Lov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder

Ændringer af underordnet betydning En ny bestemmelse (§ 29 e) undtager ændringer af underordnet betydning fra kravet om dispensation. Dette er typisk beskedne, midlertidige og reversible forhold, som ikke skader fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. Eksempler inkluderer:

• Sæsonvis opsætning af havemøbler, trampoliner (ikke nedgravede) og lignende.
• Udskiftning af mindre beplantning.
• Vedligeholdelse af eksisterende asfaltbelægning på broer, der ikke har historisk sammenhæng med fortidsmindet. Jordarbejder, såsom nedgravning af hegnspæle eller terrasser, betragtes ikke som underordnet og kræver fortsat dispensation.

Digitalisering af dispensationsansøgninger Det bliver obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning stillet til rådighed af Slots- og Kulturstyrelsen ved anmodning om dispensation (§ 29 j, stk. 5). Anmodninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangspunkt blive afvist. Der er dog undtagelser:

• Hvis styrelsen vurderer, at ansøgeren har særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer), skal der tilbydes en alternativ indgivelsesmåde.
• Helt ekstraordinært kan styrelsen acceptere en ikke-digital anmodning, hvis det giver klare økonomiske fordele for styrelsen.

Ændret beskyttelsesordning for nyere fortidsminder Den automatiske beskyttelse, der indtræder, når et fortidsminde bliver 100 år gammelt, afskaffes for anlæg opført i 1865 eller senere. Dette gælder f.eks. bunkere fra 2. verdenskrig. Fremover skal disse anlæg beskyttes ved en konkret faglig vurdering og meddelelse fra kulturministeren. Formålet er at undgå en ukritisk tilvækst af beskyttede anlæg og de restriktioner, det medfører for ejere. Samtidig tilføjes en ny kategori, der gør det muligt at beskytte "øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge", som ikke er specificeret i lovens bilag.

Ny klagebehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet

For at styrke den faglige ekspertise i klagesager oprettes en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet udvides fra ni til ti afdelinger. Den nye afdeling vil bestå af formandskabet samt to sagkyndige medlemmer med indsigt i kulturarvsforhold. Disse sagkyndige indstilles af organisationer, der repræsenterer henholdsvis bevarings- og brugerinteresser, herunder Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

Konsekvensændringer

Lovforslaget medfører en række tekniske justeringer i 15 andre love (bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og skovloven), hvor henvisninger til den relevante afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet rettes til som følge af oprettelsen af den nye kulturarvsafdeling.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2022. Der indføres en vigtig overgangsregel for fortidsminder opført i 1865 eller senere, som allerede er beskyttet ved lovens ikrafttræden. Disse fortidsminder bevarer deres beskyttede status, indtil kulturministeren har taget konkret stilling til og meddelt, om de fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang.

Projektet omfattede en generel ændring af fortidsmindet med terrænændringer, opførelse af en ny udstillingsfløj, en ny ringmur, et forhøjet vagttårn, anlægsarbejder på terræn, volde og gårdsplads, en ny bro samt adgangsveje. Visionen var at omdanne slottet til et firfløjet borganlæg, som det var i middelalderen og renæssancen, dog med et moderne restaureringsarkitektonisk udtryk, der tydeligt adskilte nye elementer fra de oprindelige for at undgå historieforfalskning. Slots- og Kulturstyrelsen begrundede dispensationen med projektets formidlingsmæssige perspektiver og Nyborg Slots unikke historie, idet de mente, at projektet ville styrke den nationale fortælling og genskabe forståelsen af bygningernes oprindelige funktion.

Klagepunkter

Fire klagere påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Deres hovedargumenter var:

• Projektet ville påføre fortidsmindet uoprettelige skader, herunder ved at bygge oven på eksisterende ruiner og faste konstruktioner.
• Det ville medføre en markant visuel påvirkning og ubalance i forhold til de eksisterende historiske bygninger og omgivelserne.
• Afgørelsen stred mod hidtidig bevaringspraksis i Danmark og kunne skabe en uønsket præcedens.
• Afgørelsen var truffet på et utilstrækkeligt grundlag, indeholdt faktuelle fejl og led af myndighedsinhabilitet, da Slots- og Kulturstyrelsen både var bygherre og myndighed.

Klagerne henviste desuden til ICOMOS-udtalelser, der afviste Nyborg Slots optagelse på UNESCO's tentative verdensarvsliste, og udtrykte bekymring for, om ruinerne kunne bære den nye konstruktion.

Slots- og Kulturstyrelsens svar

Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at der var tale om et særligt tilfælde, der historisk og formidlingsmæssigt kunne begrunde dispensationen, og at afgørelsen ikke ville ændre den administrative praksis. De anerkendte den visuelle ændring, men fremhævede slottets dynamiske udseende gennem historien. Styrelsen oplyste, at der var foretaget omfattende undersøgelser for at sikre ruinernes bevarelse, og at projektforløbet havde været transparent med løbende dialog med Arkæologisk Arbejdsgruppe. De afviste anklager om myndighedsinhabilitet med henvisning til organisatorisk opsplitning i styrelsen og overholdelse af forvaltningsprincipper.

Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen