Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en person, der af Skattestyrelsen blev anset for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark fra 2012. For indkomståret 2018 blev han derfor beskattet af lønindkomst fra selskaber i Tyskland og Polen. Samtidig nægtede Skattestyrelsen fradrag for tab på udenlandske aktier.
Klageren argumenterede for, at han først anså sig for hjemmehørende i Danmark fra 2016 og derfor havde selvangivet i Tyskland. Han mente, at arbejdet var udført i Tyskland og Polen, hvorfor disse lande havde beskatningsretten til lønnen. Vedrørende aktietabene anførte han, at han ikke havde haft anledning til at indberette aktiebeholdningen til Danmark, da han ikke anså sig for skattepligtig af globalindkomsten. Han mente, at fristen for indberetning først burde løbe fra det tidspunkt, Skattestyrelsen ændrede hans skattestatus.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var hjemmehørende i Danmark og ikke havde fremlagt dokumentation for, at arbejdet var udført i udlandet. Derfor tilfaldt beskatningsretten til lønnen Danmark. For så vidt angår aktietabene, henviste Skattestyrelsen til de ufravigelige regler i Aktieavancebeskatningsloven § 14, som betinger fradragsret af rettidig indberetning af aktieerhvervelserne, hvilket ikke var sket.
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2018, idet skattepligten indtrådte den 7. august 2012.
Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren skattepligtig af sin globalindkomst, jf. Statsskatteloven § 4. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdet for de tyske og polske selskaber var udført i henholdsvis Tyskland og Polen. Der var ikke fremlagt kontoudtog, rejsebilag eller anden dokumentation, der kunne underbygge klagerens påstand om arbejdsdage i udlandet. Derfor havde Danmark som bopælsland beskatningsretten til den fulde lønindkomst fra både Tyskland og Polen i henhold til de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster (artikel 15, stk. 1).
Landsskatteretten henviste til reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 13 A og § 14. Fradrag for tab på børsnoterede aktier er betinget af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om aktiernes erhvervelse inden udløbet af oplysningsfristen for erhvervelsesåret. For personer, der bliver skattepligtige til Danmark, gælder, at en beholdningsoversigt skal indsendes inden oplysningsfristens udløb for det år, hvor skattepligten indtræder (for klageren 2012).
Retten konstaterede, at klageren ikke havde indsendt de krævede oplysninger om sine aktiebeholdninger rettidigt. Loven indeholder ingen dispensationsmulighed, og klagerens fejlagtige opfattelse af sin skattemæssige status kunne ikke tilsidesætte de klare lovkrav. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for tab på de udenlandske aktier.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Kontrollen af internationale pengeoverførsler har afsløret fejl eller snyd i næsten 8 ud af 10 sager. Siden indsatsen begyndte i 2009, har Skattestyrelsen udsendt opkrævninger for i alt 3,1 milliarder kroner – og alene i den nuværende periode er der hentet 300 mio. kr. hjem.


Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2017 var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men som også havde betydelige økonomiske aktiviteter i Tyskland og Polen. Skattestyrelsen havde anset klageren for skattepligtig af lønindkomst fra Tyskland, overskud fra udenlandske udlejningsejendomme i Polen og aktie- og udbytteindkomst, men havde ikke godkendt fradrag for tab på udenlandske aktier. Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse på alle tre punkter og argumenterede for en fordeling af lønindkomsten, godkendelse af afskrivninger på en polsk plejehjemsbygning samt fradrag for aktietab.
Klageren modtog lønindkomst fra et tysk selskab, [virksomhed1] GmbH, på 694.855 kr. Klageren mente, at en del af arbejdet var udført i Tyskland og derfor skulle beskattes der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skattestyrelsen fastholdt, at hele indkomsten var optjent ved arbejde udført i Danmark, da klageren ikke kunne dokumentere ophold eller arbejde i Tyskland. Klageren henviste til tidligere opgørelser af opholdsdage og manglende kontanthævninger i Tyskland som bevis for tilstedeværelse og argumenterede for, at Skattestyrelsen burde foretage et skøn eller indlede en gensidig aftaleprocedure (mutual agreement) for at undgå dobbeltbeskatning.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Vejledning til dig, der har modtaget brev om at oplyse skatteidentifikationsnummer (TIN) og udenlandsk adresse i minSU.
Klageren ejede udlejningsejendomme i Polen, herunder en ejendom, der blev udlejet som plejehjem. Klageren havde foretaget afskrivninger på plejehjemmets bygninger, hvilket Skattestyrelsen oprindeligt ikke godkendte med henvisning til manglende dokumentation for bygningens indretning og hvorvidt der var tale om særskilte ejerlejligheder. Klageren fremlagde omfattende dokumentation, herunder erklæringer fra plejehjemmets direktør, tilladelser fra polske myndigheder, skøde, plantegninger og billeder, for at bevise, at ejendommen blev drevet som et plejehjem og ikke var opdelt i ejerlejligheder. Skattestyrelsen ændrede senere sin holdning for indkomståret 2018 og godkendte afskrivninger på plejehjemmet, hvilket klageren argumenterede for også skulle gælde for 2017. Klageren bestred desuden Skattestyrelsens skøn over lejeindtægten, som klageren mente var for høj i forhold til markedslejen i området.
Klageren havde konstateret tab på udenlandske aktier på 45.683 EUR, som Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for. Skattestyrelsen henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 14, som kræver, at oplysninger om aktiernes erhvervelse skal indsendes rettidigt for at opnå fradragsret for tab. Klageren argumenterede for, at han ikke havde haft anledning til at selvangive aktierne i Danmark, da han anså sig for hjemmehørende i Tyskland, og at fristen derfor burde udskydes til det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen ændrede hans skattemæssige hjemsted til Danmark. Klageren henviste til SKM2016.29 LSR som analogi, hvor Landsskatteretten havde tilladt omvalg af virksomhedsordningen, selvom selvangivelsen var for sen, da skatteyderen ikke tidligere havde haft mulighed for at foretage de fornødne valg.

Sagen omhandler en klager, der i årene 2011-2016 har været fuldt skattepligtig til Danmark og har haft konti/depoter i S...
Læs mere
Sagen omhandlede en hollandsk statsborger, der flyttede til Danmark i 2008 og tilbage til Holland i 2014. Klageren havde...
Læs mereForslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)