Afslag på anmodning om sletning og anonymisering af artikler om chikanedom mod offentligt ansatte

Sagen omhandler en klage over Fyens Stiftstidende for deres afslag på at fjerne eller anonymisere tre artikler publiceret i december 2018. Artiklerne dækkede en straffesag ved byretten, hvor en kvinde blev kendt skyldig i 28 overtrædelser af straffeloven. Overtrædelserne omfattede blandt andet trusler, omfattende chikane af offentligt ansatte, falske anklager og overtrædelse af tilhold.

Sagens faktiske omstændigheder

Chikanen var primært rettet mod en rådmand i en kommunes Børn- og Ungeforvaltning, rådmandens familie, samt politifolk og advokater involveret i en børnesag. Klageren havde ifølge artiklerne taget kontakt over e-mail eller telefon mindst 135 gange. I byretten blev kvinden idømt et års ubetinget fængsel, hvilket dannede grundlag for mediets dækning og navngivning af klageren.

Parternes argumenter og påstande

Klageren anmodede om at få artiklerne slettet, afindekseret eller anonymiseret under henvisning til de vejledende regler for god presseskik om hindring af tilgængelighed af følsomme oplysninger. Hendes argumenter omfattede:

• At straffen senere blev halveret i landsretten til seks måneders fængsel.
• At mediets egne etiske retningslinjer foreskriver, at navne kun nævnes ved domme på mindst ét år.
• At oplysningerne var personfølsomme og belastende for hendes fremtidige karriere og hendes barn.
• At baggrunden for hendes handlinger, herunder en depression og desperation over en børnesag, ikke var tilstrækkeligt belyst.

Fyens Stiftstidende afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklerne var faktuelt korrekte på udgivelsestidspunktet og udgør vigtig historieskrivning om en sag af offentlig interesse. Mediet valgte dog at indsætte en opdatering i toppen af artiklerne, der oplyste om strafreduktionen i landsretten, samt at linke til den nyere artikel om landsretsdommen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at afvise klagerens anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed.

Nævnets kompetence og klagefrist

Indledningsvis bemærkede nævnet, at klagen over artiklernes oprindelige indhold blev indsendt efter den lovbestemte frist på 12 uger i Medieansvarsloven § 34, stk. 2. Derfor kunne nævnet kun tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt mediet burde have efterkommet anmodningen om sletning eller anonymisering i henhold til punkt B. 8 i de presseetiske regler. Nævnet afviste desuden at vurdere, om mediets egne interne retningslinjer var overholdt, da dette falder uden for nævnets kompetence.