Nægtet momsfradrag for ydelser fra underleverandører på grund af manglende bevis for reel levering

Samlet set fandt Landsskatteretten, at omstændighederne var så usædvanlige, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Det forhold, at betaling var sket elektronisk, var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var leveret.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

• Er opløst eller under konkurs.
• Ikke har været registreret med ansatte.
• Har haft skiftende branchekoder eller formål, der ikke altid stemmer overens med de fakturerede ydelser.
• Ikke har angivet moms i de relevante perioder.
• Ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser.

Selskabets direktør oplyste, at han tjekkede underleverandørernes CVR-numre, men ikke foretog yderligere undersøgelser. Han forklarede, at arbejdet typisk blev udført af to til tre østeuropæiske medarbejdere, og at kommunikationen foregik på engelsk. Direktøren hævdede at have udarbejdet timesedler, men smed dem ud efter afregning, da han ikke vidste, de skulle gemmes. Han kunne ikke konkret huske, hvordan han kom i kontakt med de enkelte underleverandører, men nævnte mundtlige anbefalinger og uopfordrede tilbud.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til, at selskabet ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne reelt var leveret. Skattestyrelsen fremhævede især:

• Manglende timeregistreringer, arbejdssedler eller timeopgørelser, der kunne henføres til de konkrete fakturaer.
• Fakturaerne levede ikke op til kravene i Momsbekendtgørelse § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 vedrørende mængde, art og leveringsperiode af ydelserne.
• Mistanke om, at fakturaerne var del af et større hvidvask- og svigssetup, især da en af underleverandørerne ([virksomhed6] ApS) var kendt for at udstede fiktive fakturaer, hvor pengene blev returneret kontant mod et gebyr. Politiet havde fundet lignende fakturaer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] udstedt til selskabet.
• De nævnte forhold skabte en formodning om, at der ikke var udført noget arbejde, og selskabets bevisbyrde blev skærpet.

Skattestyrelsen korrigerede selskabets momstilsvar som følger:

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle tilbageføres. Direktøren anførte, at selskabet havde et reelt behov for fremmed arbejdskraft på grund af travlhed, og at de anvendte underleverandører var fleksible og billige. Han mente, at selskabet ikke skulle straffes for underleverandørernes eventuelle ulovlige handlinger, som selskabet ikke kunne kontrollere på tidspunktet for samhandlen. Han understregede, at betalingerne var sket via bankoverførsler, og at han havde kontrolleret CVR-numre. Han mente at drive firmaet forsvarligt og overholde myndighedernes krav.