Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017. Afgørelsen fastslog, at en udvidelse af en plads til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald i Næstved Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Virksomheden, V1, driver et forbrændingsanlæg, et kraftvarmeværk, en genbrugsterminal og en komposteringsplads. Den eksisterende komposteringsplads har tidligere fået tilladelse til kompostering af haveaffald som biaktivitet og senere til neddeling, sortering og frakørsel af haveaffald. Pladsen har udvidede åbningstider for både borgere og lastbiler, og neddeling af materialer foregår periodisk med maskiner som neddeler og gummihjulslæsser.
Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse om, at udvidelsen af komposteringspladsen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål i sagen, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Dette indebærer en vurdering af lovligheden og gyldigheden af afgørelsen, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet kunne derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, såsom afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed, eller vurdere alternative løsninger, da dette kun er relevant, hvis projektet er miljøvurderingspligtigt og kræver en miljøkonsekvensrapport.
Nævnet var enig med Miljøstyrelsen i, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, som omhandler ændringer eller udvidelser af godkendte projekter, der kan have væsentlige skadelige virkninger på miljøet. Efter en samlet vurdering fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering, og at Miljøstyrelsen havde forholdt sig til den kumulative påvirkning, herunder støj, og vurderet, at virksomheden fortsat ville overholde gældende støjvilkår.
Nævnet bemærkede, at klagerens argumenter om, at projektet ikke fulgte prioriteringerne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet, ikke kunne føre til et andet resultat. Miljøvurderingsloven sætter ikke grænser for politiske eller økonomiske beslutninger, men stiller krav til grundlaget og procedurerne for disse. Screeningen skal baseres på det ansøgte projekt, som i dette tilfælde alene omhandlede en udvidelse af pladsen til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald. Anvendelsen af et screeningsskema som arbejdsredskab var acceptabel, så længe alle relevante oplysninger var inddraget, og der var foretaget en samlet vurdering af projektets mulige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 21, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelsen fastslog, at et projekt om yderligere deponering af blandet affald på et deponi i Hvidovre ikke krævede en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven.
Projektet indebærer en forhøjelse af de eksisterende deponeringsenheder for blandet affald fra kote +5,2 m op til kote +11 m. Dette vil tilføje en kapacitet på op til 500.000 m³ affald og forlænge deponiets levetid med 15-20 år. Projektet omfatter ikke deponiceller med shredderaffald og ændrer ikke deponiets arealudbredelse. Det er oplyst, at projektet er nødvendigt, da deponeringskapaciteten i Københavnsområdet er ved at være opbrugt.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:
Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsen Aarhus' afgørelse om, at en udvidelse af et mejeri-re...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. K...
Læs mere