 under overskriften ”N...
Læs mereForslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden