Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Københavns Kommune traf den 17. oktober 2022 afgørelse om at give afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 363, ”Fremad”, til opdeling af en eksisterende beboelseslejlighed til to boliger på ejendommen beliggende på Amager. Ejendommen var i forvejen inddelt i to beboelseslejligheder, og klageren ønskede at indrette en ekstra bolig på henholdsvis 1. og 2. sal, således at det samlede antal boliger på ejendommen ville stige til tre.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 363, som indeholder specifikke bestemmelser om områdets anvendelse. I lokalplanens § 3, stk. 1, fastlægges det, at området skal anvendes til helårsboliger, og som udgangspunkt må der kun indrettes én bolig på hver ejendom. For visse specifikke matrikler, herunder den i sagen omhandlede ejendom, er der dog givet en udvidet ret:
"På hver af ejendommene matr. nr. [F1] ibid., [A1], og del af ejendommen matr. nr. [F2] ibid., [A2], må der dog indrettes 2 boliger."
Da ansøgeren ønskede at etablere i alt tre boliger, vurderede Københavns Kommune, at forholdet var i direkte modstrid med lokalplanen. Kommunen begrundede sit afslag med, at bestemmelsen om antallet af boliger er en del af lokalplanens formål og principper, hvorfor der ikke er hjemmel til at give dispensation i medfør af Planloven § 19.
Planklagenævnet tog først stilling til, om projektet overhovedet krævede dispensation, eller om det var umiddelbart tilladt jf. Planloven § 18. Nævnet konstaterede, at lokalplanens ordlyd er meget klar i forhold til begrænsningen på maksimalt to boliger for den specifikke ejendom. Da ansøgningen omfattede etablering af en tredje bolig, fastslog nævnet, at forholdet er i strid med lokalplanens § 3, stk. 1, og derfor kræver dispensation.
| Lokalplanens krav (§ 3, stk. 1) | Ansøgt projekt | Juridisk status |
|---|
| Maksimalt 2 boliger på [A1] | 3 boliger | Kræver dispensation |
Klageren argumenterede for, at en opdeling til tre lejligheder ikke ville påvirke eller stride mod lokalplanens overordnede formål. Planklagenævnet vurderede imidlertid sagen ud fra de retlige rammer i Planloven § 19, stk. 1, hvorefter dispensation ikke kan gives, hvis det strider mod planens principper.
Principperne omfatter bl.a. planens anvendelsesbestemmelser. Nævnet lagde vægt på, at dispensation fra anvendelsesbestemmelser kun kan gives i ganske særlige tilfælde, hvis den ansøgte anvendelse ligger meget tæt på det umiddelbart tilladte. Da etableringen af en ekstra bolig ud over de to tilladte ikke blev anset for at ligge "meget tæt på" det tilladte, fandt nævnet, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper.
Et væsentligt punkt i klagen var, at Københavns Kommune i 2006 tidligere havde givet dispensation til tre beboelseslejligheder på samme ejendom. Klageren mente derfor at have en berettiget forventning om, at dette fortsat var muligt. Kommunen oplyste under klagesagen, at tilladelsen fra 2006 skyldtes en enkeltstående fejl og ikke var udtryk for en fast administrativ praksis. Da tilladelsen aldrig var blevet udnyttet, var den i mellemtiden bortfaldet.
Planklagenævnet vurderede, at selvom en tidligere afgørelse potentielt kunne skabe forventninger, vejer legalitetsprincippet tungt. Da den ansøgte opdeling er i direkte strid med lokalplanen, og da der skal foreligge særligt tungtvejende grunde for at give en dispensation uden hjemmel, fandt nævnet ikke, at den bortfaldne tilladelse fra 2006 kunne føre til et andet resultat i dag.
Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Nævnet stadfæstede dermed Københavns Kommunes afslag på dispensation. Begrundelsen var primært, at etablering af tre boliger på ejendommen er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, og at en dispensation herfra ville stride mod lokalplanens principper jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke kunne støtte ret på berettigede forventninger som følge af en tidligere ubenyttet og fejlbehæftet dispensation fra 2006.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 3-52, specifikt vedrørende delområde A1. Kommunen havde tilladt opførelse af etageboliger i et område, der ifølge lokalplanen var udlagt til rækkehuse. Klagen omhandlede, at denne dispensation var i strid med lokalplanens bestemmelser og krævede en lokalplanændring.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 17. marts 2020 om midlertidig dispensation fra lokalplan nr. 363...
Læs mere
Sagen omhandler Egedal Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 54, Ølstykke by, Detailhandel o...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn