Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelsen fastslog, at et projekt om yderligere deponering af blandet affald på et deponi i Hvidovre ikke krævede en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven.
Projektet indebærer en forhøjelse af de eksisterende deponeringsenheder for blandet affald fra kote +5,2 m op til kote +11 m. Dette vil tilføje en kapacitet på op til 500.000 m³ affald og forlænge deponiets levetid med 15-20 år. Projektet omfatter ikke deponiceller med shredderaffald og ændrer ikke deponiets arealudbredelse. Det er oplyst, at projektet er nødvendigt, da deponeringskapaciteten i Københavnsområdet er ved at være opbrugt.
Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:
Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Nævnet vurderede, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, som medfører obligatorisk miljøvurderingspligt. Dette blev begrundet med, at projektet alene omfatter deponering af blandet (ikke-farligt) affald og ikke bortskaffelse af farligt affald. Nævnet fandt heller ikke, at der var en sådan sammenhæng med forbrændingsanlæggene ARC og Vestforbrændingen, at det skulle behandles som et samlet projekt, blandt andet på grund af forskellige bygherrer og den fysiske afstand.
Nævnet fandt, at projektet korrekt var blevet screenet efter miljøvurderingslovens § 21 som en ændring af et eksisterende anlæg omfattet af lovens bilag 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens skønsmæssige vurdering af, at projektet ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.
Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering. Styrelsens vurdering var baseret på, at:
Nævnet bemærkede afslutningsvis, at screeningsafgørelsen ikke er en endelig godkendelse af projektet. Krav og vilkår for at beskytte miljøet vil blive fastsat i den efterfølgende miljøgodkendelse fra den kompetente myndighed.

Miljøstyrelsen efterspørger nu borgernes input til miljøkonsekvensrapporten for et nyt, opgraderet affaldslager hos Dansk Dekommissionering.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017. Afgørelsen fastslog, at en udvidelse af en plads til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald i Næstved Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Virksomheden, V1, driver et forbrændingsanlæg, et kraftvarmeværk, en genbrugsterminal og en komposteringsplads. Den eksisterende komposteringsplads har tidligere fået tilladelse til kompostering af haveaffald som biaktivitet og senere til neddeling, sortering og frakørsel af haveaffald. Pladsen har udvidede åbningstider for både borgere og lastbiler, og neddeling af materialer foregår periodisk med maskiner som neddeler og gummihjulslæsser.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Dansk Dekommissionering påbegynder arbejdet med en ny, moderne lagerfacilitet til radioaktivt affald, der skal sikre opbevaring frem til 2073.
Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. K...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for...
Læs mere