Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kerteminde Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende tilsynsbesøg på værftet [virksomhed1]. Klager, bestyrelsesformanden for værftet, anmodede om aktindsigt i materiale relateret til to uanmeldte tilsynsbesøg, som kommunen havde gennemført på baggrund af anmeldelser om mulige miljøforureninger.
Kerteminde Kommune meddelte den 21. december 2018 delvist afslag på aktindsigt. Kommunen vurderede, at de ønskede dokumenter havde karakter af interne dokumenter i henhold til Forvaltningsloven § 12, stk. 1. Dog blev der meddelt aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, for de interne dokumenter, der lå til grund for tilsynsbesøgene, med undtagelse af oplysninger om anmelderens identitet.
Kommunen fastholdt sin afgørelse efter to genovervejelser. Begrundelsen var, at anmelderens navn ikke ville bidrage til yderligere oplysning af sagen eller supplere sagens faktiske grundlag, jf. Forvaltningsloven § 13 og Forvaltningsloven § 14 a, stk. 1. Desuden vurderede kommunen, at oplysninger om anmelderens identitet ikke var omfattet af retten til aktindsigt efter en konkret afvejning af interesser, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Klager anførte, at der ikke findes direkte hjemmel i forvaltningsloven til at undtage anmelderens identitet fra aktindsigt i et dokument, der i øvrigt gives aktindsigt i. Klager henviste til, at partens adgang til aktindsigt kun kan begrænses, når afgørende hensyn til offentlige eller private interesser taler for det.
Det blev også fremført, at anmelderens navn ikke udgør en miljøoplysning, og at miljøoplysningsloven ikke indeholder særlige begrænsninger for identitetsoplysninger. Klager understregede, at undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Klager mente, at kendskab til anmelderens identitet var væsentligt for at undgå unødige anmeldelser og for værftets sikkerhedsprocedurer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i anmelderens navn. Afvisningen skyldte nævnets manglende kompetence til at behandle sagen.
Nævnet bemærkede, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigtsbegæringen vedrører, jf. , , og . Dette indebærer, at en førsteinstans' afgørelse om aktindsigt ikke kan påklages, hvis den materielle sag ikke er undergivet klageadgang.
Den aktuelle sag udspringer af Kerteminde Kommunes tilsynsforpligtelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, nr. 2. Kommunen fører generelt tilsyn med overholdelse af loven og vilkår i godkendelser og tilladelser, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Hvis vilkår ikke overholdes, skal kommunen sørge for, at det ulovlige forhold bringes til ophør, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 68. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1.
Kerteminde Kommune havde vurderet, at der ikke var grundlag for yderligere handling i anledning af tilsynsbesøgene. Nævnet vurderede, at denne tilkendegivelse var en beslutning truffet som led i kommunens tilsynsvirksomhed, idet den indeholdt en konstatering af, at der ikke forelå et ulovligt forhold på værftet. Der var således tale om en tilsynsafgørelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1.
Det følger af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3, at kommunens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Da den materielle tilsynsafgørelse ikke kunne påklages, havde Miljø- og Fødevareklagenævnet heller ikke kompetence til at behandle klagen over aktindsigt.
Nævnet vurderede også, om EU’s miljøoplysningsdirektivs artikel 6, stk. 1 kunne give klager ret til at få sagen behandlet af nævnet. Direktivet foreskriver adgang til at få sagen prøvet ved en procedure, hvor den offentlige myndigheds handlinger eller undladelser kan revurderes af samme eller en anden offentlig myndighed, eller efterprøves administrativt af et uafhængigt organ.
Nævnet bemærkede, at klager havde haft adgang til remonstration (genovervejelse) ved Kerteminde Kommune. Dette opfyldte direktivets krav om, at sagen skulle revurderes af samme offentlige myndighed. Direktivets ordlyd udleder ikke et krav om, at sagen skal revurderes eller prøves af et uafhængigt klagenævn.
På baggrund af ovenstående afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse af 21. december 2018 om afslag på aktindsigt i navn på anmelder i sag om tilsyn med værftet [virksomhed1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en boligforening, der fejlagtigt afviste en beboers anmodning om indsigt under henvisning til offentlighedsloven i stedet for GDPR.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afslag på aktindsigt i en anmeldelse, der førte til kontrolbesøg i tre fødevarevirksomheder. Anmeldelsen var indgivet af én person og omhandlede [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3].
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Datatilsynet har truffet afgørelse i to sager om Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at oplyse navnet på en utilsigtet modtager. Sagerne har givet Datatilsynet anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt utilsigtede modtagere er omfattet af retten til indsigt.

Sagen omhandler en klage over Forsyning Helsingør Affald A/S' delvise afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende komm...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere