Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage fra selskabet ApoWebShop A/S over en artikel bragt i Politiken i juni 2016 under overskriften ”Netapotek stopper ulovligt salg”. Artiklen beskrev en konflikt mellem apotekere og detailhandlen om salg af varer, der ikke er lægemidler, via webshoppen apotekeren.dk.
Baggrunden for sagen var en ændring i apotekslovgivningen fra 2015, som præciserede, hvilke varer apoteker må og ikke må forhandle. Gennem en bekendtgørelse blev der indført en ”positivliste” over tilladte varer (eksempelvis medicinsk udstyr og hygiejneartikler) og en ”negativliste” over forbudte varer (eksempelvis slik, kosmetik og køkkenudstyr). Formålet med reglerne var at sikre en klar adskillelse mellem apoteksvirksomhed og almindelig detailhandel.
ApoWebShop A/S blev oprettet som et selvstændigt aktieselskab af en gruppe apotekere for at varetage salget af de varer, som de fysiske apoteker ikke længere måtte have på hylderne. På hjemmesiden apotekeren.dk kunne kunder købe både lægemidler (fra et autoriseret apotek) og frihandelsvarer (fra ApoWebShop A/S) i samme arbejdsgang. Dansk Erhverv anmeldte denne konstruktion til Lægemiddelstyrelsen, da de mente, at der var tale om en ulovlig sammenblanding, som gav apotekerne en urimelig konkurrencefordel.
ApoWebShop A/S gjorde gældende, at Politiken overtrådte god presseskik ved:
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Politiken i sagen. Nævnet vurderede, at avisen havde overholdt reglerne for god presseskik, som findes i Medieansvarsloven § 34, stk. 1.
Nævnet fandt, at Politiken havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for Dansk Erhverv. Det blev i artiklen tydeliggjort, at Dansk Erhverv repræsenterede detailhandlens interesser, og avisen havde samtidig indhentet kommentarer fra ApoWebShop A/S, Lægemiddelstyrelsen og andre relevante parter.
Angående brugen af ordene ”ulovligt” og ”kreativ”, lagde nævnet vægt på, at Lægemiddelstyrelsen i en foreløbig afgørelse i maj 2016 faktisk havde vurderet, at konstruktionen var i strid med apotekerloven. Derfor havde Politiken et tilstrækkeligt faktisk grundlag for deres ordvalg. Nævnet noterede sig desuden, at artiklen udtrykkeligt nævnte, at man fortsat afventede en endelig afgørelse fra myndighederne.
| Klagepunkt | Klagers synspunkt | Pressenævnets vurdering | Resultat |
|---|---|---|---|
| Kildekritik | Manglende kritik af Dansk Erhverv | Kildens rolle var tydeligt deklareret | Ikke medhold |
| Ordvalg | ”Ulovligt” og ”kreativ” er krænkende | Baseret på styrelsens foreløbige vurdering | Ikke medhold |
| Lovfejl | Forkert beskrivelse af apotekeres salgsret | Fejlen var uvæsentlig for artiklens kerne | Ikke medhold |
Selvom Politiken indrømmede en mindre faktuel fejl vedrørende definitionen af apotekernes tilladte varesortiment, fandt nævnet, at denne fejl var uden væsentlig betydning for artiklens samlede retvisende billede.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen vedrører en klage over en notits i Kristeligt Dagblads redaktionelle årsrapport fra 2015, "Avisen under lup". Klageren anførte, at avisen heri havde givet en ukorrekt og mangelfuld beskrivelse af en tidligere sag hos Pressenævnet, som involverede samme parter.
I august 2015 afgjorde Pressenævnet en sag mellem klageren og Kristeligt Dagblad. Sagen handlede dengang om en artikel med titlen "Kulturelt pres skaber vækst i nye sygdomme" samt et debatindlæg. Pressenævnet afviste dengang klagen som åbenbart grundløs, da klageren ikke havde retlig interesse, idet hun hverken var direkte eller indirekte nævnt i artiklen. Nævnet fastslog desuden, at redaktøren er berettiget til at beslutte, hvad der bringes i avisen.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
En ny måling viser, at mere end 7 ud af 10 danskere er tilfredse med de offentlige borgerrettede digitale løsninger som MitID, Digital Post og borger.dk, samt de to apps for sundhedskort og kørekort.
I årsrapporten for 2015 bragte Kristeligt Dagblad en kort notits under overskriften "Pressenævnet". Heri stod der, at avisen i 2015 havde haft én sag ved nævnet, hvor klageren var utilfreds med artiklen fra maj måned. Det blev anført, at Pressenævnet afgjorde sagen til avisens fordel ved at afvise klagen som "åbenbart grundløs".
Klageren mente, at notitsen var vildledende af flere årsager:
Kristeligt Dagblad forsvarede notitsen som en korrekt, journalistisk opsummering. Avisen anførte, at når en klage afvises som åbenbart grundløs, er det naturligt at beskrive det som værende til avisens fordel. De understregede, at notitsen ikke foregav at være et udtømmende referat, men en kortfattet præsentation af årets sager.

Sagen udspringer af en artikel bragt på landbrugsavisen.dk under titlen ”L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft”. ...
Læs mere
Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte ...
Læs mereLov om ændring af lov om ophavsret (Implementering af DSM- og SatCab-II-direktiverne)