Klage over manglende miljøvurdering af udvidet deponi i Hvidovre afvist

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelsen fastslog, at et projekt om yderligere deponering af blandet affald på et deponi i Hvidovre ikke krævede en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven.

Projektets omfang

Projektet indebærer en forhøjelse af de eksisterende deponeringsenheder for blandet affald fra kote +5,2 m op til kote +11 m. Dette vil tilføje en kapacitet på op til 500.000 m³ affald og forlænge deponiets levetid med 15-20 år. Projektet omfatter ikke deponiceller med shredderaffald og ændrer ikke deponiets arealudbredelse. Det er oplyst, at projektet er nødvendigt, da deponeringskapaciteten i Københavnsområdet er ved at være opbrugt.

Klagens hovedpunkter

Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:

• Der er dioxin og PCB i shredderaffald og andet farligt affald på anlægget, som burde destrueres, ikke deponeres.
• Miljøstyrelsens screening var mangelfuld, da den ikke vurderede konsekvenserne af dioxin, PCB og tungmetaller i spildevand og luft, samt risikoen for brand i shredderaffald.
• Projektet burde ses som en del af et større samlet projekt, der også omfatter forbrænding af affald på Vestforbrændingen og ARC, og som derfor skulle have været underlagt en samlet miljøvurdering.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:

• Det ansøgte projekt udelukkende omhandler deponering af blandet, ikke-farligt affald, og ikke shredderaffald.
• Det eksisterende shredderaffald er overdækket med jord og udgør ikke en brandrisiko.
• Spildevandsmængden (perkolat) og dets forureningsniveau forventes ikke at ændre sig væsentligt. Ansvaret for spildevandstilladelsen ligger hos Hvidovre Kommune, som vil revidere den eksisterende tilladelse.
• Projektet på deponiet er uafhængigt af forbrændingsanlæggene Vestforbrændingen og ARC, da der er tale om forskellige bygherrer og separate projekter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Vurdering af obligatorisk miljøvurderingspligt

Nævnet vurderede, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, som medfører obligatorisk miljøvurderingspligt. Dette blev begrundet med, at projektet alene omfatter deponering af blandet (ikke-farligt) affald og ikke bortskaffelse af farligt affald. Nævnet fandt heller ikke, at der var en sådan sammenhæng med forbrændingsanlæggene ARC og Vestforbrændingen, at det skulle behandles som et samlet projekt, blandt andet på grund af forskellige bygherrer og den fysiske afstand.

Vurdering af Miljøstyrelsens screening

Nævnet fandt, at projektet korrekt var blevet screenet efter miljøvurderingslovens § 21 som en ændring af et eksisterende anlæg omfattet af lovens bilag 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens skønsmæssige vurdering af, at projektet ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.

Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering. Styrelsens vurdering var baseret på, at:

• Projektet ikke omfatter deponering af shredderaffald.
• De vejledende grænseværdier for luftforurening forventes overholdt.
• Spildevandet ikke forventes at blive påvirket væsentligt.
• De eksisterende miljøbeskyttende foranstaltninger (membraner og perkolatdræn) kan håndtere den øgede belastning.

Nævnet bemærkede afslutningsvis, at screeningsafgørelsen ikke er en endelig godkendelse af projektet. Krav og vilkår for at beskytte miljøet vil blive fastsat i den efterfølgende miljøgodkendelse fra den kompetente myndighed.