Godtgørelse for Usaglig Opsigelse efter Funktionærloven og Erstatning for Manglende Afholdelse af Ferie

Sagen omhandlede en tidligere projektleder (A), der havde været ansat hos virksomhed B i 12 år og blev opsagt af B i 2023. A gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig og krævede godtgørelse svarende til 10 måneders løn, jf. Funktionærloven § 2b. A påstod endvidere, at B uberettiget havde forhindret afholdelse af 10 dages ferie optjent i tidligere ferieår, hvorfor A krævede erstatning herfor.

Arbejdsgiverens Begrundelse for Opsigelsen

Virksomhed B hævdede, at opsigelsen var sagligt begrundet i A’s manglende evne til at samarbejde og en generel misligholdelse af ansættelsesforholdet, især i forbindelse med en større omstrukturering i afdelingen. B argumenterede for, at A gentagne gange havde udvist illoyal adfærd og modarbejdet ledelsens beslutninger. Dette retfærdiggjorde ifølge B en opsigelse, som overholdt A's opsigelsesvarsel på 6 måneder, jf. Funktionærloven § 2a.

Kravet om Erstatningsferie

A anførte, at de 10 uafholdte feriedage stammede fra et ferieår, hvor A havde været forhindret i at holde ferien på grund af længerevarende sygdom og senere arbejdspres. A mente, at B bar ansvaret for, at ferien ikke blev overført til afholdelse.

B bestred kravet om erstatningsferie. B gjorde gældende, at A ikke i tilstrækkelig grad havde meddelt feriehindringerne rettidigt, eller at de resterende feriedage var bortfaldet, da A ikke havde anmodet om afholdelse, jf. Ferieloven § 25. B mente, at A havde haft mulighed for at afholde ferien, efter A var blevet raskmeldt, men før opsigelsen trådte i kraft.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om, at opsigelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet i saglige forhold, og tilkendte A godtgørelse for usaglig opsigelse. Landsretten fandt, at A havde været ansat i over 10 år, og at den påståede illoyalitet ikke var dokumenteret i tilstrækkelig grad til at berettige opsigelsen.

Landsretten fastsatte godtgørelsen til 6 måneders løn. Retten lagde vægt på, at selvom opsigelsen var usaglig, fandtes der en vis rimelig tvivl om A's samarbejdsvilje, hvilket retfærdiggjorde en nedsættelse af den krævede godtgørelse fra de 10 måneders løn, som A havde påstået.

Erstatning for Feriehindring

Landsretten gav A medhold i kravet om erstatning for de 10 uafholdte feriedage. Retten lagde vægt på, at B som arbejdsgiver havde haft ansvaret for at sikre, at A enten fik afholdt ferien eller fik muligheden for at overføre den, når feriehindringen (sygdom) ophørte.