Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på miljøgodkendelse, VVM-tilladelse og placeringstilladelse til havbrug ved Klintholm Havn

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afslag på miljøgodkendelse, VVM-tilladelse og placeringstilladelse til et havbrug syd for Klintholm Havn, Møn. Ansøgningen, indsendt i februar 2014, omhandlede et havbrug med en årlig nettoproduktion på 1698 ton regnbueørreder og en forventet udledning på 80 ton kvælstof og 9,7 ton fosfor årligt. Havbruget ønskedes placeret i HELCOM-området Baltic Proper.

Miljøstyrelsen meddelte afslag den 25. januar 2022 med henvisning til, at den ansøgte udledning af fosfor ikke var forenelig med miljømål 5.2 i Danmarks Havstrategi II. Dette miljømål fastsætter, at den danske andel af tilførsler af kvælstof og fosfor skal følge de maksimalt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM. Miljøstyrelsen henviste til, at Danmark allerede overskred sit loft for fosforudledning til Baltic Proper med 20 ton, og en yderligere udledning på 9,7 ton ville forværre denne overskridelse. Afslaget var begrundet i Miljøstyrelsens forpligtelser i henhold til Havstrategiloven § 18, som binder myndigheder til de fastsatte miljømål og indsatsprogrammer.

Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelserne den 22. februar 2022. Klager anførte, at havbruget opfyldte relevante miljøkrav, og at en udarbejdet VVM-rapport konkluderede, at den miljømæssige påvirkning ville være mindre og ikke-væsentlig. Klager kritiserede Miljøstyrelsens manglende selvstændige vurdering af VVM-rapporten. Desuden argumenterede klager for, at der ifølge HELCOM var mulighed for at allokere merreduktioner af fosfor fra Bælthavet til Den Centrale Østersø (70 ton P), hvilket Miljøstyrelsen uberettiget havde afvist med henvisning til, at princippet endnu ikke var formelt vedtaget. Klager bestred også, at HELCOM-kravene var bindende uden yderligere implementering i dansk ret, og at ansøgningerne skulle vurderes ud fra det rets- og planlægningsgrundlag, der var gældende på ansøgningstidspunktet, ikke efter den senere vedtagne Havstrategi II.

Miljøstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den var forpligtet til at anvende det gældende retsgrundlag på afgørelsestidspunktet, medmindre andet udtrykkeligt var bestemt. Styrelsen afviste, at allokeringsprincippet kunne anvendes, da de konkrete principper for udnyttelse endnu ikke var besluttet af de kontraherende parter i HELCOM. Miljøstyrelsen afviste desuden, at den lange sagsbehandlingstid ændrede ved anvendelsen af det gældende retsgrundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har foretaget en prøvelse af, om Miljøstyrelsens afslag på miljøgodkendelse, VVM-tilladelse og placeringstilladelse var sagligt og korrekt begrundet.

Anvendelse af gældende retsgrundlag

Nævnet konstaterede, at den ansøgte virksomhed er omfattet af godkendelsesbestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, og at Miljøstyrelsen er den godkendende myndighed i henhold til . Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen korrekt havde henvist til miljømål 5.2 i Havstrategi II, som var gældende på tidspunktet for afgørelserne. Det blev fastslået, at det ansøgte projekt med en udledning af 9,7 ton fosfor årligt til HELCOM-området Baltic Proper ikke var i overensstemmelse med miljømål 5.2 i Havstrategi II, og dermed var i strid med . Denne paragraf binder statslige, regionale og kommunale myndigheder til de fastsatte miljømål og indsatsprogrammer.