Momsfradrag nægtet for fakturaer fra fiktive underleverandører i byggesag

Sagen vedrører et selskab i byggebranchen, som blev nægtet fradrag for købsmoms på 752.175 kr. vedrørende fakturaer fra fire underleverandører. Skattestyrelsen fandt, at fakturaerne var fiktive, da underleverandørerne fremstod som stråmandsselskaber uden reel drift, ansatte eller kapacitet til at udføre det fakturerede arbejde. Selskabet gjorde gældende, at arbejdet var udført, og at fakturaerne var betalt via bankoverførsel i god tro. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten konkluderede, at de mange usædvanlige omstændigheder omkring underleverandørerne, herunder deres involvering i en hvidvasksag, medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet. Da selskabet ikke kunne fremlægge yderligere dokumentation end de mangelfulde fakturaer, var denne bevisbyrde ikke løftet, og betingelserne for fradrag efter Momslovens § 37 var ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om selskabet var berettiget til fradrag for købsmoms på 752.175 kr. for udgifter til fire underleverandører, som Skattestyrelsen anså for at være fiktive.

Retsgrundlag

Retten til fradrag for købsmoms er betinget af, at der er sket en reel levering af en vare eller ydelse fra en afgiftspligtig person, jf. Momslovens § 37, stk. 1. For at dokumentere fradragsretten skal den afgiftspligtige være i besiddelse af en faktura, der opfylder kravene i Momsbekendtgørelsens § 58. Hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der sår tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen en skærpet bevisbyrde, jf. praksis som SKM2009.325.ØLR.

Vurdering og konklusion

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var sket reelle leverancer fra de fire pågældende underleverandører. Retten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde afgørende vægt på følgende forhold:

• Mangelfulde fakturaer: De fremlagte fakturaer opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da de manglede en tilstrækkelig specifikation af de leverede ydelsers art og omfang, herunder hvem der udførte arbejdet, og hvornår det blev udført.
• Manglende supplerende dokumentation: Selskabet fremlagde ingen underliggende dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller andre beviser, der kunne dokumentere leverancerne.
• Skærpet bevisbyrde: Der forelå en række usædvanlige omstændigheder, som skærpede selskabets bevisbyrde:
  • Underleverandørerne havde ingen registrerede ansatte og var ikke registreret i byggebranchen.
  • Alle fire underleverandører var efterfølgende gået konkurs.
  • Tre af underleverandørerne var i en straffesag blevet identificeret som stråmandsselskaber, der udstedte fiktive fakturaer med det formål at hvidvaske penge.

Selvom selskabet havde fremlagt kontoudtog, der viste betalinger, fandt retten ikke, at dette i sig selv kunne dokumentere, at der var leveret en reel, momspligtig ydelse fra de pågældende selskaber. Samlet set var omstændighederne så usædvanlige, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle, og selskabet havde ikke løftet sin skærpede bevisbyrde.