Planklagenævnets stadfæstelse af afslag på dispensation til indretning af en tredje bolig i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse

Diskussion om lokalplanens principper og dispensationsadgang

Klageren argumenterede for, at en opdeling til tre lejligheder ikke ville påvirke eller stride mod lokalplanens overordnede formål. Planklagenævnet vurderede imidlertid sagen ud fra de retlige rammer i Planloven § 19, stk. 1, hvorefter dispensation ikke kan gives, hvis det strider mod planens principper.

Principperne omfatter bl.a. planens anvendelsesbestemmelser. Nævnet lagde vægt på, at dispensation fra anvendelsesbestemmelser kun kan gives i ganske særlige tilfælde, hvis den ansøgte anvendelse ligger meget tæt på det umiddelbart tilladte. Da etableringen af en ekstra bolig ud over de to tilladte ikke blev anset for at ligge "meget tæt på" det tilladte, fandt nævnet, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper.

Spørgsmålet om berettigede forventninger fra tidligere tilladelse

Et væsentligt punkt i klagen var, at Københavns Kommune i 2006 tidligere havde givet dispensation til tre beboelseslejligheder på samme ejendom. Klageren mente derfor at have en berettiget forventning om, at dette fortsat var muligt. Kommunen oplyste under klagesagen, at tilladelsen fra 2006 skyldtes en enkeltstående fejl og ikke var udtryk for en fast administrativ praksis. Da tilladelsen aldrig var blevet udnyttet, var den i mellemtiden bortfaldet.

Planklagenævnet vurderede, at selvom en tidligere afgørelse potentielt kunne skabe forventninger, vejer legalitetsprincippet tungt. Da den ansøgte opdeling er i direkte strid med lokalplanen, og da der skal foreligge særligt tungtvejende grunde for at give en dispensation uden hjemmel, fandt nævnet ikke, at den bortfaldne tilladelse fra 2006 kunne føre til et andet resultat i dag.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Nævnet stadfæstede dermed Københavns Kommunes afslag på dispensation. Begrundelsen var primært, at etablering af tre boliger på ejendommen er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, og at en dispensation herfra ville stride mod lokalplanens principper jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke kunne støtte ret på berettigede forventninger som følge af en tidligere ubenyttet og fejlbehæftet dispensation fra 2006.