Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.
Planklagenævnet behandlede klagen over Odder Kommunes afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at give afslag, og om forvaltningsretlige principper, som begrundelseskravet, var overholdt. Nævnet kan ikke vurdere, om en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, da dette er en skønsmæssig afgørelse.
Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende i henhold til Planloven § 18. Lokalplanens § 6.13 forbyder opførelse af bygninger inden for det på kortbilag 2 markerede område, som er forbeholdt havearealer. Da udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, fandt Planklagenævnet, at forholdet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelsen i lokalplanens § 6.13 er en del af lokalplanens principper. Dette skyldes, at formålsbestemmelsen i § 1 angiver, at et af formålene er at sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse, og at kortbilag 2 konsekvent udlægger et ubebyggeligt bælte langs åen. Nævnet konkluderede derfor, at det ville være i strid med lokalplanens principper at give dispensation, og at kommunen således ikke havde hjemmel til at dispensere.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22. Kommunen havde anført, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen og dens formålsbestemmelse, og havde henvist til de relevante retsregler, herunder lokalplanens bestemmelser og Planloven § 19. Da kommunen ikke havde adgang til at dispensere, var begrundelseskravet mindre omfattende.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odder Kommunes afslag på lovliggørende dispensation. Kommunens afgørelse står derfor ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1020 vedrørende bebyggelse på en havelod. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at nægte dispensation til en "pergola-atriumgård" og installationer i et udhus.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Kolding Kommune traf den 18. juni 2019 afgørelse om, at opførelse af et sommerhus på ejendommen A 1, 6094 Hejls, var i o...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbygg...
Læs mere