Lovforslag om sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag mod organiseret svig

Denne sanktionsmodel indføres i følgende love:

• Skattekontrolloven
• Momsloven
• Kildeskatteloven
• Pensionsafkastbeskatningsloven
• Registreringsafgiftsloven
• Skatteforvaltningsloven
• Skatteindberetningsloven
• Toldloven

Bekæmpelse af Organiseret Svig

Lovforslaget styrker indsatsen mod organiseret svig, specifikt momskarruseller og kædesvig.

• Solidarisk hæftelse (momsloven): Anvendelsesområdet for reglerne om solidarisk hæftelse udvides. Tidligere omfattede reglerne primært svig med varer i momskarruseller. Nu udvides de til også at dække svig med ydelser og kædesvig. Det betyder, at en virksomhed, der efter at have modtaget en advarsel (notifikation) fra Skatteforvaltningen, fortsat handler med en svigagtig virksomhed, kan blive gjort solidarisk ansvarlig for den manglende momsbetaling.

• Krav om sikkerhedsstillelse (opkrævningsloven): Skatteforvaltningens mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse fra virksomheder, der mistænkes for at være såkaldte "skraldespandsvirksomheder" i svindelkonstruktioner, udvides tilsvarende. Kravet kan nu stilles ikke kun ved svig med varer, men også ved svig med ydelser og i kædesvigskonstruktioner, hvor der også svindles med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Tilbageholdelse af Sikkerhedsstillelse

Der indføres en ny bestemmelse i opkrævningsloven, som giver Skatteforvaltningen en ny beføjelse:

• Undladelse af frigivelse: Skatteforvaltningen kan undlade at frigive en stillet sikkerhed, selvom betingelserne herfor normalt er opfyldt (f.eks. 12 måneders rettidig betaling), hvis der er indledt en kontrol af virksomheden.
• Procedure: Sikkerheden tilbageholdes, indtil kontrollen er afsluttet. Hvis kontrollen fører til en forhøjelse af virksomhedens skatte- eller afgiftstilsvar, frigives den del af sikkerheden, der overstiger det nye krav, mens resten frigives, når kravet er betalt. Hvis kontrollen ikke fører til en forhøjelse, frigives sikkerheden ved kontrollens afslutning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

• Reglerne om udvidet solidarisk hæftelse og sikkerhedsstillelse ved svig gælder for leveringer, der finder sted fra og med 1. juli 2021.
• Reglen om at kunne tilbageholde sikkerhed under en kontrol gælder også for sikkerheder, der er stillet før lovens ikrafttræden.

Konsekvenser og ikrafttrædelse

Lovforslaget berører primært store koncerner og forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgere eller mindre virksomheder. For de omfattede koncerner vil muligheden for central indberetning potentielt mindske den samlede administrative byrde. For det offentlige medfører forslaget mindre administrative omkostninger til implementering og drift.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Bestemmelserne vedrørende den elektroniske valideringsservice for skatteregistreringsnumre træder dog først i kraft den 1. januar 2028.