Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for kapacitetsudvidelse af affaldsenergianlæg

Miljøstyrelsens svar

Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt, at grå klit var en relevant naturtype for vurderingen på grund af dens lave tålegrænse. Styrelsen oplyste, at der var foretaget en væsentlighedsvurdering, der inkluderede kumulative forureningskilder, og at beregningerne var baseret på et "worst case"-scenarie. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 4, stk. 13_§_4) vedrørende den samtidige afgørelse og godkendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse om, at kapacitetsudvidelsen af affaldsenergianlægget ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Nævnets prøvelse og vurdering

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt projektet var miljøvurderingspligtigt i henhold til miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Nævnet bemærkede, at politiske og tekniske betragtninger om affaldsforbrænding og genanvendelsesmål lå uden for nævnets retlige prøvelse. Klagerens indvendinger vedrørende selve miljøgodkendelsen blev afvist, da de krævede en særskilt klage.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at kapacitetsudvidelsen ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning er påregnelig, og at styrelsen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning. Det blev fremhævet, at Miljøstyrelsen havde vurderet, at projektet ikke alene eller i kumulation med andre projekter ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, og at det ikke ville medføre tilstandsændringer i områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3.

Depositionsberegninger og kumulativ vurdering

Nævnet anerkendte, at Miljøstyrelsens vurdering af påvirkningen på Natura 2000-området var baseret på depositionsberegninger for naturtypen grå/grøn klit, som har den laveste tålegrænse for kvælstof. Det blev også bemærket, at styrelsen havde inddraget beregninger af merdepositionen af kvælstof ved koncentrationer svarende til grænseværdier og erfarede emissioner. Nævnet vurderede, at Miljøstyrelsen havde foretaget en kumulativ vurdering af effekten af totaldepositionen af kvælstof i habitatnaturen, da baggrundsdepositionen, der kan henføres til kumulative forureningskilder, var inddraget.

"Worst case"-scenarie og samtidighed

Vedrørende klagepunktet om "worst case"-scenariet bemærkede nævnet, at beregningerne var foretaget ved koncentrationer svarende til grænseværdier og erfarede emissioner, og at standardiserede emissionsberegninger i BREF-dokumenter kunne anvendes. Nævnet påpegede, at reducerede grænseværdier for emission af NOx og NH3 ville blive fastsat i miljøgodkendelsen, og at færre revisionsstop som følge af udvidelsen sandsynligvis ville medføre færre nedlukninger og opstarter. Nævnet fastslog endvidere, at en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse eller godkendelse, men en forudsætning for lovlig påbegyndelse af et projekt. Det er op til kommunen at fastsætte vilkår i en eventuel miljøgodkendelse.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.

Miljøstyrelsens svar

Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.