Nægtet momsfradrag for fakturaer fra underleverandører uden reel aktivitet

• Manglende dokumentation: Virksomheden havde ikke fremlagt supplerende dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler eller anden korrespondance, der kunne understøtte, at de fakturerede ydelser var leveret af de pågældende underleverandører, jf. praksis som SKM2020.484.BR.
• Underleverandørernes manglende kapacitet: Det var afgørende for Landsskatteretten, at underleverandørerne beviseligt ikke havde ressourcerne (ansatte, driftsomkostninger) til at udføre det fakturerede arbejde. Den ene havde ingen ansatte, og den anden havde utilstrækkelig lønindberetning. Begge gik konkurs kort efter.
• Utilstrækkeligt bevis: Betaling via bankoverførsel blev ikke anset for tilstrækkeligt bevis for, at en reel levering havde fundet sted fra de angivne leverandører. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder SKM2023.213.ØLR.

På baggrund af disse usædvanlige omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var sket en levering fra en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 37. Fakturaerne kunne derfor ikke anses for at være reelle, og retten til fradrag for købsmoms blev nægtet.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anfægtede ikke, om arbejdet var udført, men om fakturaerne indeholdt de krævede oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, og på hvilke dage arbejdet var udført. Skattestyrelsen havde konstateret, at de seks underleverandører enten var fakturafabrikker eller fiktive virksomheder. Flere af dem var opløst efter konkurs, havde ingen ansatte i den relevante periode, havde ikke angivet moms eller A-skat, eller havde bankkonti, der ikke tilhørte dem selv, men blev brugt til at overføre penge til udlandet. I flere tilfælde var de ansvarlige dømt for medvirken til hvidvask. Skattestyrelsen mente, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, da der manglede arbejds-/timesedler eller anden dokumentation for, hvem der havde udført arbejdet, og hvornår.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens indehaver fastholdt, at arbejdet var reelt udført, og at han havde vedhæftet samtlige fakturaer som bevis. Han påpegede, at mange af fakturaerne vedrørte arbejde udført for store, kendte virksomheder, og at han altid havde kontrolleret underleverandørernes CVR-nummer og momsregistrering, hvilket han mente var det eneste, han var blevet påbudt. Han bad om en specificering af de manglende detaljer på fakturaerne og mente, at det var en for dyr fejl at betale dobbelt moms for.