Krav om overførsel af domænenavn registreret af tidligere direktør, som virksomheden uafbrudt har betalt for og anvendt (simonsikker.dk)

Handelsonderneming Pragma B.V. (Klager) indgav klage mod Indklagede, som var Klagerens tidligere administrerende direktør. Klagen vedrørte domænenavnet ”simonsikker.dk”, som Indklagede havde registreret den 6. juli 2011.

Baggrund og tvist

Klageren anførte, at Indklagede havde forladt virksomheden for næsten ti år siden. På trods af dette var domænenavnet fortsat registreret i Indklagedes navn, selvom Klageren uafbrudt havde betalt alle registreringsgebyrer og hostingomkostninger. Som dokumentation fremlagde Klageren fakturaer for betalinger i 2022, 2023 og 2024.

Klageren forsøgte at flytte domænenavnet til en ny host, men havde ikke held med at kontakte Indklagede for at opnå de nødvendige EPP-koder eller loginoplysninger. Klageren hævdede derfor at være den reelle ejer af domænet.

Klageren er den reelle registrant af domænenavnet ”simonsikker.dk”, og klageren og ikke indklagede hele tiden har betalt registreringsgebyr for domænenavnet.

Ved opslag under sagsbehandlingen blev det bekræftet, at ”simonsikker.dk” viderestillede direkte til Klagerens kommercielle hjemmeside, ”pragma-trading.com”.

Indklagedes passivitet

Indklagede svarede ikke på Klagenævnets henvendelser i sagen. Nævnet gjorde opmærksom på, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, og at manglende medvirken til sagens oplysning kunne tillægges virkning til fordel for modparten, jf. klagenævnets forretningsorden § 11, stk. 3.

Klagenævnet tog sagen under behandling med fokus på, om Indklagedes registrering og opretholdelse af domænenavnet var i strid med god domænenavnsskik, jf. Domæneloven § 25, stk. 1.

Nævnet bemærkede, at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter en interesseafvejning mellem parterne, hvor hensyn som domænenavnets værdi for parterne og dets faktiske anvendelse indgår. På baggrund af sagens oplysninger stod det klart, at Klageren havde en naturlig kommerciel interesse i at anvende domænenavnet, da de havde betalt for hosting i årevis, og domænet viderestillede til deres hjemmeside.

Da Indklagede ikke havde svaret og dermed ikke havde fremlagt bevis for nogen reel eller legitim interesse i at råde over domænenavnet, fandt nævnet anledning til at anvende bevisbedømmelsesreglen om manglende medvirken til sagens oplysning. Nævnet konkluderede, at domænenavnet havde større interesse og værdi for Klageren end for Indklagede.

En opretholdelse af Indklagedes registrering blev derfor anset for at stride mod god domænenavnsskik, jf. Domænelovens § 25, stk. 1.