Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Vejle Amts Folkeblad for en artikel offentliggjort i oktober 2023. Artiklen beskrev en kommende retssag mod en mand, der er onkel til en forsvunden teenager kendt fra en DR-dokumentar. I artiklen blev det beskrevet, at manden var tiltalt for fem lovovertrædelser, herunder hån mod politiet ved brug af grove skældsord, forstyrrelse af den offentlige orden og for at modsætte sig anholdelse.
Klageren, onklen til den forsvundne person, anførte flere klagepunkter mod mediet:
Vejle Amts Folkeblad forsvarede dækningen med, at historien var baseret på en citathistorie fra radiostationen 24syv, som havde fået aktindsigt i anklageskrifterne. Mediet anførte, at klageren allerede i den oprindelige version var kommet til orde gennem sin advokat, og at man efterfølgende havde gjort en ekstra indsats for at få en direkte kommentar fra klageren selv.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende punkter:
Nævnet vurderede, at retsreportagen var objektiv. Selvom Vejle Amts Folkeblad overtog historien fra et andet medie, er de jf. Medieansvarsloven § 12 ansvarlige for indholdet. Nævnet fandt dog, at klageren var kommet tilstrækkeligt til orde allerede i den første version af artiklen, da hans advokat her afviste anklagerne og erklærede klageren uskyldig. Det er i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik, at en tiltalts holdning fremgår af dækningen.
Det blev fastslået, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, hvordan opdateringer markeres. Selvom mediet først senere indsatte en tydelig note om, at artiklen var opdateret med klagerens kommentarer, var dette ikke i strid med god presseskik.
Vedrørende overskriften fandt nævnet, at formuleringerne om de påståede citater til politiet havde dækning i de faktiske anklageskrifter. Da den oprindelige overskrift således var faktuelt funderet i anklagemyndighedens tiltale, var der heller ikke krav om, at mediet skulle opdatere overskriften i det tilhørende Facebook-opslag, selvom man valgte at ændre den på selve hjemmesiden for at inkludere klagerens benægtelse.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.


Sagen vedrører en klage over to artikler publiceret i Metroxpress og på mx.dk i maj 2016, som omhandlede en forældremyndighedssag mellem en dansk far og en østrigsk mor. Sagens baggrund strækker sig tilbage til 2010, hvor moderen flyttede til Østrig med parrets fælles barn. Efterfølgende tildelte de danske domstole faderen den fulde forældremyndighed, en afgørelse der blev stadfæstet af Østre Landsret i 2011. Da de østrigske myndigheder afviste at udlevere barnet til Danmark, hentede faderen i 2012 barnet i Østrig og kørte det til Danmark. Retten i Helsingør og Østre Landsret vurderede senere i 2012, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen handlede i overensstemmelse med sin juridiske ret til barnet. I 2016 traf FN’s Kvindekomité imidlertid en afgørelse, der kritiserede Danmarks håndtering af sagen og anbefalede, at barnet blev tilbageleveret til moderen i Østrig. Metroxpress dækkede denne nyhed under overskrifter, der refererede til barnet som "kidnappet". Faderen klagede over, at artiklerne var faktuelt forkerte ved at betegne ham som kidnapper i direkte strid med danske domstolsafgørelser. Han anførte desuden, at han ikke var blevet hørt korrekt før offentliggørelsen, da mediets eneste kontaktforsøg var en Facebook-besked, som han ikke havde læst. Endelig klagede han over, at artiklerne indeholdt links til irrelevante historier om voldtægt og vold, hvilket han fandt ærekrænkende.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier har opdateret retningslinjerne for pressens omtale af selvmord for at bidrage til aftabuisering af emnet.
Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal både beskytte demokratiet, børn og unge og dæmme op for spredning af falske informationer. Partierne har som mål, at flere medier tilmelder sig Pressenævnet.

Sagen udspringer af en konflikt mellem en malerlærling og et malerfirma, hvor firmaet valgte at ophæve uddannelsesaftale...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mere