Momsloven

EU-Domstolen har i dom i sag C-501/19, UMCR, fastslået, at det er økonomisk virksomhed at levere licenser til kunstneres ophavsretsbelagte værker. Levering af den ydelse, der består i at meddele licenser til ophavsbelagte værker, er derfor som udgangspunkt momspligtig.

På baggrund af dommen foreslås indsat en ny bestemmelse som momslovens § 4 d, hvorefter der skal betales moms, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen for forfattere og kunstnere i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfattere og kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at f.eks. forvaltningsorganisationer, bliver momspligtige, når de leverer (meddeler) licenser, idet de ikke er omfattet momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 7, der er personligt afgrænset til forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Ligeledes vil det vederlag, som f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger modtager fra f.eks. forvaltningsorganisationer, skulle pålægges moms, hvis den momspligtige omsætning overstiger momsregistreringsgrænsen, der i 2024 er på 50.000 kr. om året.

Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., betales der afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift, og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., jf. pkt. 2.

Momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., fastsætter således, hvornår der skal betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse til 1. pkt. om, at der i visse situationer ikke skal betales afgift.

Det foreslås i momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at ændre »når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift« til »når sælgeren er en afgiftspligtig person og handler i denne egenskab«, og i 2. pkt. foreslås det, at der efter »monteres her i landet« indsættes »når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til § 71 e.«.

Det foreslåede i 1. pkt. betyder, at der vil blive foretaget en sproglig præcisering af bestemmelsen, som sikrer, at ordlyden af bestemmelsen er i overensstemmelse med den relevante bagvedliggende bestemmelse i momsdirektivet (artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i), som ændres i medfør af SMV-direktivets artikel 1, nr. 1.

Det foreslåede i 2. pkt. betyder, at der vil skulle gælde en undtagelse til pligten til at betale afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande i 1. pkt. Undtagelsen vil således skulle omfatte den situation, hvor en afgiftspligtig person er omfattet af reglerne i et andet EU-land svarende til § 71 e.

Baggrunden for det foreslåede er, at den omhandlede afgiftspligtige persons levering af varer (og ydelser) vil være momsfritaget i medfør af en særordning for små virksomheder i et andet EU-land.

Forslaget i § 11, stk. 1, nr. 1, vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 1, som indsætter artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I henhold til momslovens § 12 skal der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, og i henhold til § 46, stk. 6, påhviler betalingen importøren. Det fremgår desuden af momslovens § 11, at der skal betales afgift af erhvervelse af en vare i det EU-land, hvor forsendelse eller transporten afsluttes, når varen erhverves fra et andet EU-land af en juridisk person. Det fremgår af momslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at varer anses for at være forsendt eller transporteret fra det EU-land, hvor varerne blev indført i EU, når varerne erhverves af en ikkeafgiftspligtig juridisk person og forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og den samme ikkeafgiftspligtige juridiske person indfører den i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.

Da ikkeafgiftspligtige juridiske personer ikke har fradragsret for købsmoms, er der for at undgå dobbeltbeskatning i form af både betaling af afgift i importlandet og det EU-land, hvor transporten eller forsendelsen afsluttes, indsat i § 11, stk. 4, 2. pkt., at når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-land, kan sådanne ikkeafgiftspligtige juridiske personer, der har importeret varen, få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 6, er betalt ved indførslen, hvis importøren over for Skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-land.

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. til § 46, stk. 6, ændres til § 46, stk. 5.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 6, bliver § 46, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.

Det foreslås i 1. pkt. at »Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed« ændres til: »Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet.«

Forslaget vil bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således kun omfatter kunstnere, herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform.

Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at andre, herunder f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger og forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.

Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse med deres kunstneriske aktivitet.

Det foreslås derudover indsat som 2. pkt., at fritagelsen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

Ved overdragelse menes der fuld overdragelse af rettighederne. Den foreslåede bestemmelse omfatter således ikke levering af licenser, hvor der kun overdrages en begrænset ret til at udnytte ophavsrettighederne, f.eks. i en nærmere afgrænset periode eller til et nærmere afgrænset formål.

Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med gældende praksis og direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at ophavsrettigheder anses for ikke at være en ”lignende rettighed”, fastsættes det desuden, at overdragelse af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.

