Beskatning af kryptovaluta: Ligningsmæssigt fradrag for tab og behandling af investeringer i investeringsselskab

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at tab ved handel med kryptovaluta skulle opgøres efter et nettoprincip og fratrækkes i den personlige indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1, og ikke som et ligningsmæssigt fradrag. Det blev anført, at Personskatteloven § 3, stk. 2 kun omhandler løbende driftsudgifter, mens aktivudgifter fratrækkes efter Personskatteloven § 3, stk. 1. Endvidere blev det anført, at investeringerne i [virksomhed1] Ltd vedrørte kryptovalutahandler og dermed ikke skulle opgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Klageren argumenterede også for en fordeling af fortjenesten på 90/10 mellem ægtefællerne, baseret på individuelle indskud, og anmodede om hjemvisning af den talmæssige opgørelse vedrørende kryptovaluta grundet ændret praksis for kursopgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens køb og salg af kryptovaluta i indkomstårene 2018-2020 var foretaget i spekulationsøjemed. Gevinst og tab ved sådan spekulation skal medregnes ved indkomstopgørelsen i henhold til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a.

Indkomst fra spekulation i kryptovaluta er ikke kapitalindkomst og er derfor omfattet af den personlige indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Landsskatteretten fastslog, at Personskatteloven § 3, stk. 1 udelukkende omfatter indtægter, og at fradrag for udgifter ved opgørelsen af den personlige indkomst er udtømmende opregnet i Personskatteloven § 3, stk. 2. Da tab ved spekulation ikke er nævnt i Personskatteloven § 3, stk. 2, kan de ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Landsskatteretten henviste til tidligere afgørelser, herunder SKM2023.170.LSR og SKM2024.160.LSR, der fastslår, at spekulationstab i kryptovaluta skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag og ikke kan modregnes efter et nettoprincip.

For så vidt angår klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret, at investeringerne udelukkende vedrørte kryptovaluta. Det fremlagte materiale var begrænset, og oplysninger om en podcast eller forklaringer blev ikke tillagt afgørende vægt uden objektiv understøttelse. Landsskatteretten var derfor enig med Skattestyrelsen i, at investeringerne i [virksomhed1] Ltd var omfattet af reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 19c, stk. 2, der vedrører investeringer i aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber. Kapitalindkomsten for indkomståret 2020 blev dog nedsat fra 2.283.551 kr. til 2.062.204 kr., da investeringerne var foretaget i EUR og ikke GBP, og beløbet blev omregnet med den korrekte kurs.

Vedrørende fordelingen af indkomst mellem klageren og klagerens ægtefælle fastholdt Landsskatteretten Skattestyrelsens ligelige fordeling (50/50). Dette skyldtes, at overførsler til køb af bitcoins var foretaget fra en fælles bankkonto, og klageren havde forklaret, at de samlede investeringer var foretaget for fælles midler og efter fælles aftale. De efterfølgende oplysninger om en anden aftalt fordeling (90/10) blev ikke tillagt afgørende betydning, da de ikke var understøttet af objektive kendsgerninger eller skriftlig dokumentation.

Landsskatteretten fandt dog, under henvisning til nyere styresignaler fra Skattestyrelsen (SKM2024.218.SKTST og SKM2024.219.SKTST), at der bør foretages en fornyet talmæssig opgørelse af fortjeneste og tab i forbindelse med klagerens handler med kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i hovedtræk, men nedsatte kapitalindkomsten for 2020 og hjemviste den talmæssige opgørelse vedrørende kryptovaluta til fornyet behandling i Skattestyrelsen i medfør af Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5.

Klageren bestred Skattestyrelsens opgørelse og beregninger. Klageren anførte, at udregningerne var fejlagtige, og at der var tale om dobbeltbeskatning, da køb af kryptovaluta var foretaget med allerede beskattede midler. Klageren mente, at kun den faktiske fortjeneste skulle beskattes, ikke hele beløbet, der var handlet for. Klageren fremlagde kontoudtog for overførsler til vekslingstjenesten, men mente, at disse beløb allerede var beskattet som lønindkomst.

Landsskatteretten nedsatte klagerens indkomst med 298 kr. vedrørende airdrops, da Skattestyrelsen under retsmødet oplyste, at klageren ikke havde modtaget disse. I øvrigt stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.