Sag om uberettiget bortvisning efter CEO-fraud

Sagen omhandler, hvorvidt [V1] A/S var berettiget til at bortvise eller alternativt opsige [A] den 20. marts 2020 som følge af, at [V1] A/S i perioden fra den 27. februar til den 6. marts 2020 var udsat for såkaldt CEO-fraud. Under dette forløb formåede en mand, der udgav sig for at være CEO i selskabet, [A] til at godkende og overføre samlet 1.986.000 EUR.

Sagens Baggrund

[A] var ansat som funktionær hos [V1] A/S (tidligere [V2] A/S) fra den 1. maj 1990 til marts 2020. I perioden 1990-2020 havde [A] flere forfremmelser, herunder udnævnelse til direktør i selskabets airtech-afdeling den 1. april 2004 og senere til Site Leader den 15. april 2019. Som Site Leader havde [A] ansvar for sikkerhed, kultur, etik og compliance samt facilitetsstyring. [A] var desuden medlem af selskabets bestyrelse fra 2014, med en pause fra 2017-2019, og havde kendskab til selskabets tegningsregler, som krævede, at hun ikke kunne tegne selskabet alene.

CEO-fraud Forløbet

Bedrageriet fandt sted mellem den 27. februar og den 6. marts 2020. En svindler, der udgav sig for at være [V4] Inc.'s CEO ([F]) og en KPMG-partner ([E]), manipulerede [A] og en finansmedarbejder ([D]) til at overføre to beløb på henholdsvis 986.000 EUR og 900.000 EUR til en konto i Standard Chartered Bank i Hong Kong. [A] blev bedt om at underskrive en fortrolighedsaftale (NDA) og ikke at afsløre transaktionen før den 6. marts 2020. Svindlerne anvendte falske e-mails med KPMG-logo og digital signatur samt telefonnumre, der matchede KPMG Schweiz' hjemmeside.

[A] og [D] foretog visse undersøgelser, herunder kontrol af [E]'s ansættelse hos KPMG og Luok Trading Co., Limiteds eksistens. De var overbeviste om, at de talte med den rigtige CEO, delvist baseret på en tidligere lignende transaktion i 2018, hvor [A] havde overført et stort beløb for [V4] Inc. uden problemer. Først den 6. marts 2020, da en forventet opringning udeblev, kontaktede [A] KPMG direkte og opdagede svindlen.

Suspension og Bortvisning

[A] blev suspenderet den 12. marts 2020 med løn, mens interne og politimæssige undersøgelser pågik. Den 20. marts 2020 blev hun bortvist med øjeblikkelig virkning. [V1] A/S begrundede bortvisningen med [A]'s grove uagtsomhed og manglende omhu i håndteringen af de store beløb.

Parternes Påstande

Dansk Magisterforening (for [A]) påstod:

• [V1] A/S' bortvisning var uberettiget, da [A]'s adfærd ikke udgjorde væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. [A] var offer for professionelt bedrageri og udviste ikke manglende omtanke.
• [V1] A/S havde fortabt retten til at bortvise [A] på grund af retsfortabende passivitet, da de ventede for længe med at reagere efter at have fået kendskab til forløbet.
• [A] var berettiget til erstatning for løn i opsigelsesperioden (8 måneder), godtgørelse for uberettiget bortvisning (6 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (3 måneder).

[V1] A/S påstod:

• Bortvisningen var berettiget, da [A] groft uagtsomt havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved ikke at udvise fornøden omhu og foretage simple undersøgelser.
• Der var adskillige åbenbare omstændigheder, der burde have vækket [A]'s mistanke.
• [A] var underlagt en skærpet bedømmelse på grund af sin stilling og beføjelser.
• [A] havde modtaget undervisning i compliance og fraud watch, og burde have vidst, at kontrakter skulle godkendes af juridisk afdeling.
• [A]'s efterløn skulle fratrækkes en eventuel erstatning for manglende løn.

Sagsøgers betalingskrav var opgjort således:

Retten fandt, at den udførte CEO-fraud var særdeles professionel og meget svær at gennemskue, selv for en erfaren og agtpågivende person. Svindlerne havde iscenesat et tilsyneladende reelt transaktionsforløb med brug af CEO'ens autosignatur, KPMG's digitale signatur og schweiziske telefonnumre. Retten bemærkede dog, at overførslerne på 986.000 EUR og 900.000 EUR var usædvanlige i forhold til [V1] A/S's størrelse og omsætning.

Retten fandt, at der var uklarhed om, hvad [A] og hendes kolleger præcist var blevet oplyst om selskabets politikker og forpligtelser under det virtuelle møde i september 2018 og under besøget af finansdirektøren i februar 2019.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at [A] i forbindelse med bedrageriet ikke havde handlet så groft uforsvarligt, at [V1] A/S havde tilstrækkeligt grundlag for at bortvise hende. Retten fandt derimod, at [V1] A/S var berettiget til at opsige [A], da hun ikke udviste den fornødne agtpågivenhed ved håndtering af finansielle transaktioner, som selskabet med rette kunne forvente i forhold til hendes ledelsesmæssige stilling og ansvar.

Da opsigelsen af [A] var sagligt begrundet, havde hun ikke ret til godtgørelse for uberettiget afskedigelse i henhold til Funktionærloven § 2b.

[A] havde som udgangspunkt ret til erstatning for løn i opsigelsesperioden svarende til 8 måneders løn i henhold til Funktionærloven § 2, stk. 3 og § 3, samt fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn i henhold til Funktionærloven § 2a.

Retten fandt dog, at [A] ikke havde godtgjort, at hun havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt i opsigelsesperioden. Modtagelse af efterløn fritager ikke en opsagt medarbejder fra at iagttage sin tabsbegrænsningspligt i henhold til Funktionærloven § 3. Da der ikke forelå andre oplysninger, blev [A] anset for ikke at have iagttaget sin tabsbegrænsningspligt og havde derfor alene krav på minimalerstatning svarende til 3 måneders løn.

Rettens afgørelse:

• [V1] A/S skal betale 506.101,68 kr. til [A] med procesrente fra den 29. juni 2020.
• [V1] A/S skal betale 72.460 kr. i sagsomkostninger til Dansk Magisterforening som mandatar for [A]. Beløbene skal betales inden 14 dage, og sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.