Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Jammerbugt Kommune meddelte den 29. november 2017 en dispensation fra byplanvedtægt nr. 1, Kystområdet, til placering af et sommerhus på [adresse1], [matrikel1]. Dispensationen vedrørte lovliggørelse af et allerede opført sommerhus, der var placeret tættere på skel end de tilladte 5 meter.
En nabo klagede den 25. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på to punkter:
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1, Kystområdet, og ligger i zone 2. Byplanvedtægtens § 6, stk. 5, fastsætter, at ingen bygning må placeres nærmere end 5 meter fra anden mands grund. Det opførte sommerhus var placeret 4,63 meter fra skel, hvilket krævede dispensation.
Kommunen sendte den 11. oktober 2017 en naboorientering, hvoraf det fremgik, at der var ansøgt om dispensation til lovliggørelse af sommerhuset. Kommunen var indstillet på at meddele dispensationen, da de vurderede, at der var sket en afsætningsfejl, ejeren havde været i god tro, og en nedrivning ikke stod i rimelig kontrast til at flytte huset 37 cm. Desuden vurderede kommunen, at placeringen ikke ændrede områdets karakter.
Klageren indsendte den 27. oktober 2017 indsigelser, hvor det blev fremhævet, at ejeren burde dokumentere, at huset var afsat af en landmåler. Klageren mente, at kommunen ikke burde dispensere uden fuld indsigt i afsætningsforholdene og betvivlede ejerens gode tro.
Teknik og Miljøudvalget godkendte den 27. november 2017 dispensationen, og Jammerbugt Kommune meddelte den 29. november 2017 lovliggørende dispensation fra byplanvedtægtens § 6, stk. 5, med vilkår om brandsikring. Kommunen begrundede dispensationen med, at placeringen på 4,63 meter fra skel ikke ændrede områdets karakter af sommerhusområde, da tilstødende bygninger ikke var placeret tæt på, og indbliksgenerne ikke var væsentligt forøgede. Kommunen noterede, at klagerens indsigelser primært omhandlede bekymring for et åbent udtryk og indflydelse på nabogrundens udvikling.
Klageren fastholdt, at kommunen ikke kunne vurdere en dispensationsansøgning baseret på god tro uden dokumentation. Klageren anførte, at ejerens henvendelse til kommunen alene skyldtes et forestående salg, og at placeringen muligvis var bevidst for at undgå besværligheder med en gammel bunker. Klageren påpegede også, at kommunen havde misrepræsenteret de primære indsigelser.
Kommunen svarede, at ejeren ikke havde kunnet dokumentere en afsætningsplan. Kommunen havde vurderet ejerens gode tro ud fra, at ejeren selv henvendte sig, og at der ikke var reel vinding ved fejlplaceringen. Kommunen understregede, at ejerens gode tro var et skøn, som kommunen selv kunne stille dokumentationskrav til.
Planklagenævnet behandlede klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse om dispensation. Nævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om inddragelse af bemærkninger og tilstrækkelig sagsoplysning.
Nævnet fastslog, at placeringen af sommerhuset 4,63 meter fra skel ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 6, stk. 5, og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.
En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet vurderede, at bestemmelsen om bebyggelsesafstand til skel ikke var en del af byplanvedtægtens principper, og at kommunens dispensation derfor ikke var i strid hermed. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.
Efter Planloven § 20, stk. 1 skal kommunen orientere naboer, og eventuelle indsigelser skal indgå i vurderingen. Nævnet fandt, at klagerens bemærkninger i fornødent omfang havde indgået i kommunens vurdering, da de var vedlagt som bilag til udvalgsmødet og opsummeret i dagsordenen.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at manglende dokumentation for en fejlafsætning fra en landmåler ikke havde afgørende betydning, da en kommune kan give en lovliggørende dispensation uanset ansøgerens gode eller onde tro. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen i sin begrundelse for dispensationen ikke havde lagt vægt på god tro, men derimod på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn som bevarelse af et åbent udtryk og minimale indbliksgener.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 29. november 2017 om dispensation. Kommunens afgørelse står dermed ved magt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om at give dispensation fra en byplanvedtægts bestemmelse om afstand fra bebyggelse til vejmidte. Dispensationen var givet til opførelse af en tilbygning på en ejendom beliggende på [adresse1].
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes dispensation fra en byggelinjebestemmelse i Lo...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ringsted Kommunes afslag på dispensation fra en byplanvedtægt. Klage...
Læs mere