Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede en tidligere projektleder (A), der havde været ansat hos virksomhed B i 12 år og blev opsagt af B i 2023. A gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig og krævede godtgørelse svarende til 10 måneders løn, jf. Funktionærloven § 2b. A påstod endvidere, at B uberettiget havde forhindret afholdelse af 10 dages ferie optjent i tidligere ferieår, hvorfor A krævede erstatning herfor.
Virksomhed B hævdede, at opsigelsen var sagligt begrundet i A’s manglende evne til at samarbejde og en generel misligholdelse af ansættelsesforholdet, især i forbindelse med en større omstrukturering i afdelingen. B argumenterede for, at A gentagne gange havde udvist illoyal adfærd og modarbejdet ledelsens beslutninger. Dette retfærdiggjorde ifølge B en opsigelse, som overholdt A's opsigelsesvarsel på 6 måneder, jf. Funktionærloven § 2a.
A anførte, at de 10 uafholdte feriedage stammede fra et ferieår, hvor A havde været forhindret i at holde ferien på grund af længerevarende sygdom og senere arbejdspres. A mente, at B bar ansvaret for, at ferien ikke blev overført til afholdelse.
B bestred kravet om erstatningsferie. B gjorde gældende, at A ikke i tilstrækkelig grad havde meddelt feriehindringerne rettidigt, eller at de resterende feriedage var bortfaldet, da A ikke havde anmodet om afholdelse, jf. Ferieloven § 25. B mente, at A havde haft mulighed for at afholde ferien, efter A var blevet raskmeldt, men før opsigelsen trådte i kraft.
Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om, at opsigelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet i saglige forhold, og tilkendte A godtgørelse for usaglig opsigelse. Landsretten fandt, at A havde været ansat i over 10 år, og at den påståede illoyalitet ikke var dokumenteret i tilstrækkelig grad til at berettige opsigelsen.
Landsretten fastsatte godtgørelsen til 6 måneders løn. Retten lagde vægt på, at selvom opsigelsen var usaglig, fandtes der en vis rimelig tvivl om A's samarbejdsvilje, hvilket retfærdiggjorde en nedsættelse af den krævede godtgørelse fra de 10 måneders løn, som A havde påstået.
Landsretten gav A medhold i kravet om erstatning for de 10 uafholdte feriedage. Retten lagde vægt på, at B som arbejdsgiver havde haft ansvaret for at sikre, at A enten fik afholdt ferien eller fik muligheden for at overføre den, når feriehindringen (sygdom) ophørte.
Retten konkluderede, at B ikke havde fremlagt dokumentation for, at B havde opfyldt sin forpligtelse til at vejlede A om de 10 dages restferie, eller at B havde sikret, at ferien kunne afholdes efter sygdommens ophør. Derfor var B forpligtet til at betale erstatning for feriedagene, jf. Ferieloven § 37, stk. 1.
De centrale punkter i Landsrettens afgørelse var:
Den 1. september 2025 begyndte et nyt ferieår. Det er derfor tid til at indhente ønsker om restferie for at sikre en god planlægning for både medarbejdere og menighedsråd.

Sagen omhandlede et krav rejst af A mod sin tidligere arbejdsgiver, J.P. Group Viborg A/S, repræsenteret ved DI. A, der havde en ledende stilling, krævede udbetaling af en betydelig resultatbetinget bonus for regnskabsåret 2022/2023, samt godtgørelse for en konkurrenceklausul, som A mente var ugyldig eller urimelig efter . Selskabet, J.P. Group Viborg A/S, hævdede, at A var blevet opsagt på grund af misligholdelse af sine forpligtelser og dårlig performance, hvilket ifølge selskabet berettigede dem til at tilbageholde bonusudbetalingen. Selskabet gjorde endvidere gældende, at konkurrenceklausulen var gyldig og proportionel med A's stilling og adgang til .
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Som arbejdsgiver skal man senest den 30. november tilkendegive, hvis man vil beholde de indefrosne feriepenge for sine medarbejdere. Gør man ikke det, bliver man tvunget til at betale alle feriemidlerne nu.
J.P. Group fastholdt, at bonusordningen skulle fortolkes som værende betinget af fortsat ansættelse på udbetalingstidspunktet, og at tilbageholdelsen var berettiget som følge af A's misligholdelse af ansættelseskontrakten.
J.P. Group udtalte, at 'A's opsigelse var nødvendig grundet manglende opfyldelse af strategiske mål, hvilket også påvirkede den samlede bonusvurdering uanset opnåede delmål.'
Hvad angår konkurrenceklausulen, argumenterede J.P. Group for klausulens nødvendighed, da A havde omfattende kendskab til:
Retten skulle afgøre, om A var berettiget til bonus iht. kontraktens ordlyd og fortolkning. Der blev fremlagt en tabel over de finansielle målopfyldelser:
| Målparameter | Opnået resultat | Bonusandel | Afgørelse (Retten) |
|---|---|---|---|
| Omsætningsvækst | 95% | 50% | Berettiget til andel |
| EBIT-margin | 110% | 100% | Berettiget til fuld andel |
| Fastholdelse (individuel) | N/A (Opsagt) | 0% | Afvist |
Retten lagde vægt på, at kontrakten var uklar vedrørende opsigelse og ret til allerede 'optjent' bonus. Fortolkningen af tvivlsspørgsmål faldt ud til fordel for funktionæren, medmindre bonuskriterierne klart knyttede sig til personlig fastholdelse og performance frem til udbetalingstidspunktet.

Sagen omhandlede et søgsmål anlagt af **ØkologiBrød A/S** mod **Naturens Brød ApS** vedrørende påstået krænkelse af sags...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt en sekretær (A), der ophævede sit ansættelsesforhold på grund af arbejdsgiverens manglende lø...
Læs mereLov om midlertidig udskydelse af ferie på grund af covid-19
Flyselskab frifundet for forskelsbehandling efter kabineansats egen opsigelse i forbindelse med barselsforløb