Landsskatteretten: Skattepligt af renteindtægter og udlejningsejendom i Tyrkiet - Lempelse for tyrkisk renteskat

Sagen omhandlede en i Danmark fuldt skattepligtig person, der havde modtaget renteindtægter og havde udlejningsejendomme i Tyrkiet for indkomstårene 2019 og 2020. Tvisten angik primært tre forhold: For det første, om klageren skulle beskattes af renter fra tyrkiske bankkonti, som han ejede i fællesskab med sin far og bror. For det andet, om klageren havde ret til fradrag for tabt lejeindtægt og udgifter til istandsættelse af en udlejningsejendom. For det tredje, om der skulle gives lempelse for skat betalt i Tyrkiet.

Skattestyrelsen havde beskattet klageren af 1/3 af renterne fra fælleskontiene og nægtet fradrag for de påståede udgifter til ejendommen samt lempelse for udenlandsk skat grundet manglende dokumentation. Klageren argumenterede for, at han ikke var rette indkomstmodtager til renterne, da han ikke havde rådighed over kontiene, og at han havde afholdt de fratrukne udgifter.

Landsskatteretten stadfæstede, at klageren var skattepligtig af sin andel af renterne fra fælleskontiene, da han var formel medejer. Retten stadfæstede også Skattestyrelsens afslag på fradrag for tabt leje og istandsættelse på grund af utilstrækkelig dokumentation. Dog ændrede Landsskatteretten afgørelsen vedrørende lempelse for betalt skat. På baggrund af ny dokumentation fremlagt under klagesagen blev der indrømmet lempelse (credit) for den i Tyrkiet betalte skat af renteindtægterne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at klageren, som fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, skulle beskattes af indkomst fra Tyrkiet.

Renteindtægter fra fælleskonti

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren var skattepligtig af 1/3 af renteindtægterne fra de omstridte fælleskonti. Retten lagde vægt på, at:

• Klageren var formelt registreret som medejer af kontiene ("joint account") sammen med sin far og bror, hvilket blev bekræftet af en erklæring fra banken.
• Den formelle ejerstatus som kontohaver var afgørende for skattepligten til renterne, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.
• Klagerens argument om, at han i praksis ikke havde adgang til eller rådighed over midlerne, kunne ikke ændre ved, at han var rette indkomstmodtager til sin andel af renterne.

Fradrag ved udlejning af ejendom

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte yderligere fradrag for udgifter relateret til udlejningsejendommen for 2019. Begrundelsen var manglende dokumentation for de afholdte udgifter, jf. kravet i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Udskiftning af vinduer: Et fremlagt prisestimat blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften rent faktisk var afholdt.
• Tabt lejeindtægt: Manglende lejeindtægter udgør ikke et fradragsberettiget tab. Et fradrag for tab på debitorer ville kræve, at lejen tidligere var indtægtsført, hvilket ikke var tilfældet.
• Sagsomkostninger: Klageren fremlagde ikke dokumentation for yderligere sagsomkostninger ud over det beløb, Skattestyrelsen allerede havde godkendt skønsmæssigt for 2020.

Lempelse for udenlandsk skat

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

• Renter: På baggrund af ny dokumentation fra de tyrkiske banker, som viste, at der var indeholdt skat ("vergi") af renterne, fandt retten det dokumenteret, at der var betalt skat i Tyrkiet. Der blev derfor indrømmet credit-lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet artikel 22, begrænset til 15 % af renteindtægten som fastsat i artikel 11.

• Udleje: Der blev ikke givet lempelse for skat af lejeindtægter, da klageren ikke havde realiseret lejeindtægter i 2019 og 2020. Uden indkomst i begge lande forelå der ingen dobbeltbeskatning, som kunne berettige til lempelse.