Klage over afslag på dispensation fra byplanvedtægt i Tårnby Kommune

Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Kommunen modtog ansøgningen den 9. marts 2020, som omhandlede etablering af en 1. sal med mansardtag på den eksisterende bygning. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 4, Tårnby, Områder omkring A 2 og A 3, vedtaget den 16. april 1952. Byplanvedtægtens § 1.2 fastsætter, at beboelsesbygninger højst må være i 2 etager, og at en eventuel tagetage ikke må være med mansard.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Den 23. april 2020 traf Tårnby Kommune afgørelse om afslag på dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte byggeri ikke overholder byplanvedtægtens § 1.2, da en tagetage ikke må være med mansard. Kommunen ønskede at fastholde områdets karakter med ejendomme op til 2 etager uden mansardtag og lagde vægt på, at en tilladelse kunne skabe præcedens og på sigt ændre områdets oprindelige karakter.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der ikke var ansøgt om en tagetage, men en 1. sal, og at et mansardtag ikke udgør en tagetage, da udnyttelsesgraden er større. Klageren henviste til, at en etage opbygget som mansard ved enfamilieboliger normalt ikke anses som en tagetage, men som en hel 1. sal. Desuden påpegede klageren, at to andre ejendomme i området, A 4 og A 5, var opført med mansardtag, hvilket ifølge klageren burde medføre en dispensation i henhold til lighedsgrundsætningen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at det ansøgte mansardtag ikke harmonerede med områdets karakter og definerede den ansøgte etage som en tagetage. Kommunen oplyste, at den i mindre omfang kan dispensere fra vedtægtens § 1.2, hvis det ikke ændrer kvarterets karakter, men vurderede, at mansardtagets højde og materiale ville tynge bygningen og skabe disharmoni. Vedrørende de to andre ejendomme med mansardtag oplyste kommunen, at disse var opført i henholdsvis 1927 og 1930, altså før byplanvedtægt nr. 4 blev gældende, og derfor ikke var omfattet af vedtægtens bestemmelser.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Tårnby Kommunes afslag på dispensation til mansardtag. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. , hvilket også gælder for byplanvedtægter, jf. . Byplanvedtægtens § 1.2 fastsætter, at en eventuel tagetage ikke må være med mansard. Med henvisning til Byplanhåndbogens definition af en "mansardetage" som en tagetage med knækket tagflade, der regnes som en hel etage, fandt nævnet, at det ansøgte mansardtag var i strid med byplanvedtægtens bestemmelse. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. .