Nægtet Momsfradrag for Underleverandører: Manglende Dokumentation og Mistænkelige Forhold

Sagen omhandler en rengøringsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 462.531 kr. for perioden 2021-2022. Fradraget stammede fra fakturaer udstedt af fire underleverandører. Skattestyrelsen vurderede, at der var tale om fiktive fakturaer, da underleverandørerne ikke havde reel aktivitet og fungerede som fakturafabrikker.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til, at der ikke var sket en reel levering af ydelser, som er en betingelse for fradrag efter Momsloven § 37. Begrundelsen var baseret på en række mistænkelige forhold hos underleverandørerne:

• De havde ingen registrerede ansatte.
• Deres registrerede branchekoder (f.eks. "Juridisk bistand", "Computerprogrammering") stemte ikke overens med de fakturerede ydelser (rengøring og opvask).
• Flere af selskaberne var efterfølgende gået konkurs.
• De havde ikke angivet moms eller havde 0-angivet i perioden.
• De manglede egne bankkonti eller benyttede udenlandske konti.
• Fakturaerne var uspecificerede og manglede detaljer om det udførte arbejde.

Nedenfor ses en oversigt over de omstridte fakturabeløb fra de fire underleverandører:

Virksomhedens argumentation

Virksomheden fastholdt, at den var berettiget til fradraget. Den argumenterede for, at den ikke kunne have realiseret sin omsætning uden brug af underleverandører, og at den ikke kunne lastes for eventuelle fejl i underleverandørernes regnskaber. Virksomheden mente, at betaling via bank og fremlagte samarbejdsaftaler var tilstrækkelig dokumentation.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at virksomheden på grund af de mange usædvanlige omstændigheder og de mangelfulde fakturaer havde en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om en virksomhed var berettiget til fradrag for købsmoms på 462.531 kr. for udgifter til fire underleverandører. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget, da de anså fakturaerne for at være fiktive.

Retsgrundlag

Retten til fradrag for indgående moms (købsmoms) er fastsat i Momsloven § 37. En grundlæggende betingelse for fradrag er, at der reelt er sket en levering af en vare eller ydelse til virksomheden, og at virksomheden er i besiddelse af en faktura, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsen.

I henhold til Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, skal en faktura blandt andet indeholde en klar beskrivelse af mængden og arten af de leverede ydelser samt leveringsdato. Hvis fakturaerne ikke opfylder disse krav, pålægges virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at leverancerne rent faktisk har fundet sted.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde. Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne indeholdt ikke de nødvendige oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser, herunder hvor og hvornår arbejdet var udført, hvilket er i strid med Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.
• Utilstrækkelig dokumentation: De fremlagte samarbejdsaftaler var standardiserede og ufyldestgørende. Der manglede timesedler, korrespondance eller anden dokumentation, der kunne underbygge, at arbejdet var udført.
• Forhold hos underleverandørerne: Samtlige underleverandører havde ingen registrerede ansatte. Flere havde branchekoder, der ikke matchede de fakturerede ydelser (rengøring), var efterfølgende gået konkurs, havde ikke afregnet moms, og benyttede udenlandske bankkonti eller havde slet ingen. Skattestyrelsen havde desuden oplyst, at underleverandørerne manglede de tekniske og økonomiske ressourcer til at levere ydelserne.
• Samlet vurdering: Kombinationen af disse usædvanlige forhold skabte betydelig tvivl om, hvorvidt fakturaerne var reelle. Retten konkluderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at der var sket momspligtige leverancer.

Det forhold, at fakturaerne var betalt via bankoverførsel, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation i sig selv.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmomsen.