Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 135
Dato
24. februar 2022
Vedtaget
9. juni 2022
Ikraft
22. juni 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Kulturministeriet
Dette lovforslag har til formål at skabe en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed for Danmarks fortidsminder. Forslaget er baseret på anbefalinger fra en arbejdsgruppe og en bred politisk aftale. Hovedprincippet om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, fastholdes, men der indføres mere fleksible og gennemsigtige regler for dispensation.
Lovforslaget introducerer en række centrale ændringer i museumsloven for at modernisere og smidiggøre administrationen af fortidsminder.
Dispensationer og gennemsigtighed For at gøre dispensationsmulighederne mere forståelige for borgerne, lovfæstes en række kriterier, som kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan gives dispensation til ændringer. Disse er ikke udtømmende eller kumulative:
Ændringer af underordnet betydning En ny bestemmelse (§ 29 e) undtager ændringer af underordnet betydning fra kravet om dispensation. Dette er typisk beskedne, midlertidige og reversible forhold, som ikke skader fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. Eksempler inkluderer:
Digitalisering af dispensationsansøgninger Det bliver obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning stillet til rådighed af Slots- og Kulturstyrelsen ved anmodning om dispensation (§ 29 j, stk. 5). Anmodninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangspunkt blive afvist. Der er dog undtagelser:
Ændret beskyttelsesordning for nyere fortidsminder Den automatiske beskyttelse, der indtræder, når et fortidsminde bliver 100 år gammelt, afskaffes for anlæg opført i 1865 eller senere. Dette gælder f.eks. bunkere fra 2. verdenskrig. Fremover skal disse anlæg beskyttes ved en konkret faglig vurdering og meddelelse fra kulturministeren. Formålet er at undgå en ukritisk tilvækst af beskyttede anlæg og de restriktioner, det medfører for ejere. Samtidig tilføjes en ny kategori, der gør det muligt at beskytte "øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge", som ikke er specificeret i lovens bilag.
For at styrke den faglige ekspertise i klagesager oprettes en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet udvides fra ni til ti afdelinger. Den nye afdeling vil bestå af formandskabet samt to sagkyndige medlemmer med indsigt i kulturarvsforhold. Disse sagkyndige indstilles af organisationer, der repræsenterer henholdsvis bevarings- og brugerinteresser, herunder Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.
Lovforslaget medfører en række tekniske justeringer i 15 andre love (bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og skovloven), hvor henvisninger til den relevante afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet rettes til som følge af oprettelsen af den nye kulturarvsafdeling.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2022. Der indføres en vigtig overgangsregel for fortidsminder opført i 1865 eller senere, som allerede er beskyttet ved lovens ikrafttræden. Disse fortidsminder bevarer deres beskyttede status, indtil kulturministeren har taget konkret stilling til og meddelt, om de fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.

Sagen omhandler en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse af 18. juni 2019, der meddelte dispensation til et omfattende bygge- og formidlingsprojekt på Nyborg Slotsholm. Slotsholmen, der indgår i Nyborg Bybefæstning, er et fredet fortidsminde og er omgivet af et ældre bymiljø samt et større voldanlæg. Projektet, der er en del af initiativet ”Nyborg Slot – levende kulturarv”, havde til formål at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som en sammenhængende historisk helhed og formidle slottets historie til et bredt publikum.
Et nyt udvalgsarbejde præsenterer en række anbefalinger, der skal fremtidssikre folkekirkens økonomi gennem justeret landskirkeskat, bedre udligning og en ny enhed for middelalderkirker.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Projektet omfattede en generel ændring af fortidsmindet med terrænændringer, opførelse af en ny udstillingsfløj, en ny ringmur, et forhøjet vagttårn, anlægsarbejder på terræn, volde og gårdsplads, en ny bro samt adgangsveje. Visionen var at omdanne slottet til et firfløjet borganlæg, som det var i middelalderen og renæssancen, dog med et moderne restaureringsarkitektonisk udtryk, der tydeligt adskilte nye elementer fra de oprindelige for at undgå historieforfalskning. Slots- og Kulturstyrelsen begrundede dispensationen med projektets formidlingsmæssige perspektiver og Nyborg Slots unikke historie, idet de mente, at projektet ville styrke den nationale fortælling og genskabe forståelsen af bygningernes oprindelige funktion.
Fire klagere påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Deres hovedargumenter var:
Klagerne henviste desuden til ICOMOS-udtalelser, der afviste Nyborg Slots optagelse på UNESCO's tentative verdensarvsliste, og udtrykte bekymring for, om ruinerne kunne bære den nye konstruktion.
Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at der var tale om et særligt tilfælde, der historisk og formidlingsmæssigt kunne begrunde dispensationen, og at afgørelsen ikke ville ændre den administrative praksis. De anerkendte den visuelle ændring, men fremhævede slottets dynamiske udseende gennem historien. Styrelsen oplyste, at der var foretaget omfattende undersøgelser for at sikre ruinernes bevarelse, og at projektforløbet havde været transparent med løbende dialog med Arkæologisk Arbejdsgruppe. De afviste anklager om myndighedsinhabilitet med henvisning til organisatorisk opsplitning i styrelsen og overholdelse af forvaltningsprincipper.

Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mere
Sagen omhandler Slots- og Kulturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering af tilstandsændr...
Læs mereOffentlig høring om Naturnationalpark Kompedal: Projektbeskrivelse og forvaltningsplan
Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen