Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2017 var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men som også havde betydelige økonomiske aktiviteter i Tyskland og Polen. Skattestyrelsen havde anset klageren for skattepligtig af lønindkomst fra Tyskland, overskud fra udenlandske udlejningsejendomme i Polen og aktie- og udbytteindkomst, men havde ikke godkendt fradrag for tab på udenlandske aktier. Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse på alle tre punkter og argumenterede for en fordeling af lønindkomsten, godkendelse af afskrivninger på en polsk plejehjemsbygning samt fradrag for aktietab.
Klageren modtog lønindkomst fra et tysk selskab, [virksomhed1] GmbH, på 694.855 kr. Klageren mente, at en del af arbejdet var udført i Tyskland og derfor skulle beskattes der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skattestyrelsen fastholdt, at hele indkomsten var optjent ved arbejde udført i Danmark, da klageren ikke kunne dokumentere ophold eller arbejde i Tyskland. Klageren henviste til tidligere opgørelser af opholdsdage og manglende kontanthævninger i Tyskland som bevis for tilstedeværelse og argumenterede for, at Skattestyrelsen burde foretage et skøn eller indlede en gensidig aftaleprocedure (mutual agreement) for at undgå dobbeltbeskatning.
Klageren ejede udlejningsejendomme i Polen, herunder en ejendom, der blev udlejet som plejehjem. Klageren havde foretaget afskrivninger på plejehjemmets bygninger, hvilket Skattestyrelsen oprindeligt ikke godkendte med henvisning til manglende dokumentation for bygningens indretning og hvorvidt der var tale om særskilte ejerlejligheder. Klageren fremlagde omfattende dokumentation, herunder erklæringer fra plejehjemmets direktør, tilladelser fra polske myndigheder, skøde, plantegninger og billeder, for at bevise, at ejendommen blev drevet som et plejehjem og ikke var opdelt i ejerlejligheder. Skattestyrelsen ændrede senere sin holdning for indkomståret 2018 og godkendte afskrivninger på plejehjemmet, hvilket klageren argumenterede for også skulle gælde for 2017. Klageren bestred desuden Skattestyrelsens skøn over lejeindtægten, som klageren mente var for høj i forhold til markedslejen i området.
Klageren havde konstateret tab på udenlandske aktier på 45.683 EUR, som Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for. Skattestyrelsen henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 14, som kræver, at oplysninger om aktiernes erhvervelse skal indsendes rettidigt for at opnå fradragsret for tab. Klageren argumenterede for, at han ikke havde haft anledning til at selvangive aktierne i Danmark, da han anså sig for hjemmehørende i Tyskland, og at fristen derfor burde udskydes til det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen ændrede hans skattemæssige hjemsted til Danmark. Klageren henviste til som analogi, hvor Landsskatteretten havde tilladt omvalg af virksomhedsordningen, selvom selvangivelsen var for sen, da skatteyderen ikke tidligere havde haft mulighed for at foretage de fornødne valg.
Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 7. august 2012 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1, og at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2017 i henhold til artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
Klageren var skattepligtig af lønindkomsten på 694.855 kr. fra [virksomhed1] GmbH i henhold til globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4. Beløbet skulle beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af lønindkomsten var optjent ved arbejde udført i Tyskland. Danmark havde derfor som bopælsland beskatningsretten til hele lønindkomsten, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.
Klageren var skattepligtig af resultatet af udlejningen af ejendommen i Polen i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b, jf. Statsskatteloven § 6. Beløbet skulle beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Med henvisning til Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 fandt retten, at der også for indkomståret 2017 skulle gives fradrag for afskrivninger på ejendommens bygninger med 4 % af bygningernes værdi på tidspunktet for gavens modtagelse den 18. september 2017, svarende til 183.925 kr., jf. Afskrivningsloven § 14, stk. 1, jf. Afskrivningsloven § 17, stk. 1. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 13 A og Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 1. For aktier erhvervet før indtræden af skattepligt til Danmark, anses betingelsen opfyldt, hvis oplysninger om beholdningen er indsendt inden selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt indtræder, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 3. Retten bemærkede, at der hverken i loven, forarbejderne eller praksis er åbnet for en dispensationsadgang for manglende indberetning. Da klageren ikke havde indsendt de påkrævede oplysninger inden for den fastsatte frist, kunne der ikke godkendes fradrag for tab på aktier i klagerens tyske depot, som var konstateret i indkomståret 2017, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 23. Det forhold, at Skattestyrelsen havde anset klageren for fuldt skattepligtig ved den påklagede afgørelse, kunne ikke udskyde den lovbestemte frist. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler en person, der af Skattestyrelsen blev anset for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark fra 2012. For indkomståret 2018 blev han derfor beskattet af lønindkomst fra selskaber i Tyskland og Polen. Samtidig nægtede Skattestyrelsen fradrag for tab på udenlandske aktier.
Klageren argumenterede for, at han først anså sig for hjemmehørende i Danmark fra 2016 og derfor havde selvangivet i Tyskland. Han mente, at arbejdet var udført i Tyskland og Polen, hvorfor disse lande havde beskatningsretten til lønnen. Vedrørende aktietabene anførte han, at han ikke havde haft anledning til at indberette aktiebeholdningen til Danmark, da han ikke anså sig for skattepligtig af globalindkomsten. Han mente, at fristen for indberetning først burde løbe fra det tidspunkt, Skattestyrelsen ændrede hans skattestatus.
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Oversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var hjemmehørende i Danmark og ikke havde fremlagt dokumentation for, at arbejdet var udført i udlandet. Derfor tilfaldt beskatningsretten til lønnen Danmark. For så vidt angår aktietabene, henviste Skattestyrelsen til de ufravigelige regler i Aktieavancebeskatningsloven § 14, som betinger fradragsret af rettidig indberetning af aktieerhvervelserne, hvilket ikke var sket.

Sagen omhandlede en i Danmark fuldt skattepligtig person, der havde modtaget renteindtægter og havde udlejningsejendomme...
Læs mere
Sagen drejede sig om, hvorvidt et dansk selskab (H1 ApS, senere H3 ApS) var forpligtet til at indeholde A-skat af vederl...
Læs mereLov om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer og fastholdelse af loft over investorfradraget