Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om gyldigheden af en varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse pr. 1. januar 2024 for en ejendom i København Ø. Udlejer, City Apartment A/S, havde varslet forhøjelsen over for beboerne, men beboerrepræsentationen gjorde indsigelse med henvisning til formelle mangler og uenighed om specifikke budgetposter.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om udlejer havde overholdt reglerne for forvarsling af beboerrepræsentationen i henhold til Lejeloven § 30, stk. 2. Ved en sådan forvarsling skal udlejer give beboerrepræsentationen tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere lejeforhøjelsens rimelighed.
I denne sag sendte udlejer materiale til beboerrepræsentationen, men der opstod uenighed om, hvorvidt en specifik varslingsliste var inkluderet. Denne liste indeholdt afgørende informationer om:
Udlejer hævdede, at alt nødvendigt materiale var fremsendt. Beboerrepræsentationen anførte derimod, at de modtagne lister kun indeholdt basale oplysninger som navne og arealer, men manglede selve beregningsgrundlaget for de individuelle lejeforhøjelser. Nævnet foretog en grundig undersøgelse af det fremsendte materiale og udbad sig yderligere dokumentation fra udlejer, som denne dog ikke kunne levere fyldestgørende.
Udover de formelle mangler var der rejst indsigelser mod udgifter til:
Nævnet undersøgte også ejendommens arealer via BBR for at fastslå den korrekte boligprocent:
| Bygningsnummer | Beboelse (m²) |
|---|
| Erhverv (m²) |
|---|
| Total (m²) |
|---|
| Bygning 1-4 | 8.516 | 1.245 | 9.761 |
| Total | 8.516 | 1.245 | 9.761 |
Huslejenævnet har afgjort, at varslingen af den omkostningsbestemte lejeforhøjelse er ugyldig.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere
Sagen omhandler udlejerens varsling af en lejeforhøjelse, som lejeren efterfølgende gjorde indsigelse imod. Udlejeren ha...
Læs mere