Endelig præciseres i overensstemmelse med gældende ret, at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder og patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patenter, varemærker og lignende rettigheder vil derfor være momspligtige.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, kunstneriske virksomhed og egne meddelelser af licenser til deres ophavsrettigheder.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er salg af personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler.

Momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 15, gælder som udgangspunkt for al personbefordring med f.eks. fly, tog og færge. For busser gælder momsfritagelsen dog alene for rutekørsel. Samtidig er der som udgangspunkt ikke fradragsret for moms af indkøb m.v. i forbindelse med personbefordringen.

§ 13, stk. 1, nr. 15, er en særlig dansk undtagelse (en såkaldt standstill-bestemmelse) fra momssystemdirektivets almindelige bestemmelser, da personbefordring normalt pålægges moms. Danmark har tilladelse til at opretholde denne undtagelse i henhold til direktivets artikel 371, da undtagelsen har været brugt i Danmark før den 1. januar 1978.

Det betyder samtidig, at hvis momsfritagelsen begrænses eller ophæves ved lov eller administrativ praksis, kan fritagelsen ikke udvides eller genindføres på et senere tidspunkt.

Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., efter »ikke« at indsætte »personbefordring med fly og«.

Det foreslåede vil indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly udgår af § 13, stk. 1, nr. 15.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly ikke senere vil kunne genindføres i § 13, stk. 1, nr. 15, og vil dermed ikke længere kunne opretholdes som en dansk standstill-bestemmelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at indføre en generel regel om momsfritagelse på personbefordring med fly i momslovens § 34, stk. 1, som omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 13, stk. 1, er en række varer og ydelser fritaget for afgift. Følgende varer og ydelser er bl.a. fritaget for afgift: hospitalsbehandling, lægevirksomhed, social forsorg og bistand, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, kulturelle aktiviteter, forfatter- og komponistaktiviteter, varer leveret fra genbrugsbutikker og investeringsguld.

Efter § 48, stk. 2, nr. 1, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, indeholder således en række fritagelser, og § 48, stk. 2, nr. 1, indeholder en specifik registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser. Den særlige registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser indebærer på linje med fritagelserne i § 13 bl.a., at der ikke skal betales afgift af salg af varer og ydelser, forudsat at salget ikke overstiger en specifik tærskel.

Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, at der indsættes et nr. 23, der affattes således: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.«

Det foreslåede vil betyde, at blindes salg af varer og ydelser vil være fritaget for afgift, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Det foreslåede vil sikre, at der er overensstemmelse mellem den bagvedliggende EU-retlige hjemmel og den bestemmelse, som foreslås.

Hjemlen til den særlige regel om blindes salg af varer og ydelser findes i momsdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del b, nr. 5, eller artikel 394.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en række arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan blive fritaget for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever og lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen. Det fremgår af § 21 i, stk. 1, nr. 1, at dette gælder for private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i serviceloven eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.

Det fremgår af § 83 a i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1.

Det fremgår af § 86, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Det fremgår af § 90, nr. 1-3, i barnets lov, at bestemmelserne i lov om social service § 83 om personlig og praktisk hjælp, § 84, stk. 1, om afløsning og aflastning og § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning, finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets lov, som har behov herfor.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte en bestemmelse i § 2 i lov om social service, hvorefter personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven, ikke kan modtage hjælp og støtte efter §§ 83, 83 a, 84, og 86 i lov om social service.

Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 21 i, stk. 1, nr. 1, efter »lov om social service« indsættes », §§ 10, 13 og 14 i ældreloven«.

Det foreslåede indebærer, at bestemmelsen i § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil finde anvendelse for private leverandører, der yder ældre personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, afløsning, aflastning eller hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. De nævnte ydelser til ældre vil med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov være reguleret i ældrelovens § 10 om helhedspleje, § 13 om madlevering og § 14 om madordning på plejehjem m.v.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales) for salg af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 4, det sted hvor sælger har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og ydelsen leveres derfra.

Der er dog i § 21, stk. 2, en undtagelse fra hovedreglen, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er det land hvor aktiviteterne rent faktisk udøves. Dette omfatter også levering af adgang til arrangementer.

Herudover er der en yderligere undtagelse fra hovedreglen, der har betydning for leveringen af disse ydelser, idet det i § 21 c, stk. 1, er fastsat, at leveringsstedet for bl.a. elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige personer er det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, eller har sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Når der streames eller på anden måde er virtuel deltagelse i en aktivitet, skal det derfor vurderes, om der er tale om en elektronisk leveret ydelse.

Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning 282/200 af 15. marts 2011) en ydelse, der er leveret gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsagelig er automatiseret og kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 21, således at § 21, stk. 1, svarer til reglen i den gældende § 21, stk. 2.

Det foreslås herudover, at § 21, stk. 2, affattes således: »Vedrører de i stk. 1 nævnte ydelser og tilknyttede ydelser aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leveringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, altid være det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige køber er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Reglen for leveringsstedet vil således altid svare til det, der gælder for elektronisk leverede ydelser, og vil dermed bedre end de gældende regler sikre forbrugslandsbeskatning. Forslaget vil kun ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor den leverede ydelse efter gældende regler ikke er blevet vurderet at være en elektronisk leveret ydelse, jf. definitionen af sådanne beskrevet ovenfor. Det kan for eksempel være, hvis der i et konkret tilfælde har været mere end blot en minimal menneskelig indgriben, og ydelsen derfor ikke har kunnet anses for en elektronisk leveret ydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales) for ydelser leveret til afgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en undtagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her.

Samlet set betyder de gældende regler, at momsen af ydelserne tilnærmelsesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugslandsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgangen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted.

Det foreslås, at der i momsloven indsættes følgende nye paragraf 20 a, stk. 1 »Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her.«

Det foreslås i § 20 a, stk. 2, at indsætte »Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel.«

Det forslåede § 20 a, stk. 1, svarer til den gældende regel i § 21, stk. 1.

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leveringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, skulle bestemmes efter hovedreglen i § 16, stk. 1, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Samlet set vil den foreslåede § 20 a betyde, at moms af virtuel deltagelse i sådanne arrangementer vil skulle momses i forbrugslandet. Forslaget vil kun ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor køberen af en virtuel deltagelse ikke er etableret i det land, hvor arrangementet fysisk finder sted. Køber en dansk virksomhed for eksempel adgang til virtuel deltagelse i et arrangement, der fysisk afholdes i Tyskland, vil der med forslaget skulle betales moms i Danmark, hvor køber befinder sig, og ikke som efter gældende regler i Tyskland, hvor arrangement finder sted. Køber den danske virksomhed virtuel adgang til et arrangement, der fysisk foregår her i landet, vil momsen både efter gældende regler og efter forslaget skulle betales her i landet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 34, stk. 1, er en række leverancer af varer og ydelser fritaget for afgift. Fritagelse for afgift ved levering af varer og ydelser til et andet EU-land er reguleret i nr. 1 og 3.

Efter nr. 1 er der fritagelse for afgift ved levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Efter nr. 3 er der fritagelse for afgift ved levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Det foreslås i § 34 c, stk. 1, at fritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 1, ikke gælder for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, om levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, ikke vil skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslås i § 34 c, stk. 2, at fritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 3, ikke gælder for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 3, om levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, ikke vil skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslåede i stk. 1 og 2 indebærer, at der vil skulle indsættes en ny paragraf i momsloven, som vil fastslå, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og 3, om leveringer til et andet EU-land ikke vil skulle gælde for henholdsvis leveringer af varer og punktafgiftsgiftspligtige varer for så vidt angår leveringer omfattet af det foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1, og 3, ikke vil skulle gælde, når leveringen af den pågældende type af vare er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 2, som ændrer artikel 139 i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret opnå fuld fradragsret for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Efter stk. 6 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a desuden som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde.

Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, efter »stk. 6« indsættes »og 9«.

Det foreslåede betyder, at bestemmelsen fremadrettet vil indeholde en henvisning til både stk. 6 og 9.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 37.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Momslovens § 34, stk. 1, omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret (såkaldt nulmoms). Momsfritagelserne følger af de bagvedliggende momsfritagelsesbestemmelser i EU’s momssystemdirektiv. Princippet om nulmoms bryder med den systematik, der er i momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den momspligtige virksomhed.

I praksis indebærer § 34, stk. 1, at leverancer m.v., der er momsfritaget efter bestemmelsen, sker til en nulsats med ret til fradrag. Det betyder, at leverancer m.v. bliver helt fritaget for momsbelastning i modsætning til momslovens § 13, hvor bl.a. momsfritagelsen for personbefordring fremgår, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og hvor der ikke er fradragsret for købsmoms.

Efter den gældende momslov gælder der forskellige regler for flyselskabers personbefordring afhængigt af, hvor flyselskabet hovedsageligt har sin flyvninger.

Udenrigsflyselskabers udenrigspersonbefordring er momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har fradrag for deres personbefordring, jf. § 37, stk. 8. Det betyder, at der ikke lægges moms på udenrigsflyselskabernes salg af udenrigspersonbefordring, mens flyselskaberne fortsat har fradrag for moms af deres indkøb til brug for udenrigspersonbefordringen. Ligeledes kan flyselskaberne foretage en række indkøb med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

For så vidt angår udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring er disse momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres personbefordring, jf. § 37, stk. 1. Nulmomsreglerne for leverancer til udenrigsflyselskaber i § 34, stk. 1, nr. 10-12, indebærer dog, at udenrigsflyselskaber økonomisk set i vidt omfang er stillet som om, at der er nulmoms på deres indenrigspersonbefordring, idet flyselskaberne kan modtage en række leverancer til nulsats efter § 34, stk. 1, nr. 10-12, fra deres leverandører. Reglerne indebærer således, at udenrigsflyselskaber ikke har fradrag for deres indkøb i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, men de har adgang til indkøb med nulmoms, hvilket har den virkning, at der reelt set er nulmoms på flyselskabernes indenrigspersonbefordring, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.

Et udenrigsflyselskab defineres ved, at flyselskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår, jf. momslovens § 34, stk. 4.

Hvis et flyselskabs udenrigstrafik udgør mindre end 55 pct. af dets samlede flytrafik, anses flyselskabet som et indenrigsflyselskab, jf. momslovens § 34, stk. 4, modsætningsvist. For disse flyselskaber gælder, at personbefordringen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Flyselskaberne kan fradrage momsen for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med deres udenrigspersonbefordring, jf. momslovens § 37, stk. 8. Flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, ligesom de ikke kan modtage momsfrie leveringer fra deres leverandører efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det vurderes, at de gældende momsregler indebærer ulige konkurrencevilkår mellem indenrigsflyselskabers og udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring, idet indenrigsflyselskaberne ikke kan modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det antages, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne indretter sig som udenrigsflyselskaber for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Det vurderes derfor, at de gældende momsregler er til hinder for, at danske flyselskaber kan overtage eller oprette yderligere indenrigsruter, da flyselskaberne i så fald kan risikere at blive anset som et indenrigsflyselskab og dermed miste muligheden for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 98, stk. 2, jf. bilag III, nr. 5, er det muligt at indføre nulmoms på personbefordring med fly.

Det foreslås derfor, at der i momslovens § 34, stk. 1, indsættes »22) Passagerbefordring med fly og transport af passagerers medførte ejendele samt levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen.«

Forslaget vil betyde, at al personbefordring med fly vil være momsfritaget med ret til fradrag efter det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 22.

Den foreslåede regel vil indebære, at indenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, og at § 37, stk. 8, hvor kun flyselskabernes udenrigspersonbefordring er berettiget til momsfradrag, ikke længere vil være relevant for flyselskaber. Efter forslaget vil indenrigsflyselskabers salg af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9.

Tilsvarende vil den foreslåede regel indebære, at udenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15. Efter forslaget vil udenrigsflyselskabers leverancer af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9. Flyselskaberne vil herefter ikke opnå fradrag for momsbelagte udgifter efter den særlige fradragsbestemmelse i § 37, stk. 8, der medgår til personbefordring til og fra udlandet. Dog vil bestemmelserne om, at udenrigsflyselskaberne har adgang til indkøb med nulmoms, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, fortsat være gældende.

Den foreslåede regel vil endvidere indebære, at transport af passagerers medførte ejendele som f.eks. bagage er omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Herudover vil den foreslåede regel indebære, at levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen f.eks. bespisning ombord og adgang til internet under flyvningen vil være omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Med forslaget sikres ens momsbelastning af indkøb og dermed lige konkurrencevilkår for indenrigsflyselskaber og udenrigsflyselskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Bestemmelsen regulerer således fradragsretten ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås, at der i momslovens § 37 som stk. 9 indsættes, at virksomheder ikke har fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i andet EU-land.

Forslaget betyder, at de pågældende virksomheder ikke vil skulle have fradragsret for leveringer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land. .

Med formuleringen »regler om fritagelse for små virksomheder« vil skulle forstås regler om momsfritagelse for små virksomheder, som er indført i medfør af SMV-direktivet.

Efter det foreslåede vil de pågældende virksomheder således ikke skulle have fradragsret efter momsloven, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til en fritagelse for små virksomheder i det EU-land, hvor leveringen finder sted.

Forslaget vil implementere SMV-direktivets artikel 1, nr. 4, der ændrer i momssystemdirektivets artikel 169, stk. 1, litra a, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr.

Det foreslås i momslovens § 41, stk. 5, at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§ 71 e, stk. 1«.

Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt., vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen vil således fortsat skulle referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås momslovens § 48 om fritagelse for registrering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at der indsættes et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen til § 48, stk. 1, 1, pkt., i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, påhviler betaling af salgsmoms den momspligtige køber, som er videreforhandler af el eller gas, og som modtager denne el eller gas fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leveringen sker til videreforhandleres aftagernummer eller målersted. Det er således køber, og ikke som normalt sælger, der skal indbetale salgsmomsen, og der er derfor såkaldt ”omvendt betalingspligt”. Køber kan samtidig med indbetaling af salgsmomsen fratrække denne som købsmoms i sit momsregnskab efter normale regler.

Som undtagelse fra denne regel om omvendt betalingspligt i § 46, stk. 1, nr. 11, er der i § 46, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheder med en særskilt registrering - en delregistrering - i henhold til lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., som er videreforhandlere af el eller gas, efter anmodning kan få tilladelse af Skatteforvaltningen til ikke at anvende den omvendte betalingspligt ved salget fra hovedvirksomheden til delregistreringen.

Tilladelsen kan kun gives, hvis virksomheden er producent af el eller gas, eller hvis delregistreringen har været i kraft i mindst 1 år.

Skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, hvis den er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddragelse. Desuden kan tilladelser tilbagekaldes efter de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.

En virksomhed, der har tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende omvendt betalingspligt til dens delregistrering, vil som hovedregel have negativt momstilsvar i delregistreringen, som udbetales, før hovedvirksomheden indbetaler dens positive momstilsvar, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Resultatet er, at virksomheden samlet set vil have en likviditetsgevinst, og for statens vedkommende er resultatet et likviditetstab og desuden en øget risiko for momstab ved konkurser.

Det foreslås, at momslovens § 46, stk. 3, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter det foreslås, at de tilladelser, der er givet i henhold til den gældende momslov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, og derfor kun kan bruges til og med den 30. juni 2024, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 6.

Samlet set betyder den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 3, og bortfald af de tidligere givne tilladelser, at der fra den 1. juli 2024 altid vil være omvendt betalingspligt ved salg af el og gas til videreforhandlere af varerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I henhold til momslovens § 46, stk. 10, hæfter en virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet, som den har købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne fra udlandet, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, solidarisk for betaling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvaltningen på betingelse af, at 1) Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har købt sådanne, hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet afregnet, 2) den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter § 46, stk. 11, om udvisning af større agtpågivenhed ved handlerne og 3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 11 i § 46, stk. 10, nr. 2, ændres til stk. 10.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 11, bliver § 46, stk. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I henhold til momslovens § 46, stk. stk. 11, kan Skatteforvaltningen i visse tilfælde udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når virksomheden har deltaget i en handel, som beskrevet i paragraffens stk. 10, 1. og 2. pkt., som vedrører handler, hvor virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Det foreslås, at henvisningen i § 46, stk. 11, 1. pkt., til stk. 10, 1, og 2. pkt., ændres til stk. 9, 1. og 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 10, bliver § 46, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.