Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage over to artikler publiceret i Metroxpress og på mx.dk i maj 2016, som omhandlede en forældremyndighedssag mellem en dansk far og en østrigsk mor. Sagens baggrund strækker sig tilbage til 2010, hvor moderen flyttede til Østrig med parrets fælles barn. Efterfølgende tildelte de danske domstole faderen den fulde forældremyndighed, en afgørelse der blev stadfæstet af Østre Landsret i 2011. Da de østrigske myndigheder afviste at udlevere barnet til Danmark, hentede faderen i 2012 barnet i Østrig og kørte det til Danmark. Retten i Helsingør og Østre Landsret vurderede senere i 2012, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen handlede i overensstemmelse med sin juridiske ret til barnet. I 2016 traf FN’s Kvindekomité imidlertid en afgørelse, der kritiserede Danmarks håndtering af sagen og anbefalede, at barnet blev tilbageleveret til moderen i Østrig. Metroxpress dækkede denne nyhed under overskrifter, der refererede til barnet som "kidnappet". Faderen klagede over, at artiklerne var faktuelt forkerte ved at betegne ham som kidnapper i direkte strid med danske domstolsafgørelser. Han anførte desuden, at han ikke var blevet hørt korrekt før offentliggørelsen, da mediets eneste kontaktforsøg var en Facebook-besked, som han ikke havde læst. Endelig klagede han over, at artiklerne indeholdt links til irrelevante historier om voldtægt og vold, hvilket han fandt ærekrænkende.
Pressenævnet udtalte kritik af Metroxpress for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet fastslog, at det var en alvorlig fejl at betegne barnet som ”kidnappet” som et ubestridt faktum. Selvom FN’s Kvindekomité i sin rapport havde benyttet ordet ”kidnapping”, burde mediet have oplyst, at de danske domstole ved en kendelse fra 2012 havde fastslået, at faderens afhentning af barnet ikke var en ulovlig bortførelse. Ved at udelade denne oplysning bragte mediet urigtige og skadelige oplysninger om faderen. Nævnet vurderede også, at mediets forsøg på at kontakte faderen var utilstrækkeligt. En enkelt henvendelse via Facebook kan ikke anses for et tilstrækkeligt forsøg på forelæggelse, når der er tale om alvorlige anklager, og mediet ikke modtager et svar fra den pågældende. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere de automatiske links til andre artikler på hjemmesiden, da de ikke kunne forveksles med indholdet i de påklagede artikler. I medfør af Medieansvarsloven § 49 blev Metroxpress pålagt at offentliggøre en meddelelse om nævnets kritik.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage fra Foreningen Far over et debatindlæg bragt i Politiken med titlen ”Forbudt for børn”. Indlægget, skrevet af en ekstern skribent, rejser kritiske spørgsmål om balancen mellem forældres rettigheder og børns tarv i skilsmissesager og i ekstreme tilfælde, hvor en forælder har begået alvorlig kriminalitet.
I indlægget argumenteres der for, at politiske tiltag for øget ligestilling i skilsmisselovgivningen risikerer at øge konfliktniveauet til skade for børnene. Skribenten nævnte en konkret sag, hvor en mand, der havde dræbt sin ægtefælle, bevarede forældremyndigheden. I denne kontekst blev Foreningen Far nævnt i relation til politiske røster, der ønsker et opgør med kvinders dominans i sagsbehandlingen.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har underkendt dansk afslag på stedbarnsadoption i en sag om kommercielt surrogatmoderskab i Ukraine.
Københavns Byret har frifundet to journalister og en chefredaktør fra Berlingske Tidende i en principiel sag om offentliggørelse af fortrolige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Foreningen Far anførte, at indlægget var i strid med god presseskik, da foreningen efter deres opfattelse blev sat i direkte forbindelse med en morder. Foreningen lagde vægt på følgende punkter:
Politiken afviste kritikken og gjorde gældende, at der var tale om et debatindlæg med de vide rammer for ytringsfrihed, som denne genre indebærer. Avisen anførte, at referencen til drabsmænds rettigheder var en generel kommentar til den politiske debat og ikke en beskyldning rettet mod Foreningen Far.
| Part | Primær argumentation |
|---|---|
| Foreningen Far | Uretmæssig sammenkobling med kriminalitet og manglende forelæggelse |
| Politiken | Vide rammer for debatindlæg og ingen direkte kobling til foreningen |

Sagen omhandler en omfattende mediedækning hos DR den 12. marts 2015, som satte fokus på konflikter i samværssager. Dækn...
Læs mere
I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...
Læs mere