Miljøbeskyttelsesloven

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede investeringer og deres finansiering.

Det foreslås, at § 48, stk. 8, ændres således, at »stk. 1, nr. 5« ændres til »stk. 1, nr. 4«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 om, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves, hvorefter stk. 1, nr. 3-5, bliver til stk. 1, nr. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 (herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven), regulerer adskillige steder i lovens kapitel 4 om beskyttelse af overfladevand, i kapitel 8 om ekspropriation og i kapitel 9 om tilsyn forhold vedr. spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold blev med lov nr. 1567 af 27. december 2019 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og selskabsskatteloven forsynet med populærtitlen »vandsektorloven«, jf. lovens § 1, nr. 1.

Det foreslås overalt i miljøbeskyttelsesloven at ændre »lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold« til: »vandsektorloven«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved henvisninger i lov om miljøbeskyttelse til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold vil blive anvendt populærtitlen »vandsektorloven«.

Det følger af overskriften til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, at kapitlet vedrører beskyttelse af overfladevand.

Det foreslås, at overskriften til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 affattes, således: »Beskyttelse af overfladevandområder m.v.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvormed der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32. Efter den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle fastlægge områder, hvor terrænært grundvand medfører fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, som tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvormed der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32 b. Efter den foreslåede bestemmelse i § 32 b, stk. 2, vil spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, få en pligt til at forsyne områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen med grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Endvidere indeholder kapitlet allerede regler, som har til formål at beskytte overfladevandområder, men som efter fast praksis også kan anvendes til at regulere støj og lugtgener fra spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften vil være dækkende for indholdet i kapitlet, og at overskriften herudover bringes i overensstemmelse med det gældende indhold i kapitlet.

Overskriften til kapitel 2 f i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, med senere ændringer, (herefter miljøbeskyttelsesloven), har titlen "Miljøzoner". Kapitel 2 f omfatter §§ 15 a-15 e, der alle indeholder regler vedrørende miljøzoner.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 f ændres til »Miljøzoner og nulemissionszoner«.

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapitel 2 f til også at omfatte nulemissionszoner. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte nye bestemmelser vedrørende nulemissionszoner i kapitel 2 f.

(Til § 7 a, stk. 2, 2. pkt.)

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i § 7 a, stk. 1, en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige.

Miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger. Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder om hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke udtrykkelig hjemmel til at fastsætte nærmere regler om en akkrediteringsordning for kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, idet § 7 a, stk. 2, 1. pkt., alene udtrykkeligt henviser til, at der kan fastsættes nærmere regler om autorisationsordninger.

Beholderkontrolbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2. Derudover er der flere andre bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 7 a, stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes et nyt § 7 a, stk. 2, 2. pkt . Efter den foreslåede bestemmelse kan miljøministeren og ministeren for grøn trepart fastsætte nærmere regler om akkrediteringsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder hvilke opgaver der skal udføres og administration heraf.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler om, at kontrol af beholdere omfattet af beholderkontrolordningen vil skulle foretages af virksomheder, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, der er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan i henhold til artikel 4 i akkrediteringsforordningen og med positivt resultat have været underkastet peerevaluering på inspektion i henhold til artikel 10 i akkrediteringsforordningen.

Det bemærkes, at det i Danmark er DANAK, der har til opgave at akkreditere virksomheder efter relevante standarder, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan. Det er forventningen, at DANAK også vil skulle varetage opgaven med akkreditering af virksomheder, som skal udføre beholderkontrol.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer derudover, at ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om kravene til akkreditering, herunder at en virksomhed, der ønsker en akkreditering til beholderkontrolordningen, skal opfylde den gældende internationale standard DS/EN ISO/IEC 17020 ”Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer”, som inspektionsorgan type A eller en anden standard, der måtte træde i stedet for denne. Det følger af denne internationale standard, at en virksomhed for at blive akkrediteret bl.a. vil skulle etablere et ledelsessystem og definere egne kompetencekriterier, ligesom en akkrediteret virksomhed vil skulle gennemføre kontrol af interne processer og systemer. Det forventes, at standarden DS/EN ISO/IEC 17020 ”Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer” ikke kundgøres i Lovtidende, men kundgøres ved, at standarden ligger til gennemsyn i Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø, jf. miljøbeskyttelseslovens § 90.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om, hvor ofte akkrediteringsorganer skal kontrollere de akkrediterede virksomheder. Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at akkrediteringsorganet skal kontrollere de akkrediterede virksomheder en gang om året.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer desuden, at ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om, hvor ofte akkrediterede virksomheder skal foretage intern kontrol af de udførte beholderkontroller.

Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke opgaver de akkrediterede virksomheder skal udføre, samt nærmere krav til virksomhedernes udførelse af beholderkontrollen. Det kan eksempelvis indebære, at de akkrediterede virksomheder skal udarbejde en inspektionsrapport, der beskriver beholderens tilstand, og at inspektionsrapporten skal sendes til brugeren af beholderen inden for en bestemt frist.

Ministeriet for Grøn Trepart forventer, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at beholderkontrol efter en overgangsperiode kun må foretages af virksomheder, som er akkrediteret hertil. Ministeriet for Grøn Trepart forventer, at der i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., vil blive fastsat regler om, at autorisationen til de nuværende beholderkontrollanter således vil bortfalde.

Det forudsættes, at der ifølge miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., vil blive fastsat regler om en overgangsperiode på 3 år, hvor de nuværende beholderkontrollanter fortsat vil kunne udføre kontroller.

Herudover forudsættes det, at der i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., vil blive fastsat regler om, at de beholderkontrollanter, som har beholderkontrol som deres hovederhverv, vil kunne ansøge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilladelse til at udføre beholderkontroller i yderligere 2 år. En overgangsperiode som beskrevet vil dels skulle sikre, at de nuværende beholderkontrollanter har mulighed for at indrette sig efter den nye akkrediteringsordning, dels sikre tilstrækkelig tid til, at en eller flere virksomheder vil kunne nå at opnå akkreditering.

Den foreslåede bemyndigelse i § 7 a, stk. 2, 2. pkt., forventes desuden anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, der opnår akkreditering efter den foreslåede ordning, vil kunne påbegynde udøvelse af beholderkontrol ved bekendtgørelsens ikrafttræden, hvilket vil sikre, at der i hele overgangsperioden vil være enten autoriserede kontrollanter eller akkrediterede virksomheder til at udføre beholderkontrol.

Det forventes, at miljøministeren og ministeren for grøn trepart tillige vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 7 a, stk. 2, 2. pkt., til at fastsætte regler om akkrediteringsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, jf. miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, herunder hvilke opgaver der skal udføres og administration heraf, på andre områder end området for beholderkontrol. Ministeriet for Grøn Trepart bemærker i den forbindelse, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene vil kunne anvendes i det omfang, at der fastsættes regler om akkrediterede virksomheder, der gennemfører egenkontrol, som nævnt i lovens § 7 a, stk. 1.

(Til § 7 a, stk. 2, 3. pkt.)

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel til, at akkrediterede virksomheder, der gennemfører egenkontrol, jf. miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, skal meddele oplysninger om kontrollen til kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes et nyt § 7 a, stk. 2, 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse kan miljøministeren og ministeren for grøn trepart fastsætte nærmere regler om, at akkrediterede virksomheder, der gennemfører egenkontrol, jf. stk. 1, skal meddele oplysninger om kontrollen til kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om, at akkrediterede virksomheder skal sende den inspektionsrapport, der beskriver beholderens tilstand til den kommunalbestyrelse, som er tilsynsmyndighed.

Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2, 3. pkt., indebærer endvidere, at ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om, at akkrediterede virksomheder skal orientere den kommunalbestyrelse, som er tilsynsmyndighed, om eventuelle fejl eller mangler ved en beholder, som ikke allerede er indeholdt i inspektionsrapporten. Det kan være fejl eller mangler, som den akkrediterede virksomhed bliver opmærksom på i forbindelse med den interne kontrol eller den eksterne kontrol, som foretages af et akkrediteringsorgan.

Det bemærkes, at både miljøministeren og ministeren for grøn trepart tillige vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 7 a, stk. 2, 3. pkt., til at fastsætte nærmere regler om, at akkrediterede virksomheder, der gennemfører egenkontrol, jf. miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, skal meddele oplysninger om kontrollen til kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed, på andre områder end området for beholderkontrol. Ministeriet for Grøn Trepart bemærker i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, 3. pkt., alene vil kunne anvendes i det omfang, at der fastsættes regler om akkrediterede virksomheder, der gennemfører egenkontrol, som nævnt i lovens § 7 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den gældende § 9 h i miljøbeskyttelsesloven fik sin nuværende udformning ved lov nr. 786 af 4. maj 2021. Det følger af bemærkningerne, at § 9 h har til formål at muliggøre implementering af artikel 8, stk. 8 og 9, og artikel 10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (herefter benævnt engangsplastdirektivet), jf. artikel 8 og 8 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald med senere ændringer (herefter benævnt affaldsdirektivet), for så vidt angår udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side 43-50.

Af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at den indeholder hjemmel til at gennemføre artikel 8, stk. 9, i engangsplastdirektivet, og artikel 8 a, stk. 4, i affaldsdirektivet.

Efter den gældende § 9 h, stk. 9, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, om tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast. Bestemmelsen muliggør gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2.

Bemyndigelsen i § 9 h, stk. 9, er udmøntet i § 38 i bekendtgørelse nr. 404 af 8. april 2024 om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast (herefter benævnt fiskeredskabsbekendtgørelsen). § 38 træder i kraft den 31. december 2024. Det følger af bekendtgørelsens § 38, at producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, skal sikre, at slutbrugere oplyses om, at fiskeredskaber, der indeholder plast, skal indsamles særskilt, om etablerede tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og om de potentielle virkninger for miljøet, herunder havmiljøet ved henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast. Af § 2, stk. 16, litra a, i bekendtgørelsen fremgår, at der ved begrebet producenter bl.a. forstås nærmere angivne importører. For nærmere om gældende ret se pkt. 3.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk. 9 , at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at miljøministeren for producenternes eller importørernes regning eller at producenter og importører for egen regning skal oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, indsamlingsordninger, tilbagetagningsordninger og bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.

Ved affaldsforebyggelsesforanstaltninger forstås foranstaltninger, der træffes, inden produkter bliver til affald, og som mindsker affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetid, mindsker de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller mindsker indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter.

Ved indsamlingsordninger forstås ordninger for indsamling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling.

Ved tilbagetagningsordninger forstås ordninger for indsamling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling, hvor en producent eller andre på vegne af en producent tilbagetager affaldet fra slutbrugeren. En tilbagetagningsordning kan også være en ordning for indsamling af produkter eller materialer, der endnu ikke er blevet til affald med henblik på genbrug eller forlængelse af produktets eller materialets levetid. Der kan herunder være tale om særskilt tilbagetagning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast. Ved særskilt indsamling forstås indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling.

Ved bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, forstås foranstaltninger, der tages for at undgå, at brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i naturen og dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Ved udtjente fiskeredskaber forstås ethvert fiskeredskab, som indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller materialer, der var en del af eller fastgjort på et sådant fiskeredskab, da det blev kasseret, herunder da det blev efterladt eller tabt

Med »for egen regning« menes, at en producent eller importør skal afholde alle omkostninger til at varetage de forpligtelser, der pålægges producenten at udføre i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Med »for producenternes og importørernes regning« menes, at producenterne og importørerne skal afholde omkostninger til de opgaver, som ministeren pålægger andre at udføre på producentens eller importørens vegne i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil som noget nyt indebære, at det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, indsamlingsordninger, tilbagetagningsordninger og bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, helt eller delvist vil kunne lægges hos miljøministeren, og ikke som efter gældende ret alene hos producenterne og importørerne.

Producenter og importører vil i overensstemmelse med engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 9, jf. stk. 10, fortsat skulle have det finansielle ansvar efter regler fastsat i medfør af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., for de oplysningstiltag, der i henhold til regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 h, stk. 9, skal varetages af miljøministeren.

Fastsætter miljøministeren regler om, at miljøministeren for producenternes eller importørernes regning skal varetage hele eller dele af det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om forhold omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 9, vil ministeren i den forbindelse derfor ligeledes skulle fastsætte regler i medfør af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., om, producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med ministerens opfyldelse af de pågældende oplysningsforpligtelser.

Endvidere vil ministeren i denne forbindelse skulle fastsætte regler om de pågældende producenters eller importørers eller disses kollektive ordningers betaling af gebyr til miljøministeren til dækning af ministerens omkostninger forbundet med udførelsen af disse oplysningstiltag. For nærmere herom, se den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Fastsætter miljøministeren ikke regler om, at alle oplysningstiltag omfattet af det foreslåede § 9 h, stk. 9, skal opfyldes af miljøministeren, vil miljøministeren for de oplysningstiltag, der ikke er overgået til miljøministeren, skulle fastsætte regler om, at producenter og importører for egen regning skal opfylde disse over for brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast.

Der er ikke med nyaffattelsen af § 9 h, stk. 9, tiltænkt en materiel ændring i forhold til gældende ret af omfanget af de oplysningstiltag, der skal foranstaltes over for brugere af fiskeredskaber, der indeholder plastik.

Bestemmelsen i det foreslåede § 9 h, stk. 9, muliggør gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 8, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald.

Bestemmelsen muliggør endvidere gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 10, hvorefter medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at oplyse forbrugere og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald fra produkter, der er omfattet af direktivet. Derudover skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af fiskeredskaber, der indeholder plast, om følgende: a) de tilgængelige genbrugelige alternativer, genbrugssystemer og affaldshåndteringsmuligheder for fiskeredskaber, der indeholder plast, samt bedste praksis for ansvarlig affaldshåndtering, der er udført i henhold til artikel 13 i affaldsdirektivet, og b) den belastning på miljøet, herunder havmiljøet, som henkastet affald og anden uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af fiskeredskaber, der indeholder plast, medfører.

Det forventes at reglerne udformes således, at oplysningspligten kan opfyldes igennem for eksempel udarbejdelse af informations materialer, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder.

Det forventes, at miljøministeren vil udnytte bemyndigelsen til dels at fastsætte regler om, at miljøministeren for producenternes eller importørernes regning skal varetage det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, herunder om tilgængelige centre for genbrug, tilgængelige genbrugelige alternativer, hvor relevant og forberedelse med henblik på genbrug, samt generelt oplyse om indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger, herunder om affaldshåndteringsmuligheder, bedste praksis for ansvarlig affaldshåndtering og om bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og om anden uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af fiskeredskaber. Dels forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at producenter og importører for egen regning skal oplyse brugere af fiskeredskaber om producenternes og importørernes egne tilbagetagningsordninger, såfremt en producent eller importør etablerer en sådan eller forpligtes til at etablere en sådan efter gældende § 9 h, stk. 1. Det forventes, at disse regler vil blive indsat i fiskeredskabsbekendtgørelsen med forventet ikrafttræden den 31. december 2024.

Ifølge det foreslåede § 9 h, stk. 10, skal miljøministeren fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger skal betale gebyr til miljøministeren til dækning af ministerens omkostninger forbundet med udførelse af oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 h, stk. 9.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 h, stk. 10, indebærer, at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af det foreslåede § 9 h, stk. 9, om, at miljøministeren skal iværksætte oplysningstiltag over for brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, eksempelvis om affaldsforebyggelsesforanstaltninger eller bekæmpelse af henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger betaler gebyrer til miljøministeren til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med udførelsen af disse oplysningstiltag.

Omkostningerne hertil vil bl.a. kunne omfatte udarbejdelse af informationsmateriale, kampagneindsatser via sociale medier eller øvrige landsdækkende medier og øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på bl.a. at reducere henkastet affald af fiskeredskaber, der indeholder plast, samt administration forbundet hermed. Miljøministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostninger til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fakturering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende udsendelse af fakturaer.

Det følger af det foreslåede § 9 h, stk. 11, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, herunder regler om gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse og om digital indbetaling af gebyret.

Det er hensigten, at gebyret administrativt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren blandt andet vil kunne fastsætte regler om betalingsperiode og regler om, at gebyr opkræves på baggrund af de oplysninger, som producenter og importører i henhold til regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 1, skal indberette til producentregistret om den mængde og kategori af fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten eller importøren har markedsført.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyr forstås, at såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller importør, ikke kan opgøres på baggrund af producentens eller importørens oplysninger om markedsførte mængder indgivet efter regler udstedt i medfør af den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 10, der med lovforslaget bliver stk. 11, så kan gebyrets størrelse fastsættes på baggrund af for eksempel et gennemsnit af tidligere afgivne oplysninger om markedsførte mængder. Muligheden for skønsmæssige ansættelse af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at producenter ikke omgår gebyrbetalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte oplysninger.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforpligtelser til Miljøstyrelsen, som også forventes at få delegeret kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, til dækning af de faktiske omkostninger i henhold til regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 10 og 11.

Det forventes ligeledes, at miljøministeren med hjemmel i § 80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om, at Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyr ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bemyndigelser i § 9 h, stk. 10 og 11, skal sammenholdt med den forventede udmøntning sikre fortsat gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 9, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, 2. led. For nærmere herom, se pkt. 3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at det finansielle ansvar for varetagelsen af oplysningsforpligtelser i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 9, fortsat vil skulle ligge hos producenter og importører i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af det gældende § 9 h, stk. 11, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af § 9 h, stk. 1, og regler fastsat i medfør af 9 h, stk. 2, 7, 9 og 10, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af lovens § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 13, at »og 10« ændres til »og 12«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 h, stk. 12, at miljøministeren fastsætter regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 8 gøres offentligt tilgængelige, og om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-11 skal afgives.

Det følger af den foreslåede ændring af lovens § 9 h, stk. 12, der bliver stk. 14, at »stk. 9-11« ændres til »stk. 9, 12 og 13«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, sker en ophævelse af § 9 h, stk. 9, og i stedet indsættes nye stk. 9-11.

Med hensyn til de oplysninger, der vil skulle afgives i henhold til regler fastsat i medfør det nye § 9 h, stk. 9, er der i forhold til den gældende bestemmelse i § 9 h, stk. 9, alene tale om en tydeliggørelse uden materiel betydning. Ændringen af § 9 h, stk., 9, har derfor ikke materiel betydning for omfanget af bemyndigelsen i § 9 h, stk. 12.

Indsættelsen af nyt stk. 10 og 11 i § 9 h, indebærer, at gældende stk. 10 og 11 bliver stk. 12 og 13. Den foreslåede ændring af henvisningen til stk. 10 og 11 i § 9 h, stk. 12, er en lovteknisk konsekvens heraf.

Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.

Det foreslås i § 9 j, stk. 1, 1. pkt., at tidspunktet »efter den 31. december 2005« udgår.

Med forslaget udgår datoen den 31. december 2005. Ændringen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af forpligtelsen efter stk. 1, ikke vil være fastsat i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen skal ses i sammenhæng med indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2.

Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 j, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i stk. 1.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra a og b, og pkt. 3, første afsnit, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 1, og som differentierer tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af bestemmelserne. Reglerne skal afspejle, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.

Den forudsatte udmøntning vil indebære, at tidspunktet for, hvornår produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, vil blive differentieret og dermed afspejle, at anvendelsesområdet for 2003-direktivet er blevet udvidet, samt at fotovoltaiske paneler blev omfattet af 2012-direktivet fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet i 2012-direktivet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.

Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 l, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er omfattet af stk. 1.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra c, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 4, og som undtager bestemte produkttyper fra bestemmelsen i forbindelse med historisk affald. Reglerne skal afspejle, at forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger ikke gælder for fotovoltaiske paneler eller elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018. Det bemærkes, at reglerne forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Den forudsatte udmøntning vil indebære, at fotovoltaiske paneler, som er tilføjet til anvendelsesområdet fra den 13. august 2012, og elektrisk og elektronisk udstyr, som er tilføjet til anvendelsesområdet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018, vil være undtaget fra forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger.

Til nr. 5-6

§ 9 n, stk. 4, henviser til § 9 l, stk. 4 og 5.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 l foreslås det, at der i § 9 n, stk. 4, henvises til § 9 l, stk. 4 og 5, i stedet for § 9 l, stk. 3 og 4.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henviser til § 9 j, stk. 5.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 j foreslås det, at der i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henvises til § 9 j, stk. 6, i stedet for § 9 j, stk. 5.

Der er tale om konsekvensændringer.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p vedrører udvidet producentansvar for emballage og er indsat under overskriften »Udvidet producentansvar for emballage«.

Det foreslås, at overskriften før § 9 p affattes som »Udvidet producentansvar for emballage m.v. «

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat et nyt § 9 p, stk. 7, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter af emballage eller disses kollektive ordninger får pligt til at overtage og behandle affald, som ikke er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage.

Den foreslåede ændring indebærer, at overskriften vil være dækkende for indholdet af § 9 p som ændret med indsættelsen af et nyt stk. 7.

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 1, forpligtes producenter og importører, der markedsfører emballerede produkter i Danmark, til forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning at tilbagetage og særskilt håndtere emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt og affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at producenter og importører af emballerede produkter er pålagt et udvidet producentansvar, herunder som udgangspunkt en handlepligt, samt en forpligtelse til at afholde de nødvendige omkostninger i forhold til særskilt tilbagetagning og håndtering af emballageaffald. Det har trods ordlyden ikke været hensigten bag den gældende bestemmelse at forpligte producenter og importører til for egen regning at tilbagetage og særskilt håndtere emballage, der ikke er blevet til affald. Med henvisningen til § 44 og § 45, stk. 2, i § 9 p, stk. 1, er det sammenholdt med gældende bemyndigelse i § 9 p, stk. 5, muligt at bevare de kommunale indsamlingsordninger for emballageaffald samtidig med, at der indføres udvidet producentansvar for emballage.

Den gældende bestemmelse har virkning fra den 31. december 2024, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 807 af 6. juni 2020. Bestemmelsen gennemfører artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 (herefter benævnt emballagedirektivet).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1.1 og pkt. 3.1.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 9 p, stk. 1, og i stedet indsætte § 9 p, stk. 1 og 2.

Det foreslås med § 9 p, stk. 1, at producenter af emballage forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning skal foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører producentansvaret for emballage i den gældende § 9 p, stk. 1, med visse ændringer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overensstemmelse med gældende ret, at producenter af emballage vil blive pålagt et udvidet producentansvar, hvorved der som udgangspunkt vil påhvile producenterne et organisatorisk og et finansielt producentansvar, hvor de både skal foranstalte særskilt indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald og afholde omkostningerne forbundet hertil.

Med den foreslåede bestemmelse vil producentansvarsforpligtelsen blive udvidet til både at omfatte producenter af emballerede produkter, men også af selve emballagen, og ikke som hidtil alene producenter af emballerede produkter, da dette vurderes at være bedre i overensstemmelse med afgrænsningen i artikel 7, stk. 2, i emballagedirektivet og i den kommende emballageforordning. For nærmere om kommende emballageforordning se pkt. 3.1.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, følger, at der skal oprettes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse vil betegnelsen importør udgå. Baggrunden for dette er, at flere aktører end fremstillere og importører kan pålægges producentansvaret efter emballagedirektivet i overensstemmelse med artikel 8 a, stk. 1, litra a, i affaldsdirektivet. Hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtigelsen i § 9 p, stk. 1, er fastlagt nærmere på bekendtgørelsesniveau i medfør af gældende § 9 p, stk. 2, der med lovforslaget bliver § 9 p, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Det er forventningen at videreføre denne producentdefinition ved udmøntning i bekendtgørelse. Producentansvaret vil herefter fortsat kunne placeres hos en importør, hvis denne betragtes som producent og dermed er underlagt krav om producentansvar. Der tilsigtes således ikke en indholdsmæssig ændring af retstilstanden.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer en ændring i forhold til gældende ret, idet »tilbagetagning og særskilt håndtering af emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt, og affald heraf« ændres til »særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald«. Hensigten bag ordlydsændringen af, hvilken handling, producenterne forpligtes til at foranstalte, er en mere tekstnær direktivimplementering af affaldsdirektivet. Der tilsigtes hermed ikke en indholdsmæssig ændring af retstilstanden. Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 14, at der ved behandling skal forstås; nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfatter forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 11, at der ved særskilt indsamling skal forstås; indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling. Hensigten er, at producenter med den foreslåede bestemmelse vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, men at selve indsamling, transport og behandling af emballageaffald og ikkeemballageaffald vil skulle foretages samlet for de enkelte materialefraktioner. I praksis indebærer det, at borgerne og de emballageaffaldsproducerende virksomheder ved sortering af affald ikke vil skulle dele affaldet i en given affaldsfraktion op i henholdsvist emballageaffald og øvrigt affald, der ikke er emballageaffald.

Det fremgår af emballagedirektivets artikel 3, jf. bilag 1, at der ved emballage skal forstås; salgsemballage, primæremballage, transportemballage m.v. anvendt ifm. husholdninger, erhverv og institutioner. Emballagedirektivets definition af emballage er gennemført i § 3, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1271 af 6. juni 2021 om visse krav til emballager (herefter benævnt emballagebekendtgørelsen). Definitionen er yderligere udbygget og eksemplificeret i emballagebekendtgørelsens bilag 1, som ligeledes er en implementering af emballagedirektivet. Af eksempler på emballage kan således nævnes plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med indhold), bøjler med tøj (der sælges med et klædningsstykke), papir- eller plastbæreposer, der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet og etiketter, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå. Det er hensigten, at det, der efter den gældende emballagedefinition kan betegnes som emballage, skal være omfattet af det udvidede producentansvar for emballage.

Forpligtigelsen til særskilt indsamling, transport og behandling i det foreslåede § 9 p, stk. 1, retter sig i overensstemmelse med gældende ret alene mod emballageaffald. Med den foreslåede bestemmelse præciseres bestemmelsens ordlyd derfor, så forpligtelsen til særskilt indsamling, transport og behandling rettes mod »emballageaffald «. Det fremgår af affaldsdirektivets artikel 3, nr. 1, at der ved »affald« skal forstås; ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

Producentansvaret vil som hidtil kunne løftes ved at indsamle, transportere og affaldsbehandle egne emballager, når de er blevet til affald i en egen tilbagetagningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, men også ved at indsamle, transportere og behandle en mængde emballageaffald, svarende til producentens markedsandel, hvor emballagen er markedsført i Danmark af andre producenter. Det afgørende for opfyldelsen af et udvidet producentansvar for emballageaffald vil være, at producenten foranstalter særskilt indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffaldet. Det vil sige, at producenten, i det omfang denne ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske indsamling, vil have initiativforpligtelsen til iværksættelse af en ordning, hvorved det pågældende emballageaffald indsamles.

Dette indebærer, at det udvidede producentansvar kan opfyldes gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

1. Med den foreslåede § 9 z, stk. 3, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om producenters pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. Det er hensigten, at bemyndigelsen i § 9 z, stk. 3, udnyttes, så det i praksis vil være kollektive ordninger, der vil varetage dele af producentansvaret på vegne af producenter. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, at producenters foranstaltning af særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald skal ske for producenters egen regning. Med »for egen regning« menes, at en producent skal afholde alle omkostninger til at varetage de forpligtelser, der pålægges producenten. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger i affaldshåndteringskæden, som producenter skal dække med henblik på at sikre, at producenterne afholder de nødvendige omkostninger. Det skal ligeledes ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter ministeren hvis kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder pålægges det organisatoriske ansvar efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, fastsætter regler om tildeling af betalingsforpligtelser til dækning af kommunernes og emballageaffaldsproducerende virksomheders omkostninger forbundet med indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, og hvorefter det også tildeles til hvem producenterne eller disses kollektive ordninger skal betale. En tildelt betalingsforpligtelse vil for husholdningsemballageaffald eller for husholdningsemballageaffald sammenblandet med erhvervsemballageaffald kunne opfyldes gennem betaling af kommunalt opkrævede gebyrer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. En tildelt betalingsforpligtelse vil for øvrigt erhvervsemballageaffald kunne opfyldes ved betaling efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Den forslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere herom nedenfor, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksomheder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for emballageproducentens regning. Såfremt miljøministeren udnytter bemyndigelsen i den foreslåede i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil producentens producentansvar alene blive et finansielt ansvar for de producentansvarsforpligtelser, som pålægges kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksomheder i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Den forslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, indebærer, at producenterne vil have mulighed for at tilbagetage egne emballager, når de bliver til affald i egne tilbagetagningsordninger. Det gælder uanset regler fastsat efter § 9 p, stk. 2, 1. pkt., hvilket følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 2. pkt. Ved tilbagetagning i egne tilbagetagningsordninger vil producenterne have både det organisatoriske og finansielle ansvar for det emballageaffald, der tilbagetages.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, indebærer endvidere, at en producent vil være ansvarlig for emballageaffald forholdsmæssigt i forhold til dennes markedsandel af markedsført emballage i en given materialekategori af emballage, eksempelvis pap og plast. Hvis al emballage indsamles som affald, vil en producent være ansvarlig for en mængde emballageaffald, der modsvarer den mængde af emballage, som producenten har markedsført. I praksis vil de indsamlede emballagemængder formentligt ikke svare fuldstændigt til de markedsførte mængder, og derfor vil ansvaret for emballageaffald i en given tildelingsperiode efter forslaget blive fordelt mellem producenter i overensstemmelse med deres markedsandel, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 9 p, stk. 4, der med forslaget bliver nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Dette svarer til den gældende retstilstand.

Det vil dog efter de foreslåede § 9 p, stk. 6 og stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, være muligt at fastsætte regler om, at en producent i en given tildelingsperiode tildeles et geografisk område, hvor der forventes tildelt forpligtelser til mere eller mindre emballageaffald, end hvad der svarer til dennes markedsandel af emballage i en given materialekategori. Det er hensigten, at væsentlige skævheder i tildelinger sammenholdt med markedsandele skal udlignes i efterfølgende tildelingsperioder.

Som udgangspunkt vil forpligtelsen omfatte et ansvar for emballageaffald, der stammer fra emballage, som den pågældende producent selv har markedsført. En producent vil dog også kunne løfte sit producentansvar ved at indsamle tilsvarende emballager, dvs. emballageaffald, der stammer fra emballage eller emballerede produkter, som andre producenter har markedsført. Ved en vurdering af hvorvidt en emballage er tilsvarende den, som producenten selv har markedsført, vil der skulle lægges vægt på materialetype, samt om behandlingsformen og prisen for indsamling, transport og behandling i overvejende grad svarer til den emballage, som producenten selv har markedsført.

Forpligtelsen vil også kunne opfyldes gennem hel eller delvis overtagelse og behandling af emballageaffald fra andre producenter i en tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10. I en tildelingsordning vil producenter kunne få ansvar for emballageaffald i en materialekategori svarende til den, som producentens egne emballager tilhører, eksempelvis pap og plast.

Producenter af emballage vil med den foreslåede bestemmelse i øvrigt skulle opfylde forpligtelser, der følger af for eksempel affaldsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel af affald med senere ændringer (herefter benævnt transportforordningen). Transport af emballageaffald skal således ske i overensstemmelse med regler om transport af affald generelt, herunder transportforordningen.

Med den foreslåede bestemmelse udgår endvidere henvisningen til miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil have forrang for regler, udstedt i medfør af § 44 om håndtering af affald generelt og § 45 i loven og regler udstedt i medfør heraf om kommunalbestyrelsens ansvar for håndtering af affald, med mindre producentens organisatoriske ansvar begrænses til et finansielt ansvar med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt., som gennemgås nedenfor. Kommunalbestyrelsen vil dog uagtet den foreslåede bestemmelse i visse tilfælde, jf. lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, kunne indsamle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra affaldsproducerende virksomheder.

Den foreslåede § 9 p, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere herom nedenfor, har ligesom den gældende § 9 p, stk. 1, til formål at gennemføre artikel 7, stk. 2, i emballagedirektivet, hvorefter der senest den 31. december 2024 oprettes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse har virkning fra den 1. oktober 2025, jf. lovforslagets § 4, og forventes ophævet, når emballageforordningen træder i kraft forventeligt medio 2026. Der henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse af den kommende forordning. For en nærmere redegørelse for det foreslåede virkningstidspunkt for det foreslåede stk. 1, henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder skal foranstalte indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for emballageproducenternes regning.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler med den virkning, at kommunalbestyrelsen eller den emballageproducerende virksomhed mod betaling helt eller delvist vil blive pålagt producentens organisatoriske ansvar, dog således at det begrænses i det omfang producenten vil vælge at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetagningsordning, jf. § 9 p, stk. 2, 2. pkt. I det omfang den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., udnyttes, vil emballageproducentens producentansvar for emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, blive begrænset til et finansielt ansvar.

At producenten af emballage under alle omstændigheder vil bibeholde det finansielle ansvar sikrer fortsat overensstemmelse med kravet i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at producenter skal afholde de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 p, stk. 4, 1. pkt., hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om producenters eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald, omfattet af stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation herfor.

Med den foreslåede bestemmelse vil miljøministeren kunne fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra husholdninger eller dele heraf. Herved vil kommunalbestyrelsen eksempelvis kunne forpligtes til at indsamle husholdningsemballageaffald som en del af de kommunale affaldsordninger fastsat i medfør af lovens § 45, stk. 2. Forslaget vil ikke ændre ved udgangspunktet om, at kommunalbestyrelsen ikke må etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. gældende bestemmelse herom i lovens § 49 d, stk. 1.

Det er hensigten, at miljøministeren bl.a. fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen vil skulle foranstalte særskilt indsamling af emballageaffald fra husholdninger, herunder emballageaffald egnet til materialenyttiggørelse indsamlet via hente- eller bringeordninger (genbrugspladser), emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald, samt emballageaffald, der skal sorteres som restaffald, jf. sorteringskriterierne i bekendtgørelse nr. 573 af 23. maj 2024 om affald (herefter benævnt affaldsbekendtgørelsen).

Det er desuden hensigten, at der bl.a. fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsens særskilte indsamling af husholdningsemballageaffald egnet til materialenyttiggørelse sker med henblik på, at den videre transport og affaldsbehandling foranstaltes af producenter eller disses kollektive ordninger, således at de producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået overdraget affaldet, foranstalter den videre transport og affaldsbehandling. Dette vil indebære, at lovens § 49 e, stk. 1, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, ikke finder anvendelse.

Således er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen vil skulle overdrage alle de husstandsnært indsamlede affaldsfraktioner, der er egnet til materialenyttiggørelse, med undtagelse af papiraffald, der ikke indsamles kombineret med papaffald. Det vil sige, at husstandsnært indsamlet plast-, metal- pap-, papir-, glas- samt mad- og drikkekartonaffald skal overdrages til producenter eller disses kollektive ordninger. I disse tilfælde er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen alene vil have et organisatorisk ansvar for indsamlingen af affaldet, mens producenter eller disses kollektive ordninger vil have organisatorisk ansvar for videre transport og behandling. For papiraffald, der ikke indsamles kombineret med papaffald, er det hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen har organisatorisk ansvar for både indsamling, transport og behandling. Dette fordi der er en meget lille andel papiremballageaffald i papiraffald, der ikke indsamles kombineret med papaffald.

I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen indsamler affaldsfraktioner med emballageaffald i til materialenyttiggørelse via bringeordninger (genbrugspladser), er det ikke hensigten at fastsætte regler om, at alle disse affaldsfraktioner overdrages til producenter eller disses kollektive ordninger. På baggrund af det nuværende vidensniveau er det hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage papaffald, plastaffald indsamlet som ved husstandsnær indsamling, papiraffald indsamlet med papaffald samt glasaffald indsamlet via bringeordninger (genbrugspladser) til producenter eller disses kollektive ordninger. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen således alene have et organisatorisk ansvar for indsamlingen af emballageaffald. For øvrigt emballageaffald, der indsamles via genbrugspladser, er det hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen vil have et fuldt organisatorisk ansvar, herunder for metalemballageaffald og øvrigt plastemballageaffald, samt træemballageaffald.

Desuden er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen for emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald og emballageaffald, der skal sorteres som restaffald, har fuldt organisatorisk ansvar.

Derudover er det hensigten på sigt bl.a. at fastsætte regler, der forpligter kommunalbestyrelsen til at lade flere affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger egnet til materialenyttiggørelse og indsamlet i hente- eller bringeordninger, omfatte af pligten til overdragelse, såfremt det viser sig hensigtsmæssigt. Dette forudsætter dog en nærmere kortlægning af, hvor store mængder emballageaffald, der typisk er i disse fraktioner, om og hvordan indsamlingen kan strømlines og hvorvidt det er hensigtsmæssigt at overdrage affaldet til producenter eller disse kollektive ordninger.

Det forventes desuden, at der bl.a. vil blive fastsat regler om overgangsordninger, hvorefter kommunalbestyrelsen i enkelte tilfælde i en begrænset periode ikke vil skulle overdrage affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald. Dette forventes bl.a. at gælde i to tilfælde. Det forventes for det første, at der vil blive fastsat en overgangsordning i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har igangværende kontrakter om affaldsbehandling og transport til affaldsbehandlingsanlæg af de omfattede affaldsfraktioner.

Det forventes for det andet, at der vil blive fastsat en overgangsordning i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i en overgangsperiode har godkendelse til at behandle visse affaldsfraktioner egnet til materialenyttiggørelse på kommunalbestyrelsens eget behandlingsanlæg, jf. gældende regler, fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven § 49 g. I disse overgangsordninger vil producenter eller disses kollektive ordninger således udelukkende have et finansielt ansvar for disse fraktioner.

Som følge af behovet for en overgangsperiode for kommunale kontrakter, er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser, der inden tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. 7. november 2024 har indgået kontrakter om affaldsbehandling af affaldsfraktioner, der efter de nye regler skal overdrages til producenter eller disses kollektive ordninger med virkning fra den 1. oktober 2025, kan udskyde overdragelse af det pågældende affald til de pågældende producenter eller kollektive ordninger indtil udløbet af disse kontrakter. Det er herunder hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser ikke må udnytte optioner om forlængelse af kontrakter ud over 1. oktober 2025, medmindre disse er nødvendige for at opfylde kommunens kontraktlige forpligtelser overfor for eksempel affaldsbehandlingsanlæg.

Den foreslåede bemyndigelse vil ikke kunne anvendes til fastsættelse af regler om en overgangsordning for kommunalbestyrelser, der efter 7. november 2024 har indgået kontrakt om behandling af det omfattede affald. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen således uanset kontraktens længde og optioner om kontraktforlængelse, skulle overdrage det omfattede affald til producenter eller disses kollektive ordninger fra den 1. oktober 2025.

Som følge af behovet for en overgangsperiode for etablerede kommunale behandlingsanlæg, hvor der foretages aktiviteter forbundet med behandling af affald, som med lovforslaget skal overdrages til producenter eller disse kollektive ordninger fra den 1. oktober 2025, er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen, der er medejer af anlægget og har meldt deres deltagelse i overgangsordningen til Forsyningstilsynet, kan vælge at udbyde behandling af affald i overensstemmelse med reglen herom i miljøbeskyttelseslovens § 49 e, i stedet for at overdrage affaldet til producenter elle disses kollektive ordninger. Kommunalbestyrelsen vil alene kunne anvende denne overgangsordning frem til den 30. juni 2027, hvor kommunalbestyrelsens mulighed for at deltage i aktiviteterne udløber. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren forlænger undtagelsen for deltagelse i behandlingsaktiviteter, jf. L 2022 898, § 3, stk. 5, skal der tages stilling til, om den ovenfor beskrevne overgangsordning skal forlænges tilsvarende.

I de ovenfor beskrevne overgangsperioder vil producenter alene have et finansielt ansvar, hvor kommunalbestyrelsen opkræver betaling for omkostninger til indsamling, transport og behandling via producentgebyrer, jf. den foreslåede § 9 p, stk. 15 i lovforslagets § 1 nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Såfremt kommunalbestyrelsen pålægges pligt til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald eller dele heraf, vil regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 og regler udstedt i medfør heraf om kommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter forbundet hermed finde anvendelse. Eksempelvis vil kommunalbestyrelsen skulle udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, der er omfattet af en kommunal affaldsordning, jf. lovens § 49 e. Derudover vil eksempelvis de gældende regler om kommunalbestyrelsens mulighed for i visse tilfælde at tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 og regler udstedt i medfør heraf fortsat finde anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil miljøministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at emballageaffaldsproducerende virksomheder, dvs. virksomheder, der producerer emballageaffald, har pligt til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling eller dele heraf af deres eget emballageaffald for producentens regning.

Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at emballageaffaldsproducerende virksomheder skal have det fulde organisatoriske ansvar for håndteringen af deres eget emballageaffald i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af lovens § 44.

Det er således bl.a. hensigten, at emballageaffaldsproducerende virksomheder vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres eget emballageaffald mod betaling fra producenter, og dermed have det organisatoriske ansvar for emballageaffaldet. Dog således at det organisatoriske ansvar begrænses i det omfang producenten vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetagningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt.

Det er bl.a. hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, hvorefter affaldsproducerende virksomheder ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., for genbrugsemballageaffald, således at producenter af genbrugsemballage fortsat vil have det organisatoriske ansvar og dermed selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres genbrugsemballage, når denne bliver til affald.

Der vil i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., kunne fastsættes regler, der afgrænser under hvilke forhold, producenter kan tilbagetage emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger, jf. stk. 1.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Den emballageaffaldsproducerende virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., er forpligtet til at foranstalte indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, vil kunne overdrage sit emballageaffald til de aktører, der fremgår af § 27 affaldsaktørbekendtgørelsen), herunder til en privat indsamlingsvirksomhed eller til kommunalbestyrelsen, efter regler i affaldsaktørbekendtgørelsen i det omfang at kommunalbestyrelsen kan tilbyde adgang til affaldsordninger efter miljøbeskyttelseslovens § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, fastsætter regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed, og om en tildelingsordning for betalingsforpligtelser til producenter for kommunalbestyrelsens eller emballageaffaldsproducerende virksomheders indsamling, transport eller behandling af emballageaffald efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger vedrørende kommunalbestyrelsers og affaldsproducerende virksomheders pligt til at sikre affaldshåndtering af emballageaffald.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 2. pkt. , at producenterne uanset regler fastsat efter 1. pkt. vil kunne tilbagetage eget emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger, jf. stk. 1. Således vil producenter fortsat have mulighed for på eget initiativ at indsamle, transportere og behandle eget emballageaffald fra husholdninger og emballageaffaldsproducerende virksomheder og derved opfylde forpligtigelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 1. Kommunalbestyrelsens og emballageaffaldsproducerende virksomheders organisatoriske ansvar begrænses således i det omfang producenten vælger at tilbagetage emballageaffald i en egen tilbagetagningsordning. For så vidt angår engangsemballageaffald vil husholdningerne fortsat i medfør af gældende § 45, stk. 3, have pligt til at benytte enten kommunale affaldsordninger, fastsat i medfør af lovens § 45, stk. 2, eller producenters egne tilbagetagningsordninger. For så vidt angår engangsemballageaffald vil de affaldsproducerende virksomheder kunne vælge mellem selv at foranstalte behandling af emballageaffaldet eller at aflevere det i producenters egne tilbagetagningsordninger. Tilbagetagning i egen tilbagetagningsordning vil i praksis foretages enten af producenterne selv eller i regi af disses kollektive ordninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der vil kunne fastsættes regler, der afgrænser under hvilke forhold, producenter kan tilbagetage emballageaffald i egne tilbagetagningsordninger.

De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det følger af den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald og oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald fra emballage af engangsplast.

Det følger af § 9 p, stk. 3, 2. pkt., at miljøministeren fastsætter regler om procedurer for tilbagebetaling til producenterne om importørerne, når emballerede produkter markedsføres uden for Danmark.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt. er udnyttet i bekendtgørelse nr. 904 af 28. juni 2024 om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter (herefter benævnt bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter) til at fastsætte regler om producenters betaling af oprydningsgebyrer for visse emballager af engangsplast med ikrafttrædelse 31. december 2024. Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 2. pkt., er ikke udnyttet.

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter producenter skal afholde de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald samt til oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte § 9 p, stk. 3 , som bliver § 9 p, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3,

1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., fastsætter miljøministeren regler om producenters eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald omfattet af stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., og indsamlet efter § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1 pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., viderefører med visse ændringer bemyndigelsen for miljøministeren i den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger i hele affaldshåndteringskæden, som producenter vil skulle dække med henblik på at sikre, at producenterne vil afholde de nødvendige omkostninger til særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald samt til oplysning og indberetning af data, jf. kravene i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

Som noget nyt fremgår det udtrykkeligt af bemyndigelsen, at der fastsættes regler om producenters afholdelse af omkostninger og fordelingen heraf til indberetning af data. Den foreslåede bestemmelse omfatter som den gældende bestemmelse emballageaffald fra både husholdninger og affaldsproducerende virksomheder.

Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om producenters eller disses kollektive ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger, der er forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-, behandlings-, oplysnings-, og dataindberetningsforpligtelser, herunder kommunernes, statens og den producentregisteransvarlige organisations (Dansk Producentansvar) administration.

Producentansvaret for emballage vil som hidtil kunne opfyldes gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk.

1. Som noget nyt vil miljøministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt. kunne fastsætte regler om kollektive ordningers afholdelse og fordeling af omkostninger. Dette skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der vil kunne fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets nr. § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

I det omfang den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, udnyttes til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens og emballageproducerende virksomheders pligt til at overtage det organisatoriske producentansvar helt eller delvist for indsamling, transport og behandling af emballageaffald, eller kommunalbestyrelsen vil indsamle emballageaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes nærmere regler om producenters eller disse kollektive ordningers afholdelse af omkostninger forbundet med indsamling, transport og behandling af emballageaffald, som foranstaltes af kommunalbestyrelsen eller af den affaldsproducerende virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i lighed med en gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., kunne fastsættes regler i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger, hvorved der kan fraviges fra ovennævnte krav om afholdelse af de nødvendige omkostninger af hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar for emballage. Dog vil producenterne skulle afholde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. En forudsætning for at fravige fra kravet vil være, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducenter og således ikke afholdes af staten eller andre offentlige myndigheder.

Det bemærkes, at fravigelsesmuligheden ikke vil kunne anvendes til blot at nedsætte producenternes finansiering forholdsmæssigt, men alene til at fritage producenter fra at finansiere en specifik del af affaldshåndteringsforpligtelserne, hvis det er vanskeligt administrativt eller operationelt at udskille denne og under den forudsætning, at denne del maksimalt udgør 20 pct. af de samlede omkostninger.

Det er forventningen, at der ved udmøntning i bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at producenter af emballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik i medfør af fravigelsesmuligheden i den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., i første omgang ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra disse affaldsfraktioner.

Det er endvidere forventningen, at der ved udmøntningen vil blive fastsat regler om, at producenter af emballage, der skal sorteres som farligt affald, ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald, når emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald, indsamles via kommunale husstandsnære indsamlingsordninger. Dette med baggrund i manglende data om fordelingen af emballageaffald og ikkeemballageaffald i denne affaldsfraktion. Når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fastsætte fordelingsnøgler for denne affaldsfraktion, vil der blive fastsat regler om pligt til at afholde omkostninger. For nærmere om fordelingsnøgler se nedenfor.

Derudover er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at det er en forudsætning for, at producenter eller disses kollektive ordning skal betale omkostninger for kommunalt indsamlet plastemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet plast, samt metalemballageaffald, når disse affaldsfraktioner indsamles via genbrugspladser, at kommunalbestyrelsen selv fastsætter retvisende fordelingsnøgler for andelen af emballageaffald og ikkeemballageaffald i disse fraktioner. Når der er tilvejebragt data til at kunne fastsætte fordelingsnøgler for disse fraktioner, er det hensigten at fastsætte regler om brug af disse.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår importør af bestemmelsen. Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret for emballage påhviler producenter af emballage. Hvem der nærmere skal være omfattet af producentansvarsforpligtelserne fastlægges på bekendtgørelsesniveau i medfør af § 9 p, stk. 2, der med forslaget bliver stk. 3. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., kan miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler efter stk. 4, 1. pkt., fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation herfor.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af bemyndigelsen bl.a. fastsætter regler om, at omkostninger til emballageaffald vil skulle opgøres på baggrund af faste fordelingsnøgler for andelen af emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor emballageaffaldet indsamles af de affaldsproducerende virksomheder henholdsvis kommunalbestyrelsen sammen med andet affald, der ikke er emballageaffald. Det er således hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat faste fordelingsnøgler for både kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald, der i indsamlingen sammenblandes med husholdningsaffaldet, og øvrigt erhvervsaffald (efter branche).

For kommunalt indsamlet affald, der indsamles via husstandsnære indsamlingsordninger, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, forventes det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for affaldsfraktionerne plast-, glas-, metal-, pap-, papir- og mad- og drikkekartonaffald samt kombineret indsamling af disse fraktioner (for eksempel sammenblandet plast- og metalaffald). Det forventes desuden, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle for emballageaffald, der skal sorteres som restaffald. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle for husstandsnært indsamlet emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald, når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag.

For kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, der indsamles via bringeordninger (genbrugspladser), forventes det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for papir-, pap-, og glasaffald, for plastaffald, der indsamles som husstandsnært indsamlet plastaffald, samt indetræaffald og emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald. Det er hensigten, at der ligeledes vil blive fastsat fordelingsnøgler for plastemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet plast, samt metalemballageaffald, der er indsamlet via bringeordninger (genbrugspladser), når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag.

For øvrigt erhvervsaffald forventes det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for plast-, glas-, metal-, pap-, papir-, træ-, mad- og drikkekartonaffald samt kombineret indsamling af disse fraktioner og emballageaffald, der skal sorteres som restaffald.

Fordelingsnøglerne forventes at blive fastsat på baggrund af analyser af fysiske affaldsfraktioner ved et antal stikprøver, som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen af emballageaffald i en given affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte yderligere regler om opgørelsen af omkostninger, herunder bl.a. om at opgørelsen af omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder skal ske efter en beregningsmetode med fastsatte nøgletal for indsamling, transport og behandling af emballageaffald, der løbende opdateres. Beregningsmetoden vil bl.a. skulle sikre, at producenterne dækker de omkostninger, der er nødvendige for at opnå de EU-fastsatte genanvendelsesmål, der følger af emballagedirektivets artikel 6, litra f-i, og regler, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, således at producenterne samlet set vil afholde de nødvendige omkostninger til affaldshåndtering på en omkostningseffektiv måde, jf. affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4. Samtidigt er det hensigten at beregningsmetoden vil blive fastsat under hensyn til at skabe et administrerbart system for de private aktører, herunder med simple udregninger af omkostninger, hvor det vurderes muligt og hensigtsmæssigt.

Beregningsmetoden for opgørelsen forventes bl.a. udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra et frivilligt udvalg med deltagelse af relevante repræsentanter for affaldsproducerende virksomheder, private indsamlingsvirksomheder og producenter af emballage eller disses kollektive ordninger.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger vil blive forpligtet til på baggrund af bl.a. den fastsatte beregningsmetode og fordelingsnøgler at opgøre de omkostninger, som skal betales til de affaldsproducerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen, når de affaldsproducerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen har anmodet om betaling.

Der vil ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i relation til opgørelse af omkostninger i bekendtgørelsen blive taget højde for, at producenters omkostninger i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, ikke må overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde, og at sådanne omkostninger vil skulle fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler, hvorefter kommunalbestyrelsen vil blive pålagt at foranstalte indsamling, transport eller behandling af emballageaffald på producenternes regning, vil kommunalbestyrelsens opgørelse af omkostninger for husholdningsemballageaffald skulle ske efter regler, fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 16, statens opgørelse af omkostninger til statslige oplysningstiltag vil skulle ske efter regler, fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 18, og den producentregisteransvarlige organisations (Dansk Producentansvar) opgørelse af omkostninger vil skulle ske efter regler fastsat i medfør af § 9 ø, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil miljøministeren endvidere kunne fastsætte regler om procedurer for betaling af omkostninger. Det er bl.a. hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere regler om procedurer for betalingen af omkostninger mellem producenter eller disses kollektive ordninger og affaldsproducerende virksomheder. Herudover er det hensigten at fastsætte regler om, hvor ofte betalingen vil skulle ske, og hvilke oplysninger, der skal angives til producenter eller disses kollektive ordninger i forbindelse med de affaldsproducerende virksomheders anmodning om betaling. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om frister for betaling.

Endelig bemyndiger den foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ministeren til at fastsætte regler om dokumentation i forbindelse med anmodning om betaling af omkostninger. Således vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes krav til emballageaffaldsproducerende virksomheders eller kommunalbestyrelsens dokumentation i forbindelse med anmodning om betaling fra producenter eller disses kollektive ordninger. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at de emballageaffaldsproducerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen vil skulle kunne dokumentere, hvor mange tons affald, der er indsamlet og affaldsbehandlet i en given affaldsfraktion og branche fra de affaldsproducerende virksomheder. Det vil for eksempel kunne være ved brug af vejesedler. Det er desuden hensigten, at der fastsættes regler om dokumentation for, at emballageaffald omfattet af en anmodning om betaling ikke er omfattet af en egen tilbagetagningsordning for emballageaffald efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler, hvorefter kommunalbestyrelsen vil blive pålagt at indsamle, transportere eller behandle emballageaffald fra husholdninger på producenternes regning, vil der i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 16, kunne fastsættes regler om dokumentation for sammensætningen af kommunalbestyrelsens gebyr for emballageaffald fra husholdninger, der fastsættes og opkræves i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, udgår den del af den gældende bemyndigelse i stk. 3, 1. pkt., der omhandler producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald fra emballage af engangsplast. Denne del af bemyndigelsen foreslås erstattet af en ny bestemmelse i § 9 p, stk. 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 9 p, stk. 3, foreslås det at videreføre den gældende § 9 p, stk. 3, 2. pkt., med visse mindre tilpasninger i 3. pkt., i § 9 p, stk. 3, der med lovforslaget bliver § 9 p, stk. 4, 3. pkt.

Med det foreslåede § 9 p, stk. 3, 3. pkt. , der bliver stk. 4, 3. pkt., fastsætter ministeren regler om tilbagebetaling til producenter eller disses kollektive ordninger, herunder procedurer herfor, når emballage markedsføres uden for Danmark. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af de finansielle bidrag, som producenterne eller disses kollektive ordninger betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, såfremt producentens emballager efter at være registreret som markedsført i Danmark, markedsføres uden for Danmark, før de bliver til affald. Der vil kunne fastsættes regler om procedurer for tilbagebetaling, og herunder dokumentationskrav. Hensynet bag denne bestemmelse er at undgå, at producenter registrerer samme emballage som markedsført i to EU-medlemsstater og således pådrager sig udvidet producentansvar for samme emballage i begge medlemsstater og dermed afholder omkostninger til affaldshåndtering to gange.

Med den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsættes regler om, at tilbagebetalingen skal foretages til producenternes kollektive ordninger, hvis disse varetager producentens forpligtelser på vegne af producenten i medfør af § 9 z, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt., at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter producenter skal afholde de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald, som producenten markedsfører i den pågældende medlemsstat.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse som hidtil bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om en ordning, hvorefter producenter vil kunne reducere den årlige mængde af markedsført emballage, der er indberettet til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar), såfremt denne mængde ikke er blevet til affald i Danmark. Producenter eller disses kollektive ordninger vil med en sådan ordning således kun blive ansvarlige for den miljømæssige håndtering m.v. af den mængde emballageaffald, som reelt bliver til affald i Danmark. Det er endvidere bl.a. hensigten at fastsætte nærmere regler om i hvilke tilfælde, der vil kunne ske regulering af de markedsførte mængder, krav til dokumentation m.v. Det er hensigten, at ordningen skal være enkel at administrere for producenter eller disses kollektive ordninger, for den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) og for myndighederne. Det er endvidere hensigten, at det ved udmøntning skal sikres, at det vil være administrativt enkelt at føre tilsyn, herunder ved at producenter vil skulle dokumentere, hvilket senere omsætningsled i Danmark, der har eksporteret den mængde af emballage, som en producent ønsker at reducere sine markedsførte mængder med.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 1.-3. pkt., at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Det foreslås med § 9 p , stk. 4, 4. pkt. , at miljøministeren til brug for kommunalbestyrelsens fastsættelse af gebyr efter stk. 15 kan fastsætte regler om et serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsamling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger, efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om et serviceniveau for kommunernes affaldsindsamling af emballageaffald fra husholdninger, og at dette skal anvendes til at opgøre, hvilke omkostninger kommunalbestyrelsen skal medtage ved fastsættelse af betaling for de opgaver vedrørende indsamling af emballageaffald, som kommunalbestyrelsen forpligtes til at varetage på vegne af producenter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil.

Ved et fastsat serviceniveau for kommunal affaldsindsamling forstås i denne sammenhæng et loft over de ydelser, som kommunalbestyrelsen kan levere til borgerne i forhold til indsamling af borgernes emballageaffald, som anvendes til at opgøre hvilke omkostninger, som kommunalbestyrelsen, i den henseende, skal medtage ved fastsættelsen af betaling for de opgaver, som kommunalbestyrelsen varetager på vegne af producenter eller disses kollektive ordninger, i medfør af regler fastsat efter den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Det er hensigten at fastsætte serviceniveauet ved bekendtgørelse.

Et fastsat serviceniveau vil for eksempel kunne angå, hvilken størrelse af beholdere (beholderkapacitet), som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed for den enkelte husstand, eller hvor ofte affaldsbeholdere tømmes (tømningsfrekvens), herunder i form af en årlig beholdervolumen (opgjort i liter) pr. affaldsfraktion for forskellige typer af husstande, for eksempel enfamilieboliger, etageejendomme og sommerhuse. Serviceniveauet vil for eksempel kunne fastsættes som en gennemsnitlig ramme for alle kommuner, for grupper af lignende kommuner eller som individuelle rammer for hver enkelt kommune.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelser, ligesom andre offentlige myndigheder, er underlagt en retslig grundsætning om forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelserne er underlagt et krav om at sikre en omkostningseffektiv forvaltning i forbindelse med udøvelsen af alle deres opgaver. Dette vil også gælde i forbindelse med udøvelse af en forpligtelse til, for producenternes regning, at indsamle, transportere eller behandle emballageaffald efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og uanset, om der er fastsat regler om et serviceniveau for indsamlingsopgaven eller ej.

Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af et serviceniveau tages højde for, at det fastlægges på en måde, der tilsigter en omkostningseffektiv løsning, således at kommunalbestyrelsen for eksempel ikke stiller unødig kapacitet til rådighed.

Det er hensigten, at serviceniveauet fastsættes således, at det indeholder den fornødne fleksibilitet til, at kommunalbestyrelsen, ved tilrettelæggelsen af affaldsindsamlingen fra husholdninger, fortsat vil kunne indsamle i overensstemmelse med den strømlinede og husstandsnære affaldsindsamling, tage hensyn til lokale geografiske og demografiske forhold og samtidig sikre et rimeligt serviceniveau for borgerne. Det kunne for eksempel være en rimelig tilgængelighed af og nærhed til affaldsbeholdere.

Det er desuden hensigten, at der ved fastsættelsen af et serviceniveau tages højde for, at kommunalbestyrelsen forholdsvist simpelt og på en gennemsigtig måde kan opgøre kommunalbestyrelsens faktiske omkostninger til affaldsindsamling af emballageaffald, som producenter eller disses kollektive ordninger skal betale, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at der vil kunne fastsættes et serviceniveau med udgangspunkt i de oplysninger, som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 16, forpligtes til årligt at rapportere om, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil.

Derudover er det forventningen, at et fastsat serviceniveau vil skulle evalueres og revideres løbende, bl.a. med henblik på at sikre, at der indsamles og sorteres tilstrækkeligt affald til at opnå de EU-fastsatte genanvendelsesmål eller andre nationalt fastsatte mål. Det forventes desuden, at kommunalbestyrelsen som en del af dokumentationen for producentgebyrers sammensætning og baggrunden herfor årligt skal rapportere om kommunens aktuelle serviceniveau til Miljøstyrelsen, og offentliggøre disse informationer på kommunalbestyrelsens hjemmeside, jf. regler udstedt i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

For indeværende er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til, at det er muligt at fastlægge en model for et serviceniveau for affaldsindsamling, og der er behov for at kvalificere løsningsmodellen. For nærmere herom henvises til pkt. 3.1.2.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Når datagrundlaget for at kunne fastsætte et serviceniveau er tilstede, er det hensigten at fastsætte regler om et fastsat serviceniveau for kommunalbestyrelsens husstandsnære indsamlingsordninger af affald, der indeholder emballageaffald, dvs. affaldsfraktionerne plast-, glas-, pap-, papir-, metal- og mad- og drikkevarekartonaffald. På sigt vil ministeren kunne benytte den foreslåede bestemmelse til at fastsætte serviceniveauer for øvrig kommunal indsamling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald fra husholdninger, eksempelvis kommunale bringeordninger (genbrugspladser).

Det forventes, at der vil være tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fastlægge en model for et serviceniveau senest i 2027. Bemyndigelsen forventes således i første omgang ikke udnyttet.

Når det fastsatte serviceniveau er fastlagt, er det hensigten, at kommunalbestyrelsen ikke kan opkræve omkostninger fra producenter, for ydelser, der rækker udover det loft for den kommunale affaldsindsamling, der fastlægges med et fastsat serviceniveau. Frem til at der er fastsat et sådant serviceniveau, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve producentgebyrer ud fra de faktiske omkostninger til indsamling af emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil. For nærmere om kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af producentgebyrer se lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil. Det er derfor væsentligt, at det fastsatte serviceniveau vil kunne rumme alle de nødvendige omkostninger, som producenter skal betale kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4. Et fastsat serviceniveau påvirker ikke kommunalbestyrelsens omkostninger til indsamling, transport og behandling af husholdningsaffald, der ikke er emballageaffald, og omkostninger til emballageaffald, der går ud over det fastsatte serviceniveau, der således fortsat skal opkræves via affaldsgebyrer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1.

Det er således ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen med fastsættelsen af et serviceniveau, forhindres i at beslutte, at der skal leveres et højere serviceniveau til borgerne. Omkostningerne til et højere serviceniveau i den pågældende kommune, svarende til forskellen mellem omkostninger til et fastsat serviceniveau og omkostninger til det faktisk udbudte serviceniveau, vil således ikke kunne opkræves producenter eller deres kollektive ordninger, men skal opkræves over de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 4. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil, der bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af producentgebyrer for kommunalbestyrelsens varetagelse af opgaver omfattet af regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt. Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 9 p, stk. 16, forventes det, at miljøministeren vil fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen skal dokumentere, at indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for producenternes regning overholder grundsætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder om omkostningseffektivitet, ligesom der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre denne dokumentation på sin hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 4. pkt., vil, sammen med grundsætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning, kunne medvirke til at sikre overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om, at de finansielle bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, ikke overstiger de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde, og at sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

Såfremt det mod forventning skulle vise sig ikke at være muligt at fastsætte et serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsamling af husholdningsemballageaffald, i overensstemmelse med ovennævnte hensyn, vil ministeren inddrage aftalekredsen bag den politiske aftale om udvidet producentansvar for emballage med henblik på mulige alternative løsningsmodeller.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 5, 1. pkt., fastsætter miljøministeren regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet af det gældende § 9 p, stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører og det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde.

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 5, 2. pkt. fastsætter miljøministeren endvidere nærmere regler om øvrige forhold vedrørende indsamling og sortering af emballageaffald.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 5, er ikke udnyttet.

Det er hensigten med bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter og emballage eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse producenter, har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel. Med organisation der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter, skal forstås producentens kollektive ordning.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om en tildelingsordning for emballageaffald, som ikke indsamles af kommunalbestyrelsen, og heller ikke regler om pligt for producenter og importører, der markedsfører emballage med husholdninger som slutbruger, til at overtage og behandle kommunalt indsamlet affald, der ikke er emballageaffald fra husholdninger. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 9 p, stk. 5 , og i stedet indsætte § 9 p, stk. 6-8 .

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt., at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, fastsætter regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed.

En tildelingsordning indebærer, at i de tilfælde, hvor der i medfør af stk. 2, 1. pkt., fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, vil ministeren skulle fastsætte regler om fysisk tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og det sammenblandede erhvervsemballageaffald til producenter af emballage omfattet af den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Omfattet af bestemmelsen er husholdningsemballageaffald, som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling har overtaget det organisatoriske ansvar for indsamlingen af. Derudover er emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder (erhvervsemballageaffald) omfattet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen indsamler erhvervsaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse med indsamlingen blander dette sammen med emballageaffald fra husholdninger. I disse tilfælde vil der i medfør af det foreslåede § 45, stk. 9, kunne fastsættes nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage det kommunalt indsamlede emballageaffald fra erhverv til producenter eller disses kollektive ordninger, sammen med overdragelse af det kommunalt indsamlede emballageaffald fra husholdninger. Dette som en følge af, at det ikke vil være muligt fysisk at adskille de to typer af affald fra hinanden inden overdragelse. Al kommunalt indsamlet emballageaffald fra husholdninger eller affaldsproducerende virksomheder vil herefter, hvis det indsamles sammenblandet, indgå i beregningen af tildelingen for husholdningsemballageaffald efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Dette vil i praksis medføre, at producenter af emballage til husholdninger kan blive pålagt at afholde omkostninger for emballageaffald fra erhverv. Dette er i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret kan løftes ved at indsamle, transportere og affaldsbehandle egne emballager, når de er blevet til affald, men også ved at indsamle, transportere og behandle en mængde emballageaffald svarende til producentens markedsandel, hvor emballagen er markedsført i Danmark af andre producenter. Da der indsamles mindre emballageaffald end der markedsføres emballage, og det forventes at være mindre mængder emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder, som indsamles af kommunalbestyrelsen sammenblandet med emballageaffald fra husholdninger, forventes de samlede tildelte mængder emballageaffald til producenter af husholdningsemballage og sammenblandet erhvervsemballageaffald dog ikke at ville overstige de markedsførte mængder. Der kan dog være risiko for, at producenter af husholdningsemballage vil blive tildelt større mængder emballageaffald end deres markedsførte mængde emballage.

For nærmere gennemgang heraf henvises til pkt. 3.1.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse kan der endvidere fastsættes regler om tildeling af husholdningsemballageaffald og det sammenblandede erhvervsemballageaffald til producenternes kollektive ordninger. Dette skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det er hensigten at fastsætte regler herom, og i praksis forventes det derfor, at de fysiske tildelinger og de geografiske fordelinger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. og 3. pkt., vil ske til kollektive ordninger på vegne af producenter. Endvidere er det hensigten, at det alene skal være de producenter eller disses kollektive ordninger, der markedsfører emballage, hvor en husholdning sandsynligvis er slutbruger, som vil skulle deltage i tildelingsordningen for kommunalt indsamlet affald.

En fysisk tildeling efter regler, fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at producenter af emballage eller disses kollektive ordninger fysisk vil få overdraget det tildelte kommunalt indsamlede emballageaffald og dermed få ansvaret for at foranstalte den videre transport og affaldsbehandling efter gældende regler herom.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., om tildeling af betalingsforpligtelser for kommunalbestyrelsens indsamling, transport eller behandling af husholdningsemballageaffald og af det sammenblandede erhvervsemballageaffald og med producentgebyret, som kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 15, og som vil skulle sikre, at producenten eller dennes kollektive ordning afholder kommunalbestyrelsens omkostninger til indsamlingen i de tilfælde, hvor det organisatoriske ansvar for indsamlingen af emballageaffaldet mod betaling vil blive flyttet til kommunalbestyrelsens, efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., skulle fastsættes regler om beregningen af den fysiske tildeling af husholdningsemballageaffald og det sammenblandede erhvervsemballageaffald. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, at den fysiske tildeling vil skulle baseres på producenters markedsandel af emballage, beregnet efter regler, fastsat i medfør af § 9 p, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

I de tilfælde hvor det organisatoriske ansvar for indsamlingen af emballageaffaldet mod betaling vil blive flyttet til kommunalbestyrelsen, efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., vil kommunalbestyrelsens organisatoriske ansvar blive begrænset i det omfang, producenten vil vælge at tilbagetage affald af producentens egen emballage i en egen tilbagetagningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt., hvorved emballageaffaldet ikke vil indgå i tildelingsordningen.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., bl.a. vil blive fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar for affald af genbrugsemballage, således at producenter af genbrugsemballage selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres genbrugsemballage, når denne bliver til affald i egen tilbagetagningsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt.

Som følge heraf forventes genbrugsemballageaffald som udgangspunkt heller ikke at skulle indgå i en tildelingsordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen, herunder den geografiske fordeling i det foreslåede 2. og 3. pkt., jf. mere herom nedenfor, vil være tidsmæssigt afgrænset, hvorefter tildelingen skal genberegnes på baggrund af nye data om markedsførte mængder og affaldsdata, samt hensyntagen til hhv. over- eller underindsamling i forhold til det forventede i den forudgående tildelingsperiode eller kalenderår. Dette af hensyn til at sikre, at tildelingen i videst muligt omfang svarer til en producent eller dennes kollektive ordnings markedsandel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om længden af tildelingsperioden. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at den første tildelingsperiode vil vare ca. 15 måneder, og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare ca. 24-36 måneder. Desuden er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde for dette i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Det forventes, at der med udmøntningen af regler om beregning af tildelingen efter det foreslåede stk. 1, i videst mulige omfang vil blive taget hensyn til, at emballageaffaldsfraktioner, der indsamles kombineret eller på anden vis sammenblandes i forbindelse med kommunalbestyrelsens indsamling, herunder som følge af fælleskommunale løsninger, så vidt muligt tildeles samme producent eller kollektive ordning, da affaldet ikke kan opdeles fysisk, inden det overdrages. Det forventes desuden, at der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at der også skal tages højde for, at alle emballageaffaldsfraktioner i en kommune, der skal overdrages, så vidt muligt skal tildeles samme producent eller kollektive ordning af hensyn til at reducere kompleksiteten i samarbejdet mellem producenter eller disses kollektive ordninger og kommunalbestyrelser. Til brug for beregning af tildelingen er det bl.a. hensigten at fastsætte krav om, at kommunalbestyrelsen vil skulle indberette oplysninger til producentregistret om deres affaldsindsamlingsordninger efter regler udstedt i medfør af § 9 æ, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Det er endvidere hensigten ved udmøntning bl.a. at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens muligheder for at ændre i kommunale indsamlingsordninger, som etableres som følge af kommunalbestyrelsens organisatoriske ansvar for indsamlingen af emballageaffald, vil blive begrænset i løbet af en tildelingsperiode.

Det er endvidere bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage, der skal sorteres som farligt affald i kommunale henteordninger, i første omgang ikke skal indgå i tildelingsordningen for husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt. For en nærmere gennemgang heraf henvises til pkt. 3.1.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og træffe afgørelser om tildelingen, herunder den geografiske fordeling, for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 1. En tildeling vil udgøre en konkret afgørelse for de enkelte producenter eller disses kollektive ordninger og vil kunne påklages til miljøministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt., som alene omfatter tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald, skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 p, stk. 7, 1. pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte regler, der forpligter producenter eller disses kollektive ordninger til mod betaling at overtage og behandle det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler i samme fraktioner som husholdningsemballageaffald, men som ikke er emballageaffald.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. pkt., at ministeren fastsætter regler om den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffald mellem producenter eller disses kollektive ordninger, herunder om det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde, uanset om der er fastsat regler i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om det geografiske, produktmæssige og materialemæssige dækningsområde i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a. Det vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse være muligt at fastsætte regler om tildeling, der tager højde for, hvilke produkter (dvs. emballager) og materialer (for eksempel pap), der omfattes af en tildeling.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle fastsættes regler om den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffaldet mellem producenter eller disses kollektive ordninger. En geografisk fordeling vil medføre, at bestemte producenter eller disses kollektive ordninger forpligtes til fysisk at overtage affald fra bestemte kommuner. En geografisk fordeling indebærer desuden, at alt kommunalt affald, der er produceret i det tildelte geografiske område, skal håndteres i tildelingsperioden, uanset om de konkrete affaldsmængder er større eller mindre end de mængder, der er taget udgangspunkt i ved beregning af tildelingen.

I praksis forventes det, at de fysiske tildelinger, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., og herunder de geografiske fordelinger, vil ske til kollektive ordninger på vegne af producenter. For nærmere om de fysiske tildelinger, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen, herunder den geografiske fordeling, vil være tidsmæssigt afgrænset, og at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode. For nærmere om de fysiske tildelinger og sammenhængen med den geografiske fordeling, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det forventes, at affaldsdata om kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald, opgjort pr. emballageaffaldsfraktion i en given kommune vil blive anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsandel.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og træffe afgørelser om den geografiske fordeling for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen har tæt sammenhæng med det foreslåede 1. pkt., og indebærer, at ministeren i de tilfælde, hvor der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, tillige fastsætter regler om den geografiske fordeling af det kommunalt indsamlede husholdningsemballageaffald, der fysisk tildeles producenter, og som indsamles adskilt fra erhvervsemballageaffald. Der vil dog i medfør af bestemmelsen skulle fastsættes regler om geografisk fordeling af husholdningsemballageaffald mellem producenter eller disses kollektive ordninger uanset, om der er fastsat regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for emballageproducenternes regning.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., at ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt. tillige fastsætter regler om den geografiske fordeling mellem producenterne eller disses kollektive ordninger af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sammenblandet med erhvervsemballageaffald, herunder om det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om det geografiske, produktmæssige og materialemæssige dækningsområde i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a. Det vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse være muligt at fastsætte regler om tildeling, der tager højde for, hvilke produkter (dvs. emballager) og materialer (for eksempel pap), der omfattes af en tildeling.

En geografisk fordeling vil medføre, at bestemte producenter eller disses kollektive ordninger forpligtes til fysisk at overtage affald fra bestemte kommuner. En geografisk fordeling indebærer desuden, at alt kommunalt affald, der er produceret i det tildelte geografiske område, skal håndteres i tildelingsperioden, uanset om de konkrete affaldsmængder er større eller mindre end de mængder, der er taget udgangspunkt i ved beregning af tildelingen.

I praksis forventes det, at de fysiske tildelinger, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., og herunder de geografiske fordelinger, vil ske til kollektive ordninger på vegne af producenter. For nærmere om de fysiske tildelinger, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse supplerer det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og indebærer, at ministeren i de tilfælde, hvor der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald, tillige fastsætter regler om den geografiske fordeling af det kommunalt indsamlede husholdningsemballageaffald, der er sammenblandet med erhvervsemballageaffald.

Omfattet af bestemmelsen er husholdningsemballageaffald, som kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling har overtaget det organisatoriske ansvar for indsamlingen af og som i forbindelse med indsamlingen bliver sammenblandet med emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder indsamlet af kommunalbestyrelsen efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., hvorefter der kan fastsættes regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med 2. pkt., hvorefter der kan fastsættes regler om den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffald, der indsamles adskilt fra erhvervsaffald, mellem producenter eller disses kollektive ordninger.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., vil blive fastsat regler om, at den geografiske fordeling af det sammenblandede husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald vil skulle følge den geografiske fordeling af husholdningsemballageaffaldet efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 2. pkt., i de tilfælde, hvor der fastsættes regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald. Det er således hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen, herunder den geografiske fordeling, vil være tidsmæssigt afgrænset, og at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode. For nærmere om de fysiske tildelinger og sammenhængen med den geografiske fordeling, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Det forventes, at affaldsdata om kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald, opgjort pr. emballageaffaldsfraktion i en given kommune vil blive anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsandel.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og træffe afgørelser om den geografiske fordeling for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 1.

Med det foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt. fastsætter ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt. regler om en tildelingsordning for producenternes betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med indsamling, transport eller behandling af husholdningsemballageaffald og af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald sammenblandet med erhvervsemballageaffald, herunder om den geografiske fordeling af betalingsforpligtelserne mellem producenter eller disses kollektive ordninger.

Der kan i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om betalingsforpligtelser for den kommunale indsamling af det husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald, der efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., fysisk tildeles producenter eller disses kollektive ordninger. Der kan dog også i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om betalingsforpligtelser for kommunal indsamling, transport eller behandling af kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald i de tilfælde, hvor producenterne udelukkende har et finansielt ansvar.

Det forudsættes, at der alene fastsættes regler om en tildelingsordning for betalingsforpligtelser i det omfang bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 udnyttes til at fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for producentens regning.

En tildeling af betalingsforpligtelser vil indebære en pligt for producenter af husholdningsemballage eller disses kollektive ordninger til at betale kommunalbestyrelsen for indsamling, transport og behandling af emballageaffald eller dele heraf, herunder i et bestemt geografisk område.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, 1. pkt., skulle fastsættes regler om beregningen af tildeling af betalingsforpligtelser. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, at tildelingen skal baseres på producenters markedsandel af emballage, beregnet efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og at affaldsdata om kommunalt indsamlet emballageaffald opgjort pr. emballageaffaldsfraktion i en given kommune, vil blive anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsandel.

Muligheden for at fastsætte regler hvorefter betalingsforpligtelserne kan tildeles til en kollektiv ordning, skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det er hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes, så det i praksis vil være kollektive ordninger, der i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., tildeles betalingsforpligtelser, og herunder de geografiske fordelinger, på vegne af producenter, jf. nærmere herom nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene betalingsforpligtelser for husholdningsemballageaffald, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, helt eller delvist har overtaget det organisatoriske ansvar for indsamling, transport og affaldsbehandling, og hvor producenterne i medfør af direktivforpligtelsen i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, har det finansielle ansvar, og for erhvervsemballageaffald i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse vælger at tilbyde indsamling af erhvervsaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, og i forbindelse med indsamlingen blander dette sammen med emballageaffald fra husholdninger.

En tildelt betalingsforpligtelse for kommunalbestyrelsens indsamling, transport eller behandling af husholdningsemballageaffald og sammenblandet erhvervsemballageaffald vil kunne opfyldes gennem betaling af kommunalt opkrævede gebyrer. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil blive fastsat regler om kommunalbestyrelsens gebyropkrævning for indsamling, transport eller behandling af husholdningsemballageaffald efter regler udstedt i medfør af stk. 2, og for kommunalt indsamlet erhvervsemballageaffald, indsamlet i medfør af lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, i tilfælde hvor dette under indsamlingen sammenblandes med emballageaffald fra husholdninger. For nærmere om det kommunalt indsamlede emballageaffald fra erhverv, der under indsamlingen sammenblandes med emballageaffald fra husholdninger, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., ovenfor.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes nærmere regler om den geografiske fordeling af betalingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollektive ordninger og kommunalbestyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at betalingsforpligtelsen til kommunalbestyrelsen for de emballageaffaldsrelaterede opgaver, som denne løser på producentens eller dennes kollektive ordnings vegne, vil følge den geografiske fordeling mellem producenter eller disses kollektive ordninger efter regler udstedt i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 6, 2.-3. pkt. Dermed er det hensigten, at der for hver affaldsfraktion i en kommune vil ske tildeling af en betalingsforpligtelse til én producent eller dennes kollektive ordning, jf. dog de generelle principper for tildeling, der er beskrevet ovenfor under det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Den geografiske tildeling af betalingsforpligtelser til kommunalbestyrelsen indebærer, at alle kommunalbestyrelser, der retmæssigt opkræver gebyrer i tildelingsperioden, skal modtage betaling. Dette gælder uanset om de konkrete affaldsmængder, der betales for, er højere eller lavere end de mængder, der er taget udgangspunkt i, i forbindelse med beregning af tildelingen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tildelingen af betalingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling, vil være tidsmæssigt afgrænset, hvorefter tildelingen beregnes igen på baggrund af nye data om markedsførte mængder og affaldsdata, samt hensyntagen til hhv. over- eller underindsamling i forhold til det forventede i den forudgående tildelingsperioder eller kalenderår. Dette af hensyn til at sikre, at tildelingen i videst muligt omfang svarer til en producent eller dennes kollektive ordnings markedsandel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om længden af tildelingsperioden. Det er hensigten at fastsætte regler om, at den første tildelingsperiode vil vare ca. 15 måneder, og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare ca. 24-36 måneder. Desuden er det hensigten at fastsætte regler om, at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Det er forventningen, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger ved udmøntning i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at producenter af emballage af tekstil, porcelæn, kork og keramik i første omgang ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra disse affaldsfraktioner. Tilsvarende er det hensigten at fastsætte regler om, at producenter af emballage, der skal sorteres som farligt affald, ikke forpligtes til at afholde omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af denne affaldsfraktion, når den indsamles via kommunale husstandsnære indsamlingsordninger.

I lyset heraf er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage, der skal sorteres som farligt affald i kommunale husstandsnære indsamlingsordninger, i første omgang ikke skal indgå i tildelingsordningen for betalingsforpligtelser, jf. den foreslåede § 9 p, stk. stk. 6, 4. pkt.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og træffe afgørelser om tildelingen af betalingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling, til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af § 9 ø, stk. 1, nr. 1. En tildeling vil udgøre en konkret afgørelse for de enkelte producenter eller disses kollektive ordninger og vil kunne påklages til miljøministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Det er endvidere hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, bl.a. vil blive fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar for genbrugsemballageaffald, således at producenter af genbrugsemballage selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres genbrugsemballage i egen tilbagetagningsordning, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 1, sammenholdt med § 9 p, stk. 2, 2. pkt., når denne bliver til affald.

Som følge heraf forventes betalingsforpligtelser for indsamling, transport og behandling af affald af genbrugsemballage heller ikke som udgangspunkt at skulle indgå i en tildelingsordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Med den foreslåede nye § 9 p, stk. 6, videreføres den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 5, 2. pkt., hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om øvrige forhold vedrørende indsamling og sortering af emballageaffald, ikke.

Den foreslåede bestemmelse § 9 p, stk. 6, 1.- 4. pkt., har til hensigt at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse producenter, har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 5. pkt., at ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt., fastsætter regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger efter anmodning fra kommunalbestyrelsen skal oplyse kommunalbestyrelsen om de overdragne mængder af emballageaffald, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter lovens § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for producenten eller dennes kollektive ordning til efter anmodning fra den pågældende kommunalbestyrelse at give oplysninger om de overdragne mængder af emballageaffald, som har betydning for kommunalbestyrelsens plan for håndtering af affald i kommunen efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf, om de mængder af emballageaffald, som den pågældende kommunalbestyrelse har overdraget til producenter eller disses kollektive ordninger på baggrund af tildelingen efter § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Disse oplysninger kan for eksempel omfatte overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det overdragede affald. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 p, stk. 7, 3. pkt., hvorefter miljøministeren kan forpligte producenterne eller disses kollektive ordninger til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at give oplysninger om de mængder affald, der ikke er emballageaffald, og som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det overdragede emballageaffald.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Ifølge det foreslåede stk. 7, 1. pkt., kan miljøministeren fastsætte regler om producenters eller disses kollektive ordningers pligt til at overtage og behandle affald, som ikke er emballageaffald, og som er indeholdt i de affaldsfraktioner, der overdrages til dem efter regler udstedt i medfør af det foreslåede § 45, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler, der forpligter producenter eller disses kollektive ordninger til at overtage og behandle det affald, som kommunerne indsamler i samme fraktioner som emballageaffald fra husholdninger, men som ikke er emballageaffald og derfor ikke er omfattet af det udvidede producentansvar, jf. § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det affald, som producenter eller disses kollektive ordninger kan forpligtes til at overtage og behandle, vil være indeholdt i de affaldsfraktioner, som overdrages til dem efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 56., herunder det affald, som er tildelt producenterne eller disses kollektive ordninger efter regler fastsat i medfør af det foreslåede i bestemmelsens stk. 6, jf. ovenfor.

Det er ikke hensigten, at regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse får den virkning, at ikkeemballageaffaldsdelen af det overdragede affald bliver omfattet af det udvidede producentansvar for emballage og producentansvarsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, selvom virkningen af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse bliver, at affaldet overdrages og behandles sammen med affald, der er omfattet af producentansvaret.

Det vil dog efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets nr. 33 være muligt for ministeren at fastsætte regler, hvorefter producenter skal lade forpligtelsen til at overtage og behandle affald, som kommunalbestyrelsen indsamler i samme fraktioner som emballageaffald fra husholdninger på producenters vegne, opfylde igennem deltagelse i en kollektiv ordning. Det følger heraf, at en kollektiv ordning, der er udpeget af en producent og derved tildelt affald efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 6, 1. pkt., og overdraget affald efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 10, i en kommune, kan opkræve betaling for ikkeemballagedelen fra den pågældende kommunalbestyrelse efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, og at kommunalbestyrelsen efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 11, kan betale til den kollektive ordning med frigørende effekt for producenten, der er medlem af den kollektive ordning.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 45, stk. 10 og 11, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at udstede regler om kommunalbestyrelsens pligt til at overdrage affaldsfraktioner, der indeholder både emballageaffald og ikkeemballageaffald fra husholdninger, til producenter eller disses kollektive ordninger, samt regler om kommunalbestyrelsens pligt til at betale eller modtage betaling fra producenterne eller disses kollektive ordninger for affaldshåndteringen af den del af det overdragede affald, der ikke udgør emballageaffald, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og bemærkningerne hertil.

Da det efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, er de kollektive ordninger, der vil overtage og behandle ikkeemballageaffald på vegne af producenter som følge af det pligtige medlemskab, betaler kommunerne til den kollektive ordning med frigørende effekt for producenterne, der er medlem af den pågældende kollektive ordning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter en producent eller dennes kollektive ordning kan blive ansvarlig for at behandle mere affald end den mængde emballage, som producenten eller dennes kollektive ordnings medlemmer har markedsført indenfor et år. Det er dog hensigten, at bestemmelsen udmøntes således, at der alene fastsættes regler, hvorefter producenten eller dennes kollektive ordning vil blive ansvarlig for at behandle affald, der er i samme materialekategori som den emballage, som producenten eller den kollektive ordnings medlemmer har markedsført på det danske marked. Eksempelvis kan der fastsættes regler, hvorefter en producent af plastemballageposer bliver ansvarlig for at behandle øvrigt plastaffald, for eksempel plastlegetøj, som blandes sammen med plastemballageaffaldet i forbindelse med indsamlingen ved husholdninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler i medfør af den gældende § 44, stk. 1, om, at producenter, der overtager og behandler affald, som ikke er emballageaffald, skal behandle affaldet efter samme regler, som vil være gældende for behandling af emballageaffald, jf. regler der udstedes i medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 9 p, stk. 8. Det er endvidere hensigten at fastsætte mål for genanvendelsen af affaldet i medfør af den gældende § 44.

Med det foreslåede stk. 7, 2. pkt ., bemyndiges miljøministeren endvidere til i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. pkt. at fastsætte regler om producenternes eller disses kollektive ordningers opkrævning af eller betaling til kommunalbestyrelsen for behandlingen af affald, der ikke er emballageaffald, herunder regler om opgørelse af omkostninger for afholdte udgifter eller opnåede indtægter samt dokumentation herfor.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at miljøministeren kan fastsætte regler om, hvordan producenter eller disses kollektive ordninger skal opgøre deres omkostninger eller opnåede indtægter i forbindelse med deres pligt til at overtage og behandle den del af affaldet, der ikke er emballageaffald efter det foreslåede 1. pkt., og som kommunalbestyrelserne er forpligtet til at betale for eller modtage betaling for efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede bestemmelse således, at producenters ellers disses kollektive ordningers opgørelse af omkostninger eller indtægter skal omfatte alle typer af omkostninger ved behandling af affaldet, herunder omkostninger til sortering, oparbejdning, videresalg, transport mellem anlæg og administration mv., samt alle typer af indtægter.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om en fast metode for opgørelse af prisen for behandling, således at opgørelsen ikke frit overlades til producenter eller disses kollektive ordninger. Det er således hensigten at fastsætte regler, der forpligter producenter eller disses kollektive ordninger til at basere deres opkrævning eller betaling efter et nøgletal, der fastlægges og ajourføres af Miljøstyrelsen. Det er i den forbindelse hensigten at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen prisregulerer nøgletallet løbende og reviderer nøgletallet, hvis det i en længere periode vurderes at have afveget fra den reelle markedspris, ved at nøgletallet korrigeres fremadrettet i nærmere afgrænset periode.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede bestemmelse således, at producenten eller dennes kollektive ordning sender beregningen af det beløb, som skal betales af kommunalbestyrelsen eller producenten for overtagelsen og behandlingen af det affald, der ikke er emballageaffald, inden for rimelig tid til kommunalbestyrelsen. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at producenten eller dennes kollektive ordning efter fremsendelse af beregningen skal opkræve betaling hos kommunalbestyrelsen, såfremt beregningen viser, at producenten eller dennes kollektive ordning har haft udgifter til overtagelsen og behandlingen af det affald, der ikke er emballageaffald. I det tilfælde er det således hensigten at fastsætte regler efter den foreslåede § 45, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter kommunalbestyrelsen skal betale det beregnede beløb til producenten eller dennes kollektive ordning. Såfremt beregningen viser, at producenten eller dennes kollektive ordning har opnået en indtægt for overtagelsen og behandlingen af det affald, der ikke er emballageaffald, er det hensigten at fastsætte regler efter den foreslåede § 45, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter kommunalbestyrelsen skal opkræve det beregnede beløb hos producenten eller dennes kollektive ordning.

For nærmere om beregningsmetode og nøgletal henvises til pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at fastsætte regler, der pålægger producenten eller dennes kollektive ordning til at sikre gennemsigtighed i opgørelsen af betalingen eller indtægten ved at særskilt opgøre omkostninger eller indtægter for hver fraktion for den del af affaldet, der ikke er emballageaffald, og som producenten eller dennes kollektive ordning er forpligtet til at overtage efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i 1. pkt.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvorefter producenten eller dennes kollektive ordning skal kunne dokumentere opgørelsen af betalingen eller indtægten, herunder for eksempel dokumentation for transportlængde og overtagne affaldsmængder. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at den ovenfor beskrevne opgørelse skal indsendes til Miljøstyrelsen i et bestemt format, der angives på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ifølge det foreslåede stk. 7, 3. pkt. , fastsætter miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. pkt. regler om, at producenterne eller disses kollektive ordninger efter anmodning skal oplyse kommunalbestyrelsen om de overdragne mængder af affald, der ikke er emballageaffald, og som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for producenten eller dennes kollektive ordning til efter anmodning fra den pågældende kommunalbestyrelse at give oplysninger om de overdragne mængder af affald, der ikke er emballageaffald, som har betydning for kommunalbestyrelsens plan for håndtering af affald i kommunen efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf, og som den pågældende kommunalbestyrelse har overdraget til producenten eller dennes kollektive ordninger på baggrund af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 56. Disse oplysninger kan for eksempel omfatte overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det overdragede affald. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 p, stk. 6, 5. pkt., hvorefter miljøministeren kan forpligte producenterne eller disses kollektive ordninger til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at give oplysninger om de overdragne mængder emballageaffald, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 47 og regler fastsat i medfør heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om overdragne mængder pr. affaldsfraktion, mængden af affald der efter behandling reelt er genanvendt pr. affaldsfraktion, og hvilke anlæg der er anvendt til behandling af det overdragede affald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Der henvises desuden til pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 8, fastsætter miljøministeren regler om en tildelingsordning for producenternes eller disses kollektive ordningers betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens eller de emballageaffaldsproducerende virksomheders omkostninger til indsamling, transport eller behandling af emballageaffald fra erhverv efter regler udstedet i medfør af stk. 2, 1. pkt., eller efter § 49 d, stk. 2 eller 3, herunder om den geografiske fordeling af betalingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollektive ordninger.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene betalingsforpligtelser for emballageaffald fra erhverv i de tilfælde, hvor emballageaffaldsproducerende virksomheder efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., mod betaling helt eller delvist vil have overtaget det organisatoriske ansvar for indsamling, transport og affaldsbehandling, samt de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse indsamler erhvervsaffald efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, og indsamler dette adskilt fra emballageaffald fra husholdninger.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen indsamler affald fra affaldsproducerende virksomheder og i forbindelse med indsamlingen sammenblander dette med emballageaffald fra husholdninger, vil det sammenblandede emballageaffald være omfattet af den foreslåede bestemmelse om en tildelingsordning for husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed i § 9 p, stk. 6, 1. pkt., den foreslåede bestemmelse om geografisk fordeling af husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed i § 9 p, stk. 6, 3. pkt., og den foreslåede bestemmelse om en tildelingsordning for betalingsforpligtelser for husholdningsemballageaffald og det sammenblandede erhvervsemballageaffald i § 9 p, stk. 6, 4. pkt. For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen til at fastsætte regler om tildelingsordninger for husholdningsemballageaffald og tilhørende betalingsforpligtelser, henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 6, ovenfor.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastsætter miljøministeren regler om tildeling af betalingsforpligtelser, der vil indebære en pligt for producenter af erhvervsemballage eller disses kollektive ordninger til at betale emballageaffaldsproducerende virksomheder eller kommunalbestyrelsen for indsamling, transport og behandling eller dele heraf af emballageaffald fra erhverv, herunder i et bestemt geografisk område.

Muligheden for at fastsætte regler hvorefter betalingsforpligtelserne kan tildeles til en kollektiv ordning, skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter der vil kunne fastsættes regler om pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. Det er hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes, så det i praksis vil være kollektive ordninger, der i medfør af den foreslåede stk. 8, tildeles betalingsforpligtelser, og herunder de geografiske fordelinger, på vegne af producenter, jf. nærmere herom nedenfor.

En tildelt betalingsforpligtelse for emballageaffaldsproducerende virksomheders indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra erhverv efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil kunne opfyldes ved betaling efter anmodning fra emballageaffaldsproducerende virksomheder.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil være til hinder for en aftale mellem affaldsproducerende virksomheder og affaldsindsamlere om, at affaldsindsamlere kan ansøge om betaling hos de kollektive ordninger på vegne af de affaldsproducerende virksomheder. Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke være til hinder for, at affaldsindsamlere kan overtage fordringer mod emballageproducenter fra de affaldsproducerende virksomheder, hvis betingelserne for kreditorskifte i øvrigt er opfyldt, jf. de almindelige regler herom.

En tildelt betalingsforpligtelse for kommunalbestyrelsens indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder efter lovens § 49 d, stk. 2 eller 3, vil kunne opfyldes ved betaling efter anmodning fra kommunalbestyrelsen. Dette vil omfatte situationer, hvor kommunalbestyrelsen indsamler emballageaffald fra erhverv på en måde, hvor det ikke sammenblandes med emballageaffald fra husholdninger i indsamlingen, herunder kommunal indsamling af emballageaffald fra erhverv via kommunale genbrugspladser eller når kommunalbestyrelsen indsamler emballageaffald fra erhverv egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, på øer uden fast broforbindelse eller fra kommunens egne institutioner og virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af 1. pkt., skulle fastsættes regler om beregningen af tildeling af betalingsforpligtelser. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at tildelingen skal baseres på producenters markedsandel af emballage, opgjort efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og at affaldsdata vil blive anvendt til at fordele geografiske områder (kommuner) til producenter eller disses kollektive ordninger svarende til den beregnede markedsandel. Disse data indberettes årligt af producenter eller disses kollektive ordninger til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar), jf. regler, fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes nærmere regler om den geografiske fordeling af betalingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollektive ordninger og affaldsproducerende virksomheder henholdsvis kommunalbestyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at betalingsforpligtelser for indsamling, transport eller behandling af alle typer af erhvervsemballageaffald i et geografisk område (kommune) i videst omfang tildeles til samme producent eller kollektive ordning. Dermed er det hensigten, at der for hver affaldsfraktion i en kommune vil ske tildeling af en betalingsforpligtelse til én producent eller dennes kollektive ordning, jf. dog de generelle principper for tildeling, der er beskrevet ovenfor under det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Den geografiske tildeling af betalingsforpligtelser til kommunalbestyrelsen og til affaldsproducerende virksomheder vil indebære, at alle affaldsproducerende virksomheder og kommunalbestyrelser, der retmæssigt anmoder om betaling fra en producent eller dennes kollektive ordning, skal modtage betaling. Dette gælder uanset om de konkrete affaldsmængder, der betales for, vil være større eller mindre end de mængder, der er taget udgangspunkt i, i forbindelse med beregning af tildelingen.

Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at tildelingen af betalingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling, jf. 2. og 3. pkt., vil være tidsmæssigt afgrænset, hvorefter tildelingen beregnes igen på baggrund af nye data om markedsførte mængder og affaldsdata, samt hensyntagen til hhv. over- eller underbetaling i forhold til det forventede i den forudgående tildelingsperiode eller kalenderår. Dette af hensyn til at sikre, at tildelingen i videst muligt omfang svarer til en producent eller dennes kollektive ordnings markedsandel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om længden af tildelingsperioden. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at den første tildelingsperiode vil vare ca. 15 måneder, og at efterfølgende tildelingsperioder vil vare ca. 24-36 måneder. Desuden er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at der ved afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder vil være mulighed for at tage højde for det i efterfølgende tildelingsperioder. Dog således, at der ved væsentlige afvigelser mellem et tildelt geografisk område og markedsførte mængder undtagelsesvist vil være mulighed for at genberegne og ændre i tildelingen i løbet af en tildelingsperiode. Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes længere tildelingsperioder, hvis det på sigt skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Det er forventningen, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om fordeling af omkostninger ved udmøntning i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at producenter af emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage, der skal sorteres som farligt affald, i første omgang ikke vil blive forpligtet til at afholde omkostninger til indsamling, transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra disse affaldsfraktioner fra affaldsproducerende virksomheder. For en nærmere gennemgang heraf henvises til pkt. 3.1.2.3.3 i de almindelige bemærkninger.

I lyset heraf er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om, at emballage af tekstil, porcelæn, kork, keramik og emballage, der skal sorteres som farligt affald, i første omgang ikke vil skulle indgå i tildelingsordningen for betalingsforpligtelser, jf. det foreslåede § 9 p, stk. stk. 8.

Det er hensigten at delegere opgaven med at beregne og træffe afgørelser om tildelingen af betalingsforpligtelser, herunder den geografiske fordeling, til den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) i medfør af den foreslåede § 9 ø, stk. 1, nr. 1, hvorefter det foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 9 ø, udvides, således at miljøministeren bemyndiges til at delegere opgaven med at gennemføre tildelinger for erhvervsemballageaffald til producentregisteret, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil. En tildeling vil udgøre en konkret afgørelse for de enkelte producenter eller disses kollektive ordninger og vil kunne påklages til miljøministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil blive fastsat regler, hvorefter affaldsproducerende virksomheder ikke vil blive pålagt det organisatoriske ansvar for genbrugsemballageaffald, således at producenter af genbrugsemballage selv vil skulle foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af deres genbrugsemballage i egen tilbagetagningsordning, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 1, sammenholdt med det foreslåede § 9 p, stk. 2, 2. pkt., når denne bliver til affald.

Som følge heraf forventes betalingsforpligtelser for indsamling, transport og behandling af affald af genbrugsemballage heller ikke som udgangspunkt at skulle indgå i en tildelingsordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, 1. og 2. pkt., hvorefter der kan fastsættes regler om afholdelse og fordeling, herunder opgørelse af omkostninger og om procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation herfor. For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen til at fastsætte regler om opgørelsen af omkostninger henvises til det foreslåede stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 8, at gøre det muligt at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af emballage eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse producenter, har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 8, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 10, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om 1) særskilt tilbagetagning af emballageaffald, 2) tilbagetagnings- og indsamlingsordninger, 3) bekæmpelse af henkastning af emballageaffald og 4) betydningen af den mærkning på emballagen, der påføres efter regler udstedt i medfør af § 9 p, stk. 9, 1. pkt.

Det følger af bemærkningerne, at bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagnings- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald, jf. Folketingstidende, 2019-2020, tillæg A, L112 som fremsat, side 40. Det følger endvidere af bemærkningerne, at § 9 p, stk. 10, også indeholder hjemmel til at gennemføre engangsplastdirektivets artikel 10 om oplysningstiltag for en række specifikke engangsplastprodukter, der også er emballage, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L179 som fremsat, side 19.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 10, er delvist udmøntet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter med virkning fra 31. december 2024, hvori der er fastsat pligt til producenter af fødevarebeholdere, indpakningsposer- og folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbæreposer af engangsplast om at varetage oplysningstiltag rettet mod brugere af de pågældende produkter. Det er hensigten, at den nævnte bekendtgørelse forbliver i kraft indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af loven, jf. lovforslagets § 4, stk. 6.

Det foreslås at nyaffatte § 9 p, stk. 10 , der bliver stk. 11. Ifølge det foreslåede bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at miljøministeren eller kommunalbestyrelsen for producenternes regning, eller at producenter for egen regning skal oplyse brugere af emballage om følgende: 1) affaldsforebyggelsesforanstaltninger, 2) indsamlingsordninger og tilbagetagningsordninger og 3) om bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, om oplysningstiltag vil omfatte brugere af al emballage, herunder produkter med emballage og emballage af engangsplast. Den foreslåede bestemmelse i stk. 10, der bliver stk. 11, har således til formål at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, samt artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Ved affaldsforebyggelsesforanstaltninger forstås foranstaltninger, der træffes, inden produkter bliver til affald, og som mindsker affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetid, mindsker de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller mindsker indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter.

Ved indsamlingsordninger forstås ordninger for indsamling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling.

Ved tilbagetagningsordninger forstås ordninger for indsamling og afhentning af affald, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling, hvor en producent eller andre på vegne af en producent tilbagetager affaldet fra slutbrugeren. En tilbagetagningsordning kan også være en ordning for indsamling af produkter eller materialer, der endnu ikke er blevet til affald med henblik på genbrug eller forlængelse af produktets eller materialets levetid. Der kan herunder være tale om særskilt tilbagetagning af emballageaffald. Ved særskilt indsamling forstås indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling.

Ved bekæmpelse af henkastning af emballageaffald, forstås foranstaltninger, der tages for at undgå, at brugere af emballage, bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i naturen og dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Med »for egen regning« menes, at en producent skal afholde alle omkostninger til at varetage de forpligtelser, der pålægges producenten at udføre i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Med »for producenternes regning« menes, at producenterne og importørerne skal afholde omkostninger til de opgaver, som ministeren pålægger andre at udføre på producentens eller importørens vegne i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at miljøministeren vil skulle oplyse brugere af emballage om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, herunder om tilgængelige centre for genbrug, tilgængelige genbrugelige alternativer og forberedelse med henblik på genbrug, generelt om tilbagetagnings- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastet emballageaffald.

Det er desuden bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at producenter for egen regning skal oplyse om egne tilbagetagningsordninger, såfremt en producent etablerer en sådan eller forpligtes til dette. Det er hensigten, at reglerne udformes således, at producenternes oplysningspligt fortsat kan opfyldes igennem for eksempel udarbejdelse af informationsmaterialer, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder eller i forbindelse med salg.

Det er hensigten, at miljøministeren med hjemmel i § 80, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforpligtelser i henhold til regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, til Miljøstyrelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens opkrævning af gebyr fra producenter for oplysningstiltag samt forslaget om at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om, at miljøministeren kan opkræve et gebyr for Miljøstyrelsens fulde omkostninger ved varetagelsen af oplysningsforpligtelser på producenters vegne, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Det er således hensigten, at oplysningspligterne vil skulle varetages for producenters regning af kommunalbestyrelsen henholdsvis miljøministeren. Den eneste oplysningspligt i den foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, som det forventes, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter selv skal varetage, vil være pligten til at oplyse om producentens eventuelle egen tilbagetagningsordning.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, 11, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 13, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 8 skal gøres offentligt tilgængelige, og om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-12 skal afgives.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 13, er ikke udnyttet.

Med den foreslåede ændring af § 9 p, stk. 13 , der bliver stk. 14, ændres »stk. 8« til »stk. 10«, og »stk. 9-12« ændres til »stk. 11-13«.

Ændringerne foretages som en konsekvens af indsættelse af nye stykker og ophævelse af eksisterende stykker i § 9 p, og der tilsigtes hermed ingen indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af den gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til: 1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. dog § 50 a, 2) planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområder på genbrugspladser, jf. § 50 f, 3) betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, 4) indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 46 a, og 5) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog stk. 8 og § 50 a.

Det fremgår af § 48, stk. 3, 1. pkt., at der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab, og af 2. pkt., at kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.

Det betyder, at omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald er en del af de kommunale affaldsgebyrer. Fremover er det hensigten, at kommunalbestyrelsens omkostninger til dette, vil skulle opkræves via gebyrer hos producenter eller disses kollektive ordninger. For nærmere herom se pkt. 3.1.2.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om eller hjemmel til at fastsætte regler om en pligt og ret for kommunalbestyrelsen til at opkræve gebyrer fra producenter af emballage til dækning af udgifter til indsamling, transport og behandling af emballageaffald, planlægning og administration af affaldsordninger, der indeholder emballageaffald og til oplysningstiltag omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, eller administration og tilsyn forbundet med dette, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 p. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 9 p indsættes nye stk. 15-20 .

Ifølge det foreslåede § 9 p, stk. 15, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med en række nærmere angivne opgaver, jf. nedenfor vedrørende nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen forpligtes og opnår ret til administrativt at fastsætte og opkræve gebyrer (producentgebyrer) fra de producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtigelser for emballageaffald i den pågældende kommunalbestyrelse. Dette til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger til de opgaver, som miljøministeren fastsætter skal løses af kommunalbestyrelsen på producenternes vegne efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne dertil.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen administrativt fastsætter gebyrerne således, at der som udgangspunkt tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundne med det pågældende ovennævnte gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Med den foreslåede bestemmelse følger, at kommunalbestyrelsens omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald og affaldshåndteringstjenester relateret til emballageaffald, fremover ikke længere skal dækkes via de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger, jf. den gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende regler i affaldsaktørbekendtgørelsen. Bestemmelsen vil således indebære, at dele af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med indsamling, transport og affaldsbehandling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, fremover skal finansieres af producenter eller disses kollektive ordninger, jf. den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil. Dette med henblik på at udmønte affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, hvorefter producenter under udvidede producentansvarsordninger skal bære det finansielle ansvar for indsamling, transport og behandling af emballageaffald. Producenter eller disses kollektive ordninger skal således alene finansiere den andel af kommunalbestyrelsens affaldsomkostninger, der vedrører emballageaffald.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10 vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 6, 1. pkt., 3. pkt. og 4. pkt. om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed og en tildelingsordning for betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med indsamling, transport og behandling af husholdningsemballageaffald og af erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed.

Den foreslåede bestemmelse vil derved indebære, at kommunalbestyrelsen ligeledes skal opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger for kommunalbestyrelsens foranstaltning af indsamling og i visse tilfælde videre transport og affaldsbehandling af emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder efter regler fastsat i medfør af lovens § 49 d, stk. 2 eller 3. Dette alene i de tilfælde, hvor erhvervsemballageaffald under indsamlingen sammenblandes med husholdningsaffald. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, om det foreslåede § 9 p, stk. 6, 4. pkt., vedrørende tildelingsordning for betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med indsamling, transport eller behandling af husholdningsemballageaffald og af erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 1, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger vedrørende indsamling, transport og behandling af emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Ved planlægning og etablering af ordninger forstås for eksempel omkostninger til den konkrete affaldsplanlægning for de relevante emballageaffaldsfraktioner, udarbejdelse af udbudsmateriale og analyser, samt udrulning af nye affaldsordninger, m.v. Ved drift forstås bl.a. tømning af affaldsbeholdere hos borgerne, vedligeholdelse af materiel og køretøjer, bemanding af pladser m.v. Ved administration forstås bl.a. drift af borgerservice for de omfattede affaldsordninger, overhead-omkostninger, rapportering om baggrunden for omkostninger, jf. ovenfor, herunder det aktuelle serviceniveau og arbejdet med omkostningseffektivitet m.v. Med overhead-omkostninger menes her bl.a. drift af it-systemer, bygninger, m.v., som er relaterede til håndteringen af emballageaffald. Begreberne skal forstås overensstemmende med den gældende § 48 i miljøbeskyttelsesloven, de tilhørende regler i affaldsaktørbekendtgørelsen og praksis hertil.

Begreberne indsamling, transport og behandling skal forstås i overensstemmelse med det foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen skal medtage de nødvendige omkostninger, jf. ovenfor, til planlægning, etablering, drift og administration af ordninger for emballageaffald ved kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af producentgebyrer. Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke omkostninger til håndtering af affald, der ikke er emballageaffald, men som indsamles sammen med emballageaffald fra husholdninger, og som overdrages til producenter eller deres kollektive ordninger med henblik på videre transport og behandling. For nærmere om betaling af disse omkostninger henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 om det foreslåede § 9 p, stk. 7 og lovforslagets § 1, nr. 56 om de foreslåede § 45, stk. 10 og 11, og bemærkningerne hertil.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 2, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med for oplysningstiltag, jf. regler fastsat i medfør af stk. 11.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal opgøre de omkostninger, som kommunalbestyrelsen har til at kunne løse de oplysningsforpligtelser, som kommunalbestyrelsen pålægges at løse for producenters eller deres kollektive ordningers regning efter den foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil. Oplysningstiltag vil bl.a. være oplysning til borgere om kommunalbestyrelsens indsamlingsordninger i relation til den kommunale affaldsindsamling, og om de i kommunen tilgængelige genbrugspladser. For nærmere herom henvises til jf. pkt. 3.1.1.5.4 i de almindelige bemærkninger. Omkostningerne skal opgøres særskilt, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil, og medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 3, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med for indsamling, registrering og indberetning af oplysninger om emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal opgøre de omkostninger, som kommunalbestyrelsen har til indsamling og registrering af oplysninger vedrørende de af kommunalbestyrelsen etablerede affaldsordninger til brug for indberetning til producentregistret efter regler udstedt i medfør af den gældende § 9 æ, stk. 1, og til brug for den producentregisteransvarlige organisations (Dansk Producentansvar) afgørelser om tildeling, jf. de foreslåede § 9 p, stk. 6 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil. Omkostningerne hertil skal opgøres særskilt og medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 4, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med betaling af gebyrer til Forsyningstilsynet efter § 48 g, stk. 1, i forbindelse med Forsyningstilsynets analyser og overvågning af producentgebyrer efter regler fastsat i medfør af § 48 d, stk. 2.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen særskilt skal opgøre omkostninger baseret på kommunalbestyrelsens omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets opgaver med at analysere og overvåge producentgebyrer efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 59 og bemærkningerne hertil, som Forsyningstilsynet opkræver kommunalbestyrelsen for sine udgifter til, jf. lovens § 48 g, stk. 1, og som derfor vil skulle medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 15, nr. 5, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt betalingsforpligtelser for kommunalt indsamlet emballageaffald til forskudsvis dækning af planlagte investeringer, der vedrører emballageaffald, og som omfattes af regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen opgør omkostningerne særskilt til forskudsvis dækning af kommunalbestyrelsens planlagte investeringer på affaldsområdet vedrørende emballageaffald, og som skal medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer. Med planlagte investeringer menes her bl.a. investeringer i renovering af omlastepladser og genbrugspladser, indkøb af nyt materiel m.v.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen, kan fastsætte gebyr for administration af producentansvarsordningen efter denne bestemmelse fra den 31. december 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at selvom de udvidede producentansvar ikke får fuld virkning før den 1. oktober 2025, vil kommunalbestyrelsen allerede skulle varetage nødvendig administration med henblik på indfasning af det udvidede producentansvar for emballage og forberedelse til at kunne opkræve gebyrer herfor, fra den 31. december 2024. Det forventes, at der for perioden fra den 31. december 2024 til og med den 30. september 2025 vil blive fastsat gebyr for kommunalbestyrelsens varetagelse af opgaver, der vedrører emballageaffald, forbundet med planlægning og etablering af affaldsordninger, med indsamling, registrering og indberetning af oplysninger om indsamlingsordninger, med administration forbundet med fastsættelse og forberedelse til opkrævning af producentgebyrer samt med forskudsvis dækning af planlagte investeringer. Indregning af omkostning i denne periode ved kommunalbestyrelsens gebyrfastsættelse er en nødvendig forudsætning for, at ordningen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 2, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober 2025. Producenter vil modtage en konkret modydelse for gebyrtilsvaret for perioden fra den 31. december 2024 til og med den 30. september 2025.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 16, 1. pkt., at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr efter stk. 15, herunder regler om opgørelse af og baggrund for omkostninger og om digital indbetaling af gebyr, og om dokumentation for gebyrets sammensætning.

Forslaget indebærer, at miljøministeren bl.a. kan fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal opgøre de relevante omkostninger for indsamling, transport og behandling af emballageaffald m.v., om hvilke oplysninger om baggrund for omkostningerne kommunalbestyrelsen skal angive, om hvorledes producentgebyrernes sammensætning skal dokumenteres og i hvilket omfang, om digital indbetaling af gebyrerne samt hvornår og hvordan gebyrerne skal fastsættes og opkræves.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne måder, vil betalingen ikke kunne betragtes som gennemført.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen én gang årligt fastsætter og offentliggør producentgebyrer, samt at producentgebyrer skal opkræves samlet for alle omfattede affaldsordninger i et passende interval, for eksempel 2-4 gange årligt, således at producenter eller disses kollektive ordninger modtager gebyropkrævninger på samme tidspunkter på året med udgangspunkt i de fastsatte producentgebyrer.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte ét gebyr pr. affaldsordning, hvilket for eksempel vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte ét gebyr for indsamling af glasaffald indsamlet i en henteordning og ét gebyr for kombineret indsamling af plast- og metalaffald, såfremt indsamlingen sker kombineret i den samme affaldsspand. Kombineret indsamling af to eller flere affaldsfraktioner udgør én affaldsordning. Indsamling via en genbrugsplads er at betragte som én affaldsordning, og der skal således som udgangspunkt fastsættes ét gebyr for genbrugspladsordningen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen særskilt skal opgøre de nødvendige omkostninger til indsamling, transport og behandling af emballageaffald, herunder bl.a. omkostninger til planlægning, etablering, drift og administration af ordninger for emballageaffald. Omkostningerne vil skulle opgøres på baggrund af de samlede omkostninger til indsamling, transport og behandling af affald i de affaldsordninger, som er omfattede af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, og ved brug af fordelingsnøgler, fastlagt af miljøministeren i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte gebyrer for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af gebyrer for hver affaldsordning inkluderer en forholdsmæssig andel af eventuelle fællesomkostninger ud fra en rimelighedsbetragtning. Fællesomkostninger kan for eksempel være omkostninger til drift af en kommunal omlasteplads, som ikke specifikt kan henføres til én bestemt affaldsordning eller omkostninger til drift af en genbrugsplads, hvor for eksempel arealforbrug på pladsen, litervolumen eller vægt pr. affaldsfraktion kan medtages ved kommunalbestyrelsens fastsættelse og opgørelse af omkostninger for emballageaffald. Det vil i medfør af det foreslåede være muligt at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgørelse af og fordeling af fællesomkostninger, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

Det er hensigten at fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal opdele omkostningerne til hver affaldsfraktion og opkræve disse separat fra de forskellige producenter eller disses kollektive ordninger. Dette vil gælde i tilfælde af, at en affaldsordning, hvor to eller flere affaldsfraktioner, der indsamles kombineret, bliver tildelt to eller flere forskellige producenter eller disses kollektive ordninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at omkostninger til håndtering af emballageaffald opgøres på baggrund af de samlede faktiske omkostninger til de respektive affaldsordninger, som opdeles efter faste fordelingsnøgler, der angiver andelen af emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor emballageaffaldet indsamles af kommunalbestyrelsen sammen med andet affald.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved gebyrfastsættelsen ud fra hvile-i-sig-selv-princippet fraregner eventuelle indtægter fra salg af sekundære råvarer gældende for de affaldsordninger, hvor kommunalbestyrelsen udover indsamling også forpligtes til at varetage den videre transport og behandling, jf. regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil, om ministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan forpligtes til at foranstalte indsamling, transport og behandling af emballageaffald på producentens regning. Bestemmelsen medvirker således til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, hvoraf det fremgår, at der skal tages hensyn til sådanne eventuelle indtægter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., om ministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om opgørelse af omkostninger og om procedurer for betaling af omkostninger og dokumentation herfor, herunder brug af fordelingsnøgler.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 9 p, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, fastsætter regler om, at omkostninger til emballageaffald skal opgøres på baggrund af faste fordelingsnøgler for andelen af emballageaffald i de affaldsfraktioner, hvor emballageaffaldet indsamles af de affaldsproducerende virksomheder henholdsvis kommunalbestyrelsen sammen med andet affald, der ikke er emballageaffald. Det er således hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat faste fordelingsnøgler for kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald, der i indsamlingen sammenblandes med husholdningsaffaldet, som kommunalbestyrelsen skal benytte ved fastsættelse af producentgebyrer.

For kommunalt indsamlet affald, der indsamles via husstandsnære indsamlingsordninger, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, forventes det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for affaldsfraktionerne plast-, glas-, metal-, pap-, papir- og mad- og drikkekartonaffald samt kombineret indsamling af disse fraktioner (for eksempel sammenblandet plast- og metalaffald). Det forventes desuden, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle for emballageaffald, der skal sorteres som restaffald. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat en fordelingsnøgle for husstandsnært indsamlet emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald, når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag.

For kommunalt indsamlet affald, herunder husholdningsaffald og erhvervsaffald sammenblandet med dette, der indsamles via bringeordninger (genbrugspladser), forventes det, at der vil blive fastsat fordelingsnøgler for papir-, pap- og glasaffald, for plastaffald, der indsamles som husstandsnært indsamlet plastaffald, indetræaffald og emballageaffald, der skal sorteres som farligt affald. Det er hensigten, at der ligeledes vil blive fastsat fordelingsnøgler for plastemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet plast, samt metalemballageaffald, der er indsamlet via bringeordninger (genbrugspladser), når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag.

Det er desuden hensigten, at de faste fordelingsnøgler vil blive fastsat på baggrund af analyser af fysiske affaldsfraktioner, med udgangspunkt i et antal stikprøver, som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen af emballageaffald i en given affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, i første omgang vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af producentgebyrer ikke skal medtage omkostninger til emballageaffald, der sorteres som farligt affald, i de husstandsnære kommunale indsamlingsordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil. Dette har baggrund i manglende data om fordelingen af emballageaffald og ikkeemballageaffald i denne affaldsfraktion. Når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fastsætte fordelingsnøgler for denne affaldsfraktion, vil der blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve producentgebyrer for denne affaldsfraktion.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler, om at det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og opkræve producentgebyrer for plastemballageaffald, der ikke indsamles som husstandsnært indsamlet plastaffald, samt metalemballageaffald, når disse affaldsfraktioner indsamles i bringeordninger (genbrugspladser), at kommunalbestyrelsen selv har fastsat retvisende fordelingsnøgler for andelen af emballageaffald og ikkeemballageaffald i disse fraktioner. Når der er tilvejebragt data til at kunne fastsætte fordelingsnøgler for disse fraktioner, er det hensigten at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens brug af disse ved fastsættelsen af producentgebyr, jf. det foreslåede § 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende det foreslåede § 9 p, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og bemærkningerne hertil, om fordeling og opgørelse af omkostninger.

Det er desuden hensigten, at der på sigt fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostninger til emballageaffald ud fra et fastsat serviceniveau, når der fastsættes regler herom i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Med det foreslåede bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal dokumentere, hvordan gebyrer efter det foreslåede stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil, er opgjort og sammensat i forbindelse med fastsættelsen heraf. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler, om at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en særskilt opgørelse over de omkostninger, der ligger til grund for fastsættelsen af gebyrerne, samt årligt at rapportere om baggrunden for omkostninger. Rapporteringen om baggrunden for omkostninger til affaldsindsamling forventes blandt andet at skulle indeholde oplysninger om kommunalbestyrelsens eksisterende serviceniveau for husstandsnær affaldsindsamling af affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, og hvordan kommunalbestyrelsen har arbejdet med at sikre omkostningseffektivitet i indsamlingen efter grundsætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det er hensigten i forbindelse med ovenstående at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen årligt skal rapportere til Miljøstyrelsen om kommunalbestyrelsens aktuelle serviceniveau. Dette med henblik på at etablere et forbedret datagrundlag til at kunne fastsætte et serviceniveau for kommunalbestyrelsens indsamling af emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det er hensigten, at fastsætte regler om, at rapporteringen skal ske ved brug af en skabelon, samt at rapporteringen skal foreligge første gang i slutningen af 2025. Dette med henblik på hurtigst muligt at kunne fastsætte et serviceniveau i overensstemmelse med den politiske aftale.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i rapporteringen om aktuelt serviceniveau ligeledes beskriver deres arbejde med omkostningseffektivitet, herunder hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at affaldsordningerne tilrettelægges omkostningseffektivt, i overensstemmelse med grundsætningen om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det vil bl.a. bidrage til at kunne sikre, at det på sigt fastsatte serviceniveau afspejler de mest omkostningseffektive løsninger.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en opgørelse af de omkostninger, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af producentgebyrer. Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal anvende en skabelon opgørelsen af omkostninger, som blandt andet vil angå kommunale investeringer og eventuelle afskrivningsperioder.

Når der er fastsat et serviceniveau i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 3, 4. pkt., som bliver til stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, er det endvidere hensigten at fastsætte regler om, at den årlige rapport skal indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen har forholdt sig til det fastsatte serviceniveau.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.

Bestemmelsen giver mulighed for at gennemføre dele af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra c, om at omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

Det følger af det foreslåede § 9 p, stk. 16, 2. pkt. , at miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af dokumentation for gebyrets sammensætning på kommunalbestyrelsens hjemmeside, og om indsendelse af dokumentation til ministeren og formatet herfor.

Forslaget indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dokumentation for, hvordan gebyrer efter det foreslåede stk. 15 er opgjort og sammensat i forbindelse med fastsættelsen og opkrævningen heraf, herunder baggrunden for de medtagne omkostninger.

Det er hensigten at fastsætte regler om at den ovenfor beskrevne opgørelse over omkostninger og rapportering, om kommunalbestyrelsens aktuelle serviceniveau og om, hvordan der er arbejdet med omkostningseffektivitet, offentliggøres på kommunalbestyrelsens hjemmeside og indsendes til Miljøstyrelsen i et bestemt format, der angives på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ifølge det foreslåede stk. 17 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 15 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Den gældende bestemmelse om betaling af gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven, jf. § 88, har ikke tilstrækkelig klarhed til at rumme, at administrative opgaver i regi af det udvidede producentansvar for emballage kan finansieres af producenter ved gebyrbetaling.

Det foreslås derfor at indsætte nyt stk. 18, nr. 1-3 , som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af miljøministerens omkostninger forbundet med administration af det udvidede producentansvar for emballage, herunder omkostninger forbundet med følgende: 1) opgørelse af andelen af emballageaffald i indsamlet affald fordelt på affaldsfraktioner, 2) sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrørende producentansvar for emballage, og 3) oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af stk. 11.

Ifølge det foreslåede stk. 18 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til miljøministeren til dækning af ministerens omkostninger forbundet med administration af det udvidede producentansvar for emballage.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 18, nr. 1 , indebærer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter skal betale gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med opgørelse af andelen af emballageaffald i affaldsfraktioner, herunder hvor relevant fordelt på forskellige brancher, hvor affaldsproducerende virksomheder genererer emballageaffald. Formålet med at opgøre andelen af emballageaffald i affaldsfraktioner er at kunne udarbejde og løbende opdatere de fordelingsnøgler, som kommunalbestyrelsen, producenter eller disses kollektive ordninger skal anvende til at fastlægge de omkostninger, som producenter skal afholde til indsamling, transport og behandling af emballageaffald, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og den nærmere udmøntning heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og det foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Omkostninger til opgørelsen af andelen af emballageaffald i affaldsfraktioner kan omfatte analyser af fysiske affaldsfraktioner ved et antal stikprøver, som kan danne grundlag for generelle antagelser om andelen af emballageaffald i en given affaldsfraktion. Omkostninger til opgørelsen kan ligeledes omfatte skrivebordsanalyser, hvor mængden af emballageaffald i en given fraktion fastlægges ud fra data om, hvilke emballager en virksomhed eller borger typisk køber, og hvor meget emballageaffald dette vil generere.

Særligt for emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder forventes det, at omkostninger til opgørelse af andelen af emballageaffald vil omfatte analyser af de samme affaldsfraktioner fordelt efter brancher, idet sammensætningen af en affaldsfraktion kan være forskellig alt efter om der er tale om eksempelvis et hotel eller en produktionsvirksomhed.

Det forventes, at opgaven med at udarbejde affaldsanalyser vil blive delegeret til Miljøstyrelsen, som enten selv vil gennemføre affaldsanalyserne eller indgå aftale med en privat rådgiver herom. Omkostningerne til opgørelsen kan derfor også omfatte Miljøstyrelsens omkostninger til private rådgivere, planlægning af, hvilke analyser der skal sættes i værk m.v.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 18, nr. 2 , indebærer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg vedrørende producentansvar for emballage.

Formålet med at nedsætte rådgivende udvalg er at kunne inddrage relevant viden fra repræsentanter fra for eksempel kollektive ordninger og erhvervsorganisationer med henblik på at kvalificere og opdatere beregningsmetoder og nøgletal for affaldsbehandling, jf. det foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., og den nærmere udmøntning heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og det foreslåede § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Omkostninger til sekretariatsbetjening af rådgivende udvalg kan omfatte selve sekretariatsbetjeningen med afholdelse og opfølgning på møder, samt tilvejebringelse af det faglige grundlag for beregningsmetoder, herunder at indkøbe konsulentbistand og evt. tilkøbe adgang til de udvalgte indekser for afsætningspriser for genanvendte materialer.

Det forventes, at opgaven med at varetage sekretariatsfunktioner vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 18, nr. 3, indebærer, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter eller disses kollektive ordninger betaler gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger til udarbejdelse af oplysningstiltag efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 p, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vedrørende at miljøministeren fastsætter regler om, at ministeren for producenternes regning varetager visse oplysningsforpligtelser målrettet brugere af emballage.

Omkostningerne til oplysningstiltag vil bl.a. kunne omfatte udarbejdelse af informationsmateriale, kampagneindsatser via sociale medier eller øvrige landsdækkende medier og øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald af fiskeredskaber, der indeholder plast, samt administration forbundet hermed.

Opregningen af opgaver i de foreslåede § 9 p, stk. 18, nr. 1-3, er ikke udtømmende, hvorfor bemyndigelsen også kan anvendes til at fastsætte regler om gebyrfinansiering af øvrige administrative opgaver vedrørende udvidet producentansvar for emballage. Det forventes, at bemyndigelsen også vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsens behandling af klager over afgørelser truffet af den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvar) gebyrfinansieres, såfremt bemyndigelsen i den gældende § 9 ø, stk. 1, udnyttes, hvorefter en privat organisation kan få delegeret kompetence til at træffe afgørelser, som er omfattet af klageadgang til ministeren, jf. § 9 ø, stk. 3.

Omkostningerne til klagesagsbehandlingen vil blive fastsat i henhold til Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse, hvilket omfatter direkte omkostninger i form af for eksempel lønomkostninger samt indirekte omkostninger, herunder fællesomkostninger. De samlede omkostninger til klagesagsbehandlingen fordeles herefter forholdsmæssigt på de tilmeldte producenter ud fra markedsførte mængder inden for et kalenderår. I det første år vil opgørelsen af gebyret basere sig på et estimat over antallet af klagesager og den forventede tid, der vil blive brugt på sagsbehandlingen m.v.

Det forudsættes, at også omkostningerne til administration af gebyret, herunder navnlig oprettelse og løbende udsendelse af fakturaer vil kunne indgå i gebyropgørelsen.

De foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 18, finder tilsvarende anvendelse på producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det udskudte virkningstidspunkt for § 9 p, stk. 1, og § 9 s, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, stk. 5, er ikke til hinder for, at miljøministeren kan opkræve gebyr for administration og oplysningstiltag efter denne bestemmelse fra den 31. december 2024, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Det skyldes, at selvom de udvidede producentansvar ikke får fuld virkning før den 1. oktober 2025, vil miljøministeren allerede skulle varetage nødvendig administration, med henblik på indfasning af de udvidede producentansvar og opkræve gebyrer herfor, fra den 31. december 2024. Det forventes, at der i perioden fra den 31. december 2024 til og med den 30. september 2025 vil blive fastsat og opkrævet gebyr for Miljøstyrelsens omkostninger forbundet med opgørelsen af andelen af emballageaffald i indsamlet affald fordelt på affaldsfraktioner, sekretariatsbetjening af visse rådgivende udvalg og klagesagsbehandling som ovenfor beskrevet. Gebyropkrævning i denne periode er en nødvendig forudsætning for, at ordningen som sådan, jf. § 9 p, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 2, og § 9 s, stk. 1, vil kunne få virkning fra og med den 1. oktober 2025. Producenter vil modtage en konkret modydelse for gebyrtilsvaret i perioden fra den 31. december 2024 til og med den 30. september 2025.

Det følger af det foreslåede § 9 p , stk. 19, nr. 1-2 , at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter af emballager af engangsplast eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med følgende: 1) Oprydning af henkastet affald fra emballager af engangsplast og håndtering heraf, og 2) Indsamling af affald fra emballager af engangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og håndtering heraf.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med bl.a. opfyldelse af oplysningsforpligtelser i forbindelse med emballageaffald og oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald fra emballage af engangsplast.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., er udnyttet til at fastsætte regler om gebyrbetaling i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter. Reglerne omfatter en pligt for producenter af visse emballager af engangsplast (fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbæreposer) til at betale et gebyr pr. type emballage af engangsplast til Miljøstyrelsen til dækning af omkostninger ved kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders oprydning af henkastet affald, den efterfølgende transport og behandling heraf samt omkostninger ved kommunalbestyrelsers og statslige myndigheders indsamling af affald fra emballager af engangsplast, der er kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf og den efterfølgende transport og behandling heraf. Bekendtgørelsens gebyrbestemmelser træder i kraft den 31. december 2024.

Der er ikke efter den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt. tilstrækkelig klar hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrbetaling for myndighedsvaretagelse af oprydningsforpligtelser og oplysningsforpligtelser i forbindelse med affald af emballage af engangsplast.

Det foreslås derfor i stk. 19, nr. 1 , at miljøministeren vil skulle fastsætte regler om, at producenter skal betale gebyr til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med myndighedernes oprydning af henkastet affald fra emballager af engangsplast og håndtering heraf.

Det foreslås videre i stk. 19, nr. 2 , at miljøministeren endvidere vil skulle fastsætte regler om, at producenter skal betale gebyr til dækning af de faktiske omkostninger til offentlige myndigheders indsamling af affald fra emballage af engangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og håndtering heraf.

De foreslåede bemyndigelser indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af kravene i engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter producenter af visse emballager af engangsplast skal afholde omkostninger ved oprydning af henkastet affald forårsaget af disse produkter, og indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer. Forslaget viderefører gældende ret, idet det dog tydeliggør på lovniveau, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer, som skal betales af producenter af emballager af engangsplast, til dækning af de omkostninger, som offentlige myndigheder har til renhold i det offentlige rum, jf. det foreslåede stk. 19, nr. 1 og 2.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt nogen ændring af den hidtidige retstilstand for så vidt angår den gældende § 9 p, stk. 3, 1. pkt., hvorfor den foreslåede bestemmelse fortsat udgør hjemmel til at implementere engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 2.

Det følger af det foreslåede stk. 20, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af stk. 18 og 19, herunder regler om gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse, om pris- og lønindeksregulering heraf og om digital indbetaling af gebyret.

Fastsættelse af gebyrer for oprydningsforpligtelser vil som på nuværende tidspunkt skulle ske på baggrund af eksterne rapporter med kortlægning af kommunalbestyrelsers, Naturstyrelsens og Vejdirektoratets omkostninger til renhold og oprydning samt affaldsanalyser af henkastede og indsamlede mængder affald af de omfattede emballager af engangsplast. Det vil også fremover være en forudsætning, at der hvert tredje år foretages sådanne affaldsanalyser over de henkastede og indsamlede mængder affald fra de enkelte emballager af engangsplast samt opgørelser over kommunalbestyrelsers og andre offentlige myndigheders omkostninger til renhold. Affaldsanalyser og opgørelser vil som på nuværende tidspunkt fortsat inkludere både land- og bykommuner. Det er fortsat hensigten, at interessenter inddrages i forbindelse med affaldsanalyser og i nødvendigt omfang også frivillige organisationer, der har erfaring med oprydning i naturen. Herudover er det fortsat hensigten, at der hvert år foretages stikprøvevise opgørelser hos udvalgte kommuner og de andre offentlige myndigheder over disses omkostninger til renhold. Der vil dog være et vist rimeligt skøn forbundet med at fastsætte de eksakte omkostninger til de offentlige myndigheders renhold af affald fra de omfattede emballager af engangsplast og de enkelte emballagetypers andel heraf, idet der ikke foretages særskilt oprydning og indsamling af emballager af engangsplast, herunder forskellige former for emballage af engangsplast.

Da der er stor forskel på behovet for renhold i kommunerne, og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejrforhold og sæsonprægede aktiviteter vil affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger til renhold baseres på det generelle aktivitetsniveau vedrørende renhold i det offentlige rum, som finder sted på tidspunktet for affaldsanalyser og opgørelser.

Gebyrindtægter forbundet med gebyrordningen vil som efter gældende ret blive allokeret til de offentlige myndigheder, der varetager opgaven med renhold. Den andel af gebyrindtægterne, der vedrører statens omkostninger til renhold bevilges til Naturstyrelsen og Vejdirektoratet og vil på den baggrund tilfalde råderummet, mens den andel af gebyrindtægterne, der vedrører kommunalbestyrelsernes omkostninger, allokeres til disse på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip. En fordeling på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip betyder dog, at de midler, der allokeres til den enkelte kommunalbestyrelse, ikke nødvendigvis svarer til den enkelte kommunes faktiske omkostninger til renhold, da der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem principperne for fordeling og den enkelte kommunes faktiske omkostninger til renhold.

Ud over omkostninger til oprydning og renhold er det hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse også skal dække omkostninger til udførelse af affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oprydning m.v. til brug for fastsættelse af gebyrer. Det forudsættes desuden, at også omkostningerne til administration af gebyret, herunder navnlig oprettelse og løbende udsendelse af fakturaer vil kunne indgå i gebyropgørelsen. Miljøministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostninger til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fakturering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende udsendelse af fakturaer.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om betalingsperiode og regler om, at gebyrer opkræves på baggrund af de oplysninger, som producenten har indberettet til producentregistret, jf. de gældende bestemmelser i § 9 p, stk. 11, der med dette lovforslag bliver stk. 12, og § 9 æ, stk. 1 og 2, dvs. oplysninger om mængde og type af emballage af engangsplast, der er markedsført.

Det er hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 19 fortsat vil blive differentieret efter typen af det engangsplastprodukt (fødevarebeholdere, indpakningsposer- og folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre og letvægtsplastbæreposer), der markedsføres, hvis dette er nødvendigt for at gebyret afspejler den enkelte produktkategoris andel af omkostningerne i gebyrordningen. Gebyret kan for eksempel fastsættes som et gennemsnitsgebyr pr. stk. eller pr. kg markedsført emballage af engangsplast.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyret forstås, at såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent, ikke kan opgøres på baggrund af producentens oplysninger om markedsførte mængder indgivet efter regler fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 11, der bliver stk. 12, så kan gebyrets størrelse fastsættes på baggrund af for eksempel et gennemsnit af producentens tidligere afgivne oplysninger om markedsførte mængder. Muligheden for skønsmæssig fastsættelse af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at producenter ikke omgår betalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte oplysninger.

Fastsættelse af gebyrstørrelse efter det foreslåede stk. 19 bør desuden kunne ske under hensyntagen til den almindelige pris- og lønudvikling, så underfinansiering undgås. Det er derfor hensigten, at der fastsættes regler om, at gebyrer fastsat efter stk. 19, reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 80, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyr efter de foreslåede stk. 18 og stk. 19, til Miljøstyrelsen. Det er ligeledes hensigten, at miljøministeren vil udstede regler om, at Miljøstyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyr ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i stk. 19 og stk. 20 finder tilsvarende anvendelse på producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

De foreslåede bestemmelser i stk. 18, nr. 3, 19 og 20 sammenholdt med den forventede udmøntning skal sikre fortsat gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1 og 2, der indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at producenter af de ovenfor nævnte emballager af engangsplast afholder omkostningerne til renhold og oprydning, samt de oplysningsforpligtelser, der følger af artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Det følger af gældende § 9 p, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtelserne i stk. 1. Det følger endvidere af samme bestemmelses 2. pkt., at ministeren herunder kan fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter undtages fra visse forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af emballage, som den pågældende producent eller importør har markedsført som del af et emballeret produkt, og affald heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 2. pkt., er udnyttet i bekendtgørelse nr. 466 af 16. maj 2024 om registrering og indberetning af emballage (herefter benævnt emballageregisterbekendtgørelsen), hvorefter en producent under visse forudsætninger kan undtages fra visse registreringsforpligtelser.

Det forslås med ændringen af § 9 p, stk. 2, 2. pkt ., at »og importører af emballerede produkter«, »eller importør« og »som del af et emballeret produkt, og affald heraf« udgår af § 9 p, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed producentansvaret for emballage påhviler producenter af emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

De foreslåede ændringer indebærer således, at bemyndigelsen for miljøministeren i § 9 p, stk. 2, 2. pkt., til at fastsætte regler om, at producenter af emballage undtages fra visse forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af emballage, som den pågældende producent har markedsført, ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse, tilpasses det foreslåede nye producentbegreb i stk. 1. For nærmere om ændringerne henvises til producentbegrebet i den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Det er ikke forventningen, at der er behov for at tilpasse bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 9 p, stk. 3, 2. pkt.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 7, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af emballageaffald, forudsat at producenten eller importøren registrerer aftalen i producentregisteret, jf. § 9 æ.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 7, er ikke udnyttet.

Det foreslås at ophæve § 9 p, stk. 7 , da det ikke er hensigten at fastsætte regler om mulighed for at aftale at overdrage forpligtigelsen til håndtering af emballageaffald.

Virkningen heraf vil være, at det, hvis der på sigt ikke fastsættes regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2,

1. pkt., om at affaldsproducerende virksomheder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for emballageproducentens regning, ikke længere vil være muligt for miljøministeren at fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af emballageaffald. Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, giver dog mulighed for at fastsætte regler om, at emballageaffaldsproducerende virksomheder skal foranstalte særskilt indsamling, transport eller behandling af emballageaffald for emballageproducenternes regning, og erstatter således i et vist omfang § 9 p, stk. 7, der foreslås ophævet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 11, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om 1) mængde og kategorier af emballage, der er markedsført som del af et emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, 2) den eksporterede mængde emballageaffald og 3) hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk. 1.

Den gældende § 9 p, stk. 11, er udnyttet i emballageregisterbekendtgørelsen, hvori er fastsat, hvilke oplysninger om markedsførte mængder, som producenter omfattet af producentansvarsforpligtelserne for emballage, skal indberette til producentregistret. Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 11, er endvidere udnyttet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives ved registrering af producenter i producentregistret med ikrafttrædelse 1. oktober 2024 samt til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om mængde og kategori af markedsførte engangsplastprodukter med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Med den foreslåede ændring af 9 p, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »og importørers« til: »eller disses kollektive ordninger«, og i nr. 1 udgår »som en del af et emballeret produkt«.

Den foreslåede ændring, hvorved »og importørers« ændres til »eller disses kollektive ordninger« vil dels skulle ses i sammenhæng med den gældende bemyndigelse for miljøministeren i § 9 z, stk. 2, til at fastsætte regler om, at bl.a. oplysningsforpligtelser efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 11, der bliver stk. 12, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Dels med den foreslåede § 9 z, stk. 3, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligtig opfyldelse af bl.a. visse oplysningspligter, herunder fastsat efter § 9 p, stk. 11, der bliver stk. 12, gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren i regler vil kunne fastsætte pligt for producenter eller disses kollektive ordninger til at give oplysninger om forhold omfattet af stk. 11, nr. 1-3, der bliver stk. 12, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere at »importørers« udgår af stk. 11, og at »som en del af et emballeret produkt« udgår i nr. 1. Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler producenter af emballage, og hvem, der skal anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producent-begrebet henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger om markedsførte mængder, som producenter omfattet af producentansvarsforpligtelserne for emballage, skal indberette til producentregistret, hvilke oplysninger, der skal afgives ved registrering af producenter i producentregistret samt til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om mængde og kategori af markedsførte engangsplastprodukter.

Der forventes med hjemmel i § 9 p, stk. 12, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 4, fastsætter miljøministeren regler om opgørelse af mængden af emballage, der markedsføres af producenter eller importører som del af et emballeret produkt, herunder om beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 4, er udnyttet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter, til at fastsætte regler om opgørelse af om mængden af visse emballager af engangsplast med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Med den foreslåede ændring af § 9 p, stk. 4, der bliver § 9 p, stk. 5, udgår »eller importører som del af et emballeret produkt«. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvormed producentansvaret påhviler producenter af emballage. Hvem der nærmere er omfattet af producentansvarsforpligtelserne fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet henvises til den foreslåede § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Miljøbeskyttelseslovens gældende § 9 p, stk. 6, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter og importører, som er etableret i Danmark, og som sælger emballager af engangsplast i en anden EU-medlemsstat, hvor producenten eller importøren ikke er etableret, skal udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler producenten eller importøren i henhold til den pågældende medlemsstats ordning for udvidet producentansvar.

Den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 6, er udnyttet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter til at fastsætte regler om udnævnelse af en bemyndiget repræsentant med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Det foreslås med ændringen af § 9 p, stk. 6, der bliver stk. 9, at »og importører« udgår og »eller importøren« udgår to steder.

Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler producenter af emballage, og hvem, der vil skulle anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1 ovenfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, der bliver stk. 9, har til formål at gennemføre artikel 8, stk. 7, i engangsplastdirektivet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive anvendt til at fastsætte regler om udnævnelse af en bemyndiget repræsentant.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 8, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af emballageaffald og pligt til at gøre oplysninger om producentens eller importørens opfyldelse af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 8, er ikke udnyttet.

Med den foreslåede ændring af § 9 p, stk. 8 , der bliver stk. 10, ændres »og importørers« til »eller disses kollektives ordningers« og »importørens« ændres til »dennes kollektive ordnings«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 9 z, stk. 2, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at oplysningsforpligtelser fastsat i medfør af bl.a. § 9 p, stk. 8, der bliver stk. 10, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligtig opfyldelse af visse oplysningsforpligtelser gennem deltagelse i en kollektiv ordning, herunder efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 8, der bliver stk. 10. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

Den foreslåede ændring indebærer således, at miljøministeren vil kunne fastsætte pligt for producenter eller disses kollektive ordninger til at opfylde nærmere fastsatte mål for håndtering af emballageaffald og pligt til at gøre oplysninger om producentens eller dennes kollektive ordnings opfyldelse af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Bestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 10, muliggør gennemførelse af affaldsdirektivets minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led.

Med den foreslåede ændring udgår »importør« af bestemmelsen. Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret for emballage påhviler producenter af emballage, og hvem, der vil skulle anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne, fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er som hidtil hensigten, at affaldshåndteringsmål vil blive fastsat med udgangspunkt i emballagedirektivets artikel 6. Dog forventes det, at målene vil blive fastsat som minimumskrav til reel genanvendelse. Hensigten er at fastsætte regler, der forpligter den enkelte producent eller dennes kollektive ordning til at opfylde nærmere fastsatte affaldshåndteringsmål, der er relevante for den konkrete affaldshåndtering i henholdsvis emballagedirektivets artikel 6 og affaldsdirektivets artikel 11.

Det er endvidere hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat nærmere pligter for producenter eller disses kollektive ordninger til at gøre oplysninger om den enkelte producents opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængelige. Det er hensigten, at denne pligt indføres for de kollektive ordninger.

Oplysningerne, der skal gøres offentligt tilgængelige af producenter eller disses kollektive ordninger, skal omfatte opfyldelsen af de affaldshåndteringsmål for emballageaffald, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, og som skal afspejle de affaldsmål, der fremgår af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage. De kvantitative mål er både de mål, der er fastlagt i henholdsvis affaldsdirektivet og emballagedirektivet, jf. ovenfor, samt øvrige kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage, jf. ordlyden i affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Der forventes med hjemmel i § 9 p, stk. 10, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 9, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage. Bestemmelsen bemyndiger endvidere miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af det markedsførte produkts emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 9, er ikke udnyttet.

Det foreslås, at ophæve § 9 p, stk. 9 , da det ikke er hensigten at fastsætte regler om pligt til at påføre mærkning af emballage. Det er forventningen, at den kommende emballageforordning vil harmonisere krav til mærkning af emballage. For mere om forventet indhold af kommende emballageforordning se pkt. 3.1.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 p, stk. 12, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 7 og 9-11, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 9 p, stk. 12, er ikke udnyttet.

Det foreslås at nyaffatte § 9 p, stk. 12 , der bliver stk. 13.

Med den foreslåede § 9 p, stk. 12 , der bliver stk. 13, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om producenters eller disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om indsamling, transport og behandling af emballageaffald og afholdelse af omkostninger forbundet hermed til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 3, 4, 11 og 12, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 9 p, stk. 12, udvides, således at ministeren ikke alene kan fastsætte regler om pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger, men også mere bredt oplysninger og dokumentation om producentens indsamling, transport og behandling af emballageaffald og opfyldelse af betalingsforpligtelser forbundet hermed, når producenter både har et organisatorisk og et finansielt ansvar, men også når producenter alene har et finansielt ansvar.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse for eksempel kunne fastsættes regler om, at producenter skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, hvor affaldsindehavere kan aflevere deres emballageaffald, hvordan dette oplyses for affaldsindehavere, og hvor og hvorledes emballageaffald håndteres og genanvendes, herunder hvorledes det er sikret, at fastsatte mål for affaldshåndtering opnås. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at producenter skal oplyse, hvorledes de afholder nødvendige omkostninger efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder hvor mange tons affald, der er betalt for, fordelt på affaldsfraktioner, og om de har afvist at afholde omkostninger i konkrete tilfælde m.v. Der vil endvidere som hidtil kunne fastsættes krav om, at oplysningerne dokumenteres.

Det er ikke hensigten, at producenter skal tilvejebringe oplysninger og dokumentation om indsamling, transport og behandling af emballageaffald, som foranstaltes af kommunalbestyrelsen eller af affaldsproducerende virksomheder efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9 p, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, da det organisatoriske ansvar herved er overdraget til kommunalbestyrelsen eller affaldsproducerende virksomheder.

Det foreslås med bestemmelsen, at pligten til at afgive oplysninger også kan pålægges producentens kollektive ordning. Dette skyldes at producentansvaret kan opfyldes gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1, ligesom miljøministeren efter § 9 z, stk. 2, kan fastsætte regler om, at visse oplysningsforpligtelser kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Med den foreslåede § 9 z, stk. 3, bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om producenters pligt til medlemskab af en kollektiv ordning. Det er hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes, så det i praksis vil være kollektive ordninger, der varetager dele af det organisatoriske ansvar og det finansielle ansvar på vegne af producenter. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 9 z, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.

Med nyaffattelsen af den foreslåede § 9 p, stk. 12, der bliver stk. 13, udgår »af en hver art« og »kilo« erstattes af »tons«. Der tilsigtes hermed ikke en indholdsmæssig ændring af retstilstanden. Endvidere udgår »importør«. Dette er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, hvorefter producentansvaret påhviler producenter af emballage, og hvem, der skal anses for omfattet af producentansvarsforpligtelserne, fastsættes i regler efter § 9 p, stk. 2, der bliver stk. 3. For nærmere om producentbegrebet henvises til bemærkningerne til § 9 p, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at gennemføre affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende påbudsbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 å, hvorefter ministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelserne til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive fastsat regler om producenters eller disses kollektive ordningers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation.

Der forventes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 13, at blive fastsat regler i bekendtgørelse med ikrafttrædelse 31. december 2024.

Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 s vedrører udvidet producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne i § 9 s, at disse har til formål at implementere og muliggøre implementering af artikel 8 i engangsplastdirektivet for så vidt angår udvidet producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 179 som fremsat, side 54.

Det følger af § 9 s, stk. 1, at producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 44 og § 45, stk. 2.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 9 s, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast undtages fra visse forpligtelser efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som den pågældende producent eller importør har markedsført, og affald heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Efter lovens § 9 s, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings-, oprydnings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast. Endvidere skal ministeren fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder procedurer herfor, til producenterne og importørerne, når drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast markedsføres uden for Danmark.

Efter lovens § 9 s, stk. 4, fastsætter miljøministeren regler om opgørelse af mængden af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der markedsføres af producenter og importører, herunder om beregning af markedsandelen, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret.

Efter lovens § 9 s, stk. 5, kan miljøministeren endvidere fastsætte regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører og det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde. Miljøministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om øvrige forhold vedrørende indsamling og sortering af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast.

Efter lovens § 9 s, stk. 6, fastsætter miljøministeren regler om, at producenter og importører, som er etableret i Danmark, og som sælger drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast i en anden EU-medlemsstat, hvor producenten eller importøren ikke er etableret, skal udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler producenten eller importøren i henhold til den pågældende medlemsstats ordning for udvidet producentansvar.

Efter lovens § 9 s, stk. 7, kan miljøministeren fastsætte regler om, at producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, forudsat at producenten eller importøren registrerer aftalen i producentregisteret.

Efter lovens § 9 s, stk. 8, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast og pligt til at gøre oplysninger om producentens eller importørens opfyldelse af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Efter lovens § 9 s, stk. 9, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast om særskilt tilbagetagning af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og bekæmpelse af henkastning af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast.

Efter lovens § 9 s, stk. 10, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategori af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, den eksporterede mængde af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, og hvorvidt forpligtelsen efter § 9 s, stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1.

Efter lovens § 9 s, stk. 11, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af § 9 s, stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 9 s, stk. 2, 7, 9 og 10, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Endeligt fastsætter miljøministeren efter lovens § 9 s, stk. 12, regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 8 gøres offentligt tilgængelige, og om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 9-11 skal afgives.

Bemyndigelsen i lovens § 9 s, stk. 10 er udnyttet til fastsættelse af regler i emballageregisterbekendtgørelsen, der bl.a. regulerer drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, vedrørende producenter og importørers pligt til registrering i producentregistret.

Endvidere er bestemmelserne i lovens § 9 s, stk. 3, 4, 6, 9, og 10, for så vidt angår producenter og importørers oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast udnyttet i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter, der har virkning fra 31. december 2024. Producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast skal efter bekendtgørelsen registrere sig i producentregistret og indberette markedsførte mængder samt afholde omkostninger dels til den kommunale og statslige oprydning af henkastet affald fra engangsplastprodukter, dels til visse oplysningstiltag.

De øvrige bemyndigelsesbestemmelser i § 9 s er ikke udnyttet.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 9 s, stk. 1, at producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning skal foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af affald heraf.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører producentansvaret for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, i den gældende § 9 s, stk. 1, med visse præciseringer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overensstemmelse med gældende ret, at producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, pålægges et udvidet producentansvar, hvorved der som udgangspunkt påhviler producenterne og importørerne et organisatorisk og et finansielt producentansvar, hvor de både skal foranstalte særskilt indsamling, transport og affaldsbehandling af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, og afholde omkostningerne forbundet hermed. Forpligtelsen omfatter affald fra såvel husholdninger som fra affaldsproducerende virksomheder.

Formålet med den foreslåede nyaffattelse er mere tekstnært at afspejle de producentansvarsforpligtelser, der følger af engangsplastdirektivets bestemmelser i artikel 8, jf. artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet, vedrørende udvidet producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage.

De ansvarlige efter engangsplastdirektivet er producenter som defineret i artikel 3, nr. 11, i engangsplastdirektivet. Heraf følger dels, at der ved producenter bl.a. forstås enhver fysisk og juridisk person, der er etableret i en medlemsstat, og som uanset den anvendte salgsteknik, herunder via aftaler om fjernsalg, professionelt fremstiller, påfylder, sælger eller importerer og i den pågældende medlemsstat markedsfører engangsplastprodukter og fyldte engangsplastprodukter, jf. artikel 3, nr. 11, litra a. Ved markedsføring forstås i overensstemmelse med engangsplastdirektivet første tilgængeliggørelse af et produkt på en medlemsstats marked, dvs. levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led i erhvervsvirksomhed hvad enten det sker mod eller uden vederlag, jf. artikel 3, nr. 6 og 7.

Ved producent forstås derudover enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, og som via fjernsalg direkte til private husstande eller andre brugere end private husstande professionelt i en anden medlemsstat sælger engangsplastprodukter, jf. artikel 3, nr. 11, litra b, i engangsplastdirektivet.

I overensstemmelse med engangsplastdirektivets definition af producent, jf. artikel 3, nr. 6, 7 og 11, ligger pligten i det udvidede producentansvar på den virksomhed, som er ansvarlig for den første tilgængeliggørelse (markedsføring) af et omfattet engangsplastprodukt på det danske marked. Derudover ligger pligten til udvidet producentsansvar hos udenlandske virksomheder som sælger de omfattede engangsplastprodukter i Danmark via fjernsalg. I den foreslåede bestemmelse er disse overordnet benævnt producenter og importører.

Det udvidede producentansvar afgrænses til produkter, der udgør engangsplastprodukter. Et engangsplastprodukt skal forstås som et produkt, der helt eller delvist er fremstillet af plast, og som ikke er udtænkt, designet eller markedsført med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive returneret til en producent til genpåfyldning eller genbrug til det samme formål, som det er blevet udtænkt til, jf. artikel 3, nr. 2. Det fremgår af engangsplastdirektivets artikel 3, nr. 1, at plast skal forstås et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5, i forordning (EF) 1907/2006, hvortil der kan være tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med undtagelse af naturlige polymer, der ikke er kemisk modificerede.

Den foreslåede ordning, hvorved forstås det foreslåede § 9 s, stk. 1, sammenholdt med det foreslåede § 9 s, stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor, og regler fastsat i medfør heraf, har ligesom den gældende § 9 s til formål at gennemføre det udvidede producentansvar for de specifikke engangsplastprodukter, der fremgår af afsnit I i engangsplastdirektivets bilag, del E. Det drejer sig om drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til tre liter, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker, herunder kapsler og låg til disse, men ikke drikkevarebeholdere af glas eller metal, der har kapsler eller låg af plast. Derudover drejer det sig om drikkebægre, herunder låg og kapsler til disse.

Engangsplastdirektivets definitioner vil som efter gældende ret blive gennemført i bekendtgørelsesform, hvor også reglerne om det udvidede producentansvar vil blive nærmere udmøntet.

Den foreslåede ordning omhandler alene den del af de ovenstående produkter, som ikke er emballage. Det drejer sig således om drikkevarebeholdere og drikkebægre, der sælges som et produkt i sig selv, og som altså ikke anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producent eller importør til brugeren eller forbrugeren eller præsentation af varer. Der er tale om produkter, der sælges ikke-påfyldte i supermarkeder m.v. med henblik på påfyldning og brug hjemme hos forbrugeren og i virksomheder, herunder for eksempel engangsglas, -krus og -kopper, der anvendes til at drikke af hos forbrugeren eller i en virksomhed, og som ikke anvendes til salg eller præsentation af et produkt.

Det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, indeholder en forpligtelse til at afholde de nødvendige omkostninger i forhold til håndtering af affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast. For nærmere om omkostningerne under producentansvaret henvises til bemærkningerne nedenfor til det foreslåede stk. 2. Producenterne skal opfylde forpligtelserne efter stk. 1 forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel. For nærmere om beregningen af markedsandelen henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Reglerne om udvidet producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, vil fortsat skulle sikre, at de omkostninger, der er relateret til indsamling af affald fra engangsplastprodukterne fra husholdningerne og til håndteringen heraf, dækkes af producenter og importører af disse produkter eller af en kollektiv ordning på deres vegne.

Med den foreslåede nyaffattelse udgår henvisningen til andre regler fastsat i medfør miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2. Der tilsigtes hermed ikke en indholdsmæssig ændring af retstilstanden. Bestemmelsen i § 9 s, stk. 1, vil efter den foreslåede ændring som udgangspunkt fortsat have forrang for regler udstedt i medfør af § 44 om håndtering af affald generelt og § 45, stk. 2, og regler udstedt i medfør heraf om kommunalbestyrelsens ansvar for håndtering af affald. Dog vil producentens organisatoriske ansvar kunne begrænses til et finansielt ansvar efter reglerne i det foreslåede i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., som i medfør af det foreslåede § 9 s, stk. 2, vil være tilsvarende gældende for det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage.

Ligeledes vil kommunalbestyrelsen fortsat kunne tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra affaldsproducerende virksomheder i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 49 d, stk. 2 og 3.

Det er hensigten, at organiseringen af affald fra affaldsproducerende virksomheder af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, skal følge de til enhver tid gældende regler for indsamling og håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald.

Som udgangspunkt omfatter forpligtelsen efter det foreslåede stk. 1 et ansvar for affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, som den pågældende importør eller producent selv har markedsført. Dog kan pligten også opfyldes gennem hel eller delvis tilbagetagning af tilsvarende affald fra andre producenter eller importører under en tildelingsordning, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 9 p, stk. 1.

Det afgørende for opfyldelse af et udvidet producentansvar er, at det er producentens eller importørens ansvar for egen regning at foranstalte indsamling og affaldshåndtering. Dette indebærer, at i det omfang producenten eller importøren ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske tilbagetagning, har producenten eller importøren initiativforpligtelsen til at indgå i en ordning, hvorved det pågældende affald håndteres. Det udvidede producentansvar kan opfyldes gennem en kollektiv ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gennemfører engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for produkter oplistet i direktivets bilag, del E, herunder drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, i overensstemmelse affaldsdirektivets artikel 8 og 8 a.

Det følger af det foreslåede § 9 s, stk. 2 , at bestemmelserne i lovens § 9 p, stk. 15 og 17, og regler fastsat i medfør af lovens § 9 p, stk. 2-14, 16 og 18-20, finder tilsvarende anvendelse på det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, jf. stk. 1.

Det foreslåede § 9 s, stk. 2, medfører for det første, at det foreslåede § 9 p, stk. 15, om at kommunalbestyrelsens fastsætter og opkræver gebyrer fra producenter eller disse kollektive ordninger og stk. 17 om afskæring af klageadgang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser efter det foreslåede stk. 15, finder direkte anvendelse på det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, hvorfor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler for det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, i medfør af § 9 p, stk. 3-14, 18 og 19. Der forventes således bl.a. fastsat regler om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af indsamlings-, transport-, behandlings-, oplysnings- og dataindberetningsforpligtelser (jf. stk. 4), om opgørelse og oplysningspligter vedr. mængden og kategorier m.v. af de markedsførte drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, herunder om eksporterede mængder og om hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning (jf. stk. 5, 12 og 14), om tildelingsordning m.v., herunder for betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens omkostninger, for kommunalt indsamlet husholdningsaffald og erhvervsaffald sammenblandet hermed (jf. stk. 6), om pligt til at overtage affald, der ikke er emballageaffald (jf. stk. 7), om betalingsforpligtelser til dækning af kommunalbestyrelsens eller de affaldsproducerende virksomheders indsamling, transport og behandling af affald fra erhverv (jf. stk. 8), om udnævnelse af repræsentant i forbindelse med salg i en anden EU-medlemsstat (jf. stk. 9), om opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald og om offentligt tilgængeliggørelse af oplysninger om målopfyldelse (jf. stk. 10 og 14), om oplysningspligt over for brugere af produkterne (jf. stk. 11 og 14), om oplysninger og dokumentation til brug for tilsynet med overholdelse af reglerne (jf. stk. 13), om gebyrbetaling til dækning af miljøministerens omkostninger forbundet med administration af det udvidede producentansvar (jf. stk. 18) og om gebyrbetaling til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oprydning og indsamling af affald (jf. stk. 19). Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om hvem, der er omfattet af forpligtelsen i stk. 1 (jf. stk. 3). For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7-19, og bemærkningerne til indsættelsen af § 9 p i miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 112 som fremsat, side 35-41.

Endvidere vil miljøministeren for det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage, kunne fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens gebyrfastsættelse og -opkrævning efter § 9 p, stk. 15, og om offentliggørelse m.v. af dokumentation for gebyrets sammensætning (jf. stk. 16) samt nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 18 og 19 (jf. stk. 20). For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, vedrørende disse bestemmelser.

Det er hensigten at de gældende bestemmelser om oprydningsansvar i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter, og som er en udmøntning af de gældende bemyndigelser i lovens § 9 s, stk. 3, 6, 9 og 10, om et oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, videreføres, men med hjemmel i det foreslåede i § 9 p, stk. 19.

Det foreslåede har ligesom de gældende bestemmelser i lovens § 9 s, stk. 2-12 til formål at gennemføre artikel 8, stk. 1 og 2, i engangsplastdirektivet, hvorefter medlemsstaterne skal etablere udvidede producentansvarsordninger samt et oprydningsansvar for alle engangsplastprodukter oplistet i direktivets bilag, del E, som markedsføres i medlemsstaten, i henhold til artikel 8 og 8 a i affaldsdirektivet.

Der er således ikke med de foreslåede ændringer af § 9 s tiltænkt en materiel ændring af regelgrundlaget for det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som ikke er emballage, herunder heller ikke for hjemmelgrundlaget for gennemførelse af bestemmelserne herom i artikel 8 i engangsplastdirektivet. Den foreslåede nyaffattelse har således alene til formål at forenkle regelfastsættelsen vedrørende udvidet producentansvar for drikkebægre og drikkevarebeholdere af engangsplast, der ikke er emballage, sammenholdt med regelfastsættelsen vedrørende udvidet producentansvar for drikkebægre og drikkevarebeholdere af engangsplast, der er emballage, og som reguleres i § 9 p, som foreslået ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-19.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 t vedrører udvidet producentansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det følger af § 9 t, stk. 1, 1. pkt., at producenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning skal afholde omkostninger forbundet med oprydning af henkastet affald fra sådanne produkter og håndtering heraf og oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald. Det følger af stk. 1, 2. pkt., at producenter og importører af filtre til tobaksvarer af engangsplast endvidere forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning skal afholde omkostninger forbundet med indsamling af affald heraf, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer.

Af § 9 t, stk. 3, 1. pkt., følger, at miljøministeren skal fastsætte regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af forpligtelsen i § 9 t, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 9 t, stk. 3, 1. pkt., er udnyttet til at fastsætte regler om gebyrbetaling i bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter. Reglerne omfatter en pligt for producenter af vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer af engangsplast til at betale et gebyr pr. type engangsplastprodukt til Miljøstyrelsen til dækning af omkostninger ved kommunalbestyrelsers og andre offentlige myndigheders oprydning af henkastet affald, den efterfølgende transport og behandling heraf, og Miljøstyrelsens oplysningstiltag med henblik på at reducere mængden af henkastet affald. For filtre til tobaksvarer af engangsplast, er det fastlagt, at gebyret også skal dække omkostninger til indsamling af affald, der er kasseret i offentlige indsamlingssystemer samt den efterfølgende transport og behandling heraf. Bekendtgørelsens gebyrbestemmelser træder i kraft den 31. december 2024, og afløser pr. denne dato gebyrbestemmelser fastsat i medfør af § 9 t, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1113 af 17. august 2023 om udvidet producentansvar for filtre til tobaksvarer, der er engangsplastprodukter, og som ophæves den 31. december 2024.

Der er ikke efter gældende ret tilstrækkelig klar hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrbetaling for myndighedsvaretagelse af oprydningsforpligtelser i forbindelse med affald af vådservietter, balloner og tobaksfiltre af engangsplast, af indsamlingsforpligtelser vedrørende tobaksfiltre af engangsplast og af oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt § 9 t, stk. 4, at miljøministeren fastsætter regler om, at producenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med den enkelte myndigheds oprydning, indsamling eller udførelse af oplysningstiltag i relation til affald af ovennævnte produkter, jf. nedenfor vedrørende hver af de foreslåede bestemmelser i stk. 4, nr. 1-3.

Det følger af det foreslåede stk. 4, nr. 1, at miljøministeren vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oprydning af henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast og håndtering heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 4, nr. 2, at miljøministeren endvidere vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med indsamling af affald fra filtre til tobaksvarer af engangsplast, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og håndtering heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 4, nr. 3, at miljøministeren endvidere vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at miljøministeren vil skulle fastsætte regler om, at producenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast skal betale et gebyr til dækning af offentlige myndigheders faktiske omkostninger forbundet med oprydning, indsamling og oplysningstiltag omfattet af det foreslåede stk. 4, nr. 1-3.

For så vidt angår gebyrbetaling for myndigheders varetagelse af oplysningstiltag i henhold til regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9 t, stk. 4, nr. 3, skal forslaget ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 9 t, stk. 6, der bliver stk. 8, der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at miljøministeren for producenternes eller importørernes regning eller at producenter og importører for egen regning skal oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

Forslaget viderefører gældende ret, idet det dog tydeliggøres på lovniveau, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer, som skal betales af producenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, til dækning af de omkostninger, som offentlige myndigheder har til oprydning, indsamling og oplysningstiltag.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt § 9 t, stk. 5 , at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse, opkrævning og indbetaling af gebyr efter regler fastsat i medfør af stk. 4, herunder regler om gebyrets størrelse og skønsmæssige fastsættelse, om pris- og lønindeksregulering heraf og om digital indbetaling af gebyret.

Fastsættelse af gebyrer for oprydningsforpligtelser vil som på nuværende tidspunkt skulle ske på baggrund af eksterne rapporter med kortlægning af kommunalbestyrelser, Naturstyrelsens og Vejdirektoratets omkostninger til renhold og oprydning, samt affaldsanalyser af henkastede og indsamlede mængder af affald fra de forskellige omfattede engangsplastprodukter.

Det vil også fremover være en forudsætning, at der hvert tredje år foretages sådanne affaldsanalyser over de henkastede og indsamlede mængder affald fra de enkelte engangsplastprodukter samt opgørelser over kommunalbestyrelses og andre offentlige myndigheders omkostninger til renhold. Affaldsanalyser og opgørelser vil som på nuværende tidspunkt fortsat inkludere både land- og bykommuner.

Det er fortsat hensigten, at interessenter inddrages i forbindelse med affaldsanalyser og i nødvendigt omfang også frivillige organisationer, der har erfaring med oprydning i naturen.

Herudover er det fortsat hensigten, at der hvert år foretages stikprøvevise opgørelser hos udvalgte kommuner og de andre offentlige myndigheder over disses omkostninger til renhold. Der vil dog være et vist rimeligt skøn forbundet med at fastsætte de eksakte omkostninger til de offentlige myndigheders renhold af affald fra de omfattede engangsplastprodukter og de enkelte produktkategoriers andel heraf, idet der ikke foretages særskilt oprydning og indsamling af de omfattede engangsplastprodukter.

Da der er stor forskel på behovet for renhold i kommunerne, og behovet ændrer sig i løbet af året bl.a. på grund af vejrforhold og sæsonprægede aktiviteter vil affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger til renhold baseres på det generelle aktivitetsniveau vedrørende renhold i det offentlige rum, som finder sted på tidspunktet for affaldsanalyser og opgørelser.

Gebyrindtægter forbundet med gebyrordningen vil som efter gældende ret blive allokeret til de offentlige myndigheder, der varetager opgaven med renhold. Den andel af gebyrindtægterne, der vedrører statens omkostninger til renhold bevilges til Naturstyrelsen og Vejdirektoratet og vil på den baggrund tilfalde råderummet, mens den andel af gebyrindtægterne, der vedrører kommunalbestyrelserne omkostninger, allokeres til disse på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip. En fordeling på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip betyder dog, at de midler, der allokeres til den enkelte kommunalbestyrelse, ikke nødvendigvis svarer til den enkelte kommunes faktiske omkostninger til renhold, da der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem principperne for fordeling og den enkelte kommunes faktiske omkostninger til renhold.

Ud over omkostninger til oprydning og renhold er det hensigten, at gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse også skal dække omkostninger til udførelse af affaldsanalyser og opgørelser over offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oprydning m.v. til brug for fastsættelse af gebyrer. Miljøministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at miljøministerens omkostninger til administration og opkrævning af gebyrerne, vil kunne gebyrfinansieres. Dette indebærer bl.a. omkostninger til fakturering, herunder udregning, fakturaoprettelse og løbende udsendelse af fakturaer.

Gebyrer fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle dække omkostningerne til statens varetagelse af oplysningstiltag i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede nyaffattelse af § 9 t, stk. 6, der bliver stk. 8, med henblik på at forebygge og reducere mængden af henkastet affald. Omkostninger til oplysningstiltag vil bl.a. kunne omfatte omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, kampagneindsatser via sociale medier eller øvrige landsdækkende medier og øvrige metoder til at oplyse om og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, samt administration forbundet hermed.

Det er hensigten, at gebyrerne administrativt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om betalingsperiode og regler om, at gebyret opkræves på grundlag af de oplysninger, som producenten eller importøren har indberettet til producentregistret, jf. de gældende bestemmelser i § 9 t, stk. 7, der med dette lovforslag bliver stk. 9, og § 9 æ, stk. 1 og 2, dvs. oplysninger om mængde og kategori af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, der er markedsført.

Det er hensigten, at gebyrer fortsat vil blive differentieret efter typen af det engangsplastprodukt (balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast), der markedsføres, hvis dette er nødvendigt for, at gebyret afspejler den enkelte produktkategoris andel af omkostningerne i gebyrordningen. Gebyret kan for eksempel fastsættes som et gennemsnitsgebyr pr. stk. eller kg. markedsført produkt.

Ved skønsmæssig fastsættelse af gebyr forstås, at såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en producent eller importør, ikke kan opgøres på baggrund af producentens oplysninger om markedsførte mængder indgivet efter regler fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 9 t, stk. 7, der bliver stk. 9, så kan gebyrets størrelse fastsættes på baggrund af for eksempel et gennemsnit af en producents eller importørs tidligere afgivne oplysninger om markedsførte mængder. Muligheden for skønsmæssig fastsættelse af gebyrets størrelse har til formål at sikre, at producenter ikke omgår betalingsforpligtelsen ved at undlade at afgive korrekte oplysninger.

Fastsættelse af gebyrstørrelser efter det foreslåede stk. 5, bør desuden kunne ske under hensyntagen til den almindelige pris- og lønudvikling, så underfinansiering undgås. Det er derfor hensigten, at der fastsættes regler om, at gebyrer fastsat efter stk. 5, reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet.

Ved digital indbetaling forstås betaling med kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende. Gennemføres betalingen ikke på en af de beskrevne måder, vil betalingen ikke betragtes som gennemført.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 80, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven som hidtil vil delegere kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyrer efter det foreslåede stk. 5, til Miljøstyrelsen.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i § 80, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil udstede regler om, at Miljøstyrelsens fastsættelse af og opkrævning af gebyrer ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

De foreslåede bestemmelser sammenholdt med den forventede udmøntning skal sikre fortsat gennemførelse af engangsplastdirektivets artikel 8, stk. 1-3, hvorefter producenter af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer skal afholde omkostningerne til oprydning af henkastet affald forårsaget af disse produkter, indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, og til de oplysningsforpligtelser over for brugerne, der følger af artikel 10 i engangsplastdirektivet.

Det fremgår af § 9 t, stk. 8, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 9 t, stk. 2, 6 og 7, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9 t, stk. 8, der bliver stk. 10, at henvisningen til stk. 2, 6 og 7 ændres til stk. 2, 8 og 9.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det fremgår af § 9 t, stk. 9, at miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter § 9 t, stk. 6-8, skal afgives.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9 t, stk. 9, at henvisningen til stk. 6-8 ændres til stk. 8-10.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye stk. 4 og 5 i § 9 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Miljøbeskyttelseslovens § 9 t vedrører udvidet producentansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det følger af § 9 t, stk. 1, 1. pkt., 2. led, at producenter og importører af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning skal afholde omkostninger forbundet med bl.a. oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald.

Det følger af § 9 t, stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren skal fastsætte regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af forpligtelsen i § 9 t, stk. 1.

Efter den gældende § 9 t, stk. 6, fastsætter miljøministeren regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 9 t, stk. 6, der bliver stk. 8, at miljøministeren fastsætter regler om, at miljøministeren for producenternes eller importørernes regning eller at producenter og importører for egen regning skal oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Ved tilgængelige indsamlingsordninger forstås ordninger for indsamling og afhentning af affald, herunder indsamlingsordninger, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik affaldsbehandling.

Ved bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, forstås foranstaltninger, der tages for at undgå, at brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, bortskaffer disse produkter ved at efterlade dem i naturen og dermed ikke foretager korrekt affaldshåndtering.

Med »for egen regning« menes, at en producent eller importør skal afholde alle omkostninger til at varetage de forpligtelser, der pålægges producenten eller importøren at udføre i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Med »for producenternes regning« menes, at producenterne og importørerne skal afholde omkostninger til de opgaver, som ministeren pålægger andre at udføre på producentens eller importørens vegne i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Der kan i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 9 t, stk. 6, der bliver stk. 8, alene fastsættes regler om, at miljøministeren skal varetage det organisatoriske ansvar for at oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald af de pågældende engangsplastprodukter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således i overensstemmelse med § 9 t, stk. 1, 1. pkt., at producenter og importører fortsat vil have det finansielle ansvar for at oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald af de pågældende engangsplastprodukter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 t, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, hvorefter ministeren bemyndiges til at skulle fastsætte regler om at producenter og importører skal betale gebyrer til dækning af de offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af henkastet affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse udmøntes ved, at miljøministeren vil skulle oplyse brugere af balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast om tilgængelige indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af affald fra balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast.

Det er hensigten, at miljøministeren i medfør af § 80, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil delegere sine oplysningsforpligtelser til Miljøstyrelsen